Mange ejendomsselskaber og deres rådgivere har for længst forberedt sig på, at den såkaldte lagerbeskatning bliver indført med virkning fra næste år. Men med de kraftige vælgervandringer hen over midten, som Inger Støjbergs partidannelse har udløst, er lovens vedtagelse pludselig ikke en given sag alligevel.
Det er finanssektoren, der skal betale for Arne-pensionen, og herunder skal der indføres lagerskat på større ejendomsselskaber. Det indebærer kort fortalt, at avancer på ejendomme bliver beskattet løbende, og ikke først når de bliver solgt, og den præcise avance kan beregnes. I ejendomsbranchen er man for længst begyndt at forberede sig på den nye skat. Revisorer har rådgivet deres klienter om, hvordan de skal forholde sig, og mange selskaber har i regnskabet for 2021 opskrevet deres ejendomsværdier, så de i hvert fald ikke er for lave (hvilket ville udløse et skattesmæk i første år).
Men det kan alt sammen vise sig at være skønne, spildte kræfter. Lagerbeskatningen er faktisk ikke vedtaget endnu. Lovforslaget om den har været i høring indtil sidste torsdag, og alt andet lige står den på politisk tovtrækkeri om detaljerne hen over efteråret.
Stop betyder stop
Men alt andet er ikke lige. De radikale truer med at vælte regeringen på dagen for Folketingets åbning efter sommerferien i oktober. Og af meningsmålingerne fremgår en vælgervandring fra rød mod blå, hvis omfang få havde forestillet sig, før Inger Støjberg her i sommer bekendte kulør og fortalte om sine fremtidsplaner. Nu er et hurtigt valg med en efterfølgende borgerlig regering pludselig et realistisk scenarie, og i hvert fald hvis sådan en regering har Venstres formand Jacob Ellemann-Jensen for bordenden, ryger lovforslaget om lagerbeskatningen i papirkurven. Det oplyser partiets erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen til EJENDOMME.
”I det øjeblik, der er en ny Venstre-regering, træder et skattestop i kraft. Og så siger det sig selv, at vi ikke kan gennemføre sådan et forslag, der vil betyde nye skatter for 850 mio. kr.,” siger han.
Venstre vil bevare Arne-pensionen, men Torsten Schack Pedersen vil endnu ikke sige, hvordan den så skal finansieres. Men det vil fremgå af den 2030-plan, som partiet på et tidspunkt vil offentliggøre. En borgerlig regering kan også for de konservatives Søren Pape som statsminister. Det har ikke været muligt at træffe partiets erhvervsordfører Mona Juul for en kommentar.
Ændringsforslag fra Ejendom Danmark
Andre muligheder er enten, at der ikke kommer et valg i denne omgang alligevel, eller at et valg munder ud i et nyt flertal til de partier, der i dag udgør S-regeringens parlamentariske grundlag. I givet fald må man gå ud fra, at forslaget om lagerbeskatningen bliver fremsat alligevel. Men også i dette tilfælde kan virkeligheden vise sig at blive noget anderledes, end virksomhederne har forberedt sig på. Ejendom Danmark har således beregnet, at lagerbeskatningen vil indbringe mellem 350 og 600 mio. kr. mere i provenu end de 850 mio. kr., forligspartierne bag Arne-pensionen har kalkuleret med.
Brancheorganisationen har foreslået, at man justerer forslaget, så man er tilbage på de 850 mio. kr. Det kan f.eks. ske ved, at bundgrænsen for lagerbeskatningen hæves, således at den kun vedrører selskaber med ejendomsværdier på mindst 400 mio. kr., og måske endda helt op til 700 mio. kr., i stedet for de 100 mio. kr., der er regnet med i lovforslaget. Skulle Ejendom Danmark få held til at overbevise regeringen om visdommen i dén ide, vil mange af dem, som har regnet sig selv i målgruppen for lagerbeskatningen, ikke være det alligevel.
