I Danmark er vi ikke opvokset med ventilation og varmegenvinding. Derfor har vi et stort, uudnyttet potentiale for bæredygtig energieffektivisering af den nuværende bygningsmasse, forklarer sektionsleder fra Teknologisk Institut. For eksempel med nye ventilationssystemer, der udnytter eksisterende kanaler og kan reducere energiforbruget med varmegenvinding, behovsstyring og kunstig intelligens.
Når vi skal nå vores mål for CO2-reduktion og bæredygtighed, er det ikke nok kun at satse på udbygning af den vedvarende energi. Vi skal også udnytte det store potentiale, der ligger i energieffektivisering af vores eksisterende bygninger – for eksempel med bedre ventilation, varmegenvinding og indeklima.
”Vi ved, at godt 40% af energiforbruget i Danmark bruges i bygninger, hvilket svarer til ca. 20% af Danmarks CO2-udledning,” siger sektionsleder Christian Grønborg Nicolaisen fra Teknologisk Institut. I en lejlighed med udsugningsanlæg eller naturlig ventilation, der virker korrekt og løbende tilfører den luftmængde, som godt indeklima kræver – luften skal skiftes mindst en halv gang i timen – går 3.000-3.500 kroner af den årlige varmeregning ifølge Christian Grønborg Nicolaisen til ventilation.
”Med et ventilationsanlæg med varmegenvinding kan du reducere den udgift med 80-90%, selv om du både modregner den elektriske energi til at drive ventilationsanlægget og energien til at opvarme erstatningsluften.”
Vi er ikke opvokset med ventilation
En stor del af varmetabet i danske bygninger er ventilationstab, fordi vores bygningsreglementer ikke tidligere har stillet krav om genvinding af varme.
”Vi energioptimerer, sætter nye vinduer i og isolerer, men varmen i den luft, vi suger ud for at skabe et godt indeklima, smider vi ofte direkte ud til fuglene. I Danmark forbinder vi stadig ventilation med at åbne vinduet. Vi er ikke opvokset med mekanisk ventilation, og mange ser stadig et ventilationsanlæg som noget, der fylder og støjer.”
I en beboelsesejendom kan ventilationsanlæg installeres centralt – typisk på loftet – eller decentralt i hver lejlighed.
”Udfordringen er så, at vi ikke ønsker at plastre vores bygninger til med en masse nye synlige kanaler, og beboerne i en hyggelig lejlighed på 50-60 kvadratmeter siger lodret nej til idéen om, at skabet i gangen skal bruges på et ventilationsanlæg frem for overtøj og juleindpakningspapir. Det er vigtigt med opbakning fra beboerne, så ventilation skal ikke optage mere plads end nødvendigt.”
Genbrug og ud af boksen
Men den udfordring er ventilationsbranchen selv med til at løse i disse år, både gennem udvikling af nye produkter og løsninger og gennem deltagelse i arbejdet med at udforme ny lovgivning, der sætter rammerne for fremtidens energieffektivisering. Den tager udgangspunkt i bæredygtighed og udnytter eksisterende føringsveje og muligheder i bygningen.
”Når vi skal renovere vores bygninger, er der meget at vinde ved at bruge det, der er i forvejen og tænke lidt ud af boksen. Mere end halvdelen af bygningsbestanden i Danmark er bygget frem til 1960’erne, og de er kendetegnet ved skorstene og naturlige aftræk. Nogle nye ventilationssystemer udnytter de eksisterende kanaler ved at rense og coate aftræk og skorstene, så de kan bruges som ventilationskanaler i stedet for at etablere nye kanaler. Samtidig sker der en udvikling af det decentrale ventilationsanlæg til lejligheder, så aggregatet for eksempel ikke skal stå i et skab, men nu kan være indbygget i emhætten.”
Markedet skubber til udviklingen
Efterspørgslen fra markedet på bæredygtige produkter til byggeriet er nu så stor, at de innovative producenter af løsninger til moderne ventilation i praksis ofte er foran de kommende og skærpede krav, som de lige nu er ved at opstille i samarbejde med EU. Det har også allerede gavnet klimaet at inddrage producenterne i EU-lovgivningen.
”De såkaldte Ecodesignkrav, som er de krav, EU stiller til energiforbrugende produkter for at sikre, at deres miljømæssige aftryk er minimale, blev ligeledes udformet i samarbejde med industrien. Og faktisk stod Ecodesign for 50% af effektiviseringsmålene, da EU indfriede sin såkaldte 20-20-20-målsætning om, at vi frem til 2020 skulle øge energieffektiviteten med 20%, reducere CO2-aftrykket med 20% og have 20% mere vedvarende energi. Effekten af Ecodesign svarer dermed stort set til Italiens energiforbrug.”
Intelligent ventilation
Ifølge Christian Grønborg Nicolaisen vil de nye ventilationsløsninger også være kendetegnet ved en stigende brug af kunstig intelligens, som kan give en bedre kommunikation med forbrugeren. Dermed bliver ventilationsanlægget en værdifuld faktor i det nye, fleksible energinet, hvor energi lagres eller bruges alt efter tidspunkt og produktionen af vedvarende energi.
”Der er store muligheder. For eksempel kan et intelligent ventilationssystem udnytte en vejrudsigt eller EU’s interaktive kort over luftforening til at regulere temperaturen i god tid eller sikre, at ny luft kommer gennem de rette filtre og ikke fra et åbent vindue. Bliver det varmt næste dag, kan man for eksempel afkøle konstruktionerne i en kontorbygning om natten, så køleanlægget ikke skal i brug først på dagen.”
Vi skal forstå brugeren
Teknologisk Institut har i mange år brugt antropologer i udviklingen af ny teknologi, og forståelsen af de mennesker, der skal bruge de nye energiløsninger i hverdagen, bliver kun mere relevant i fremtiden.
”Vi teknikere kan godt lave en effektiv styring, der giver mening set fra vores stol, men måske har brugeren et andet behov, og måske skal interaktionen med brugeren være anderledes. Det kan være, at brugeren er lige glad med at styre sit anlæg hele tiden, men i hverdagen gerne vil have en notifikation, der minder om det fornuftige i at slukke for lyset og regulere ventilationen, når man forlader lejligheden.”
