Forskønnet Frederiksberggade skal tiltrække unge kunder med begrænset budget

Visualisering: Design Group Architects

Af:

Kommunen kan snart gå i gang med en renovering af den mest slidte del af Strøget. Ejendomsejerne foreslår, at den skal have en meget tydeligt, selvstændigt udtryk, bl.a. markeret med belysning. Ejerne selv vil arbejde sig hen mod at finde lejere, der sælger varer til et ungt publikum.

Handelsstrøget mellem Rådhuspladsen og Nytorv kunne være et af de mest spændende og/eller eksklusive i København. Det er langt fra tilfældet. Frederiksberggade er tværtimod faldet hen i udsalg af billig fastfood, discountvarer og skrammel til turister. Men nu skal der ske noget. Ifølge branchemediet EjendomsWatch har kommunen sat hen ved 9 mio. kr. af til en forskønnelse af gaden, og den kan tage udgangspunkt i oplæg, Design Group Architects har lavet for en forening af aktørerne i gaden, herunder ejendomsejerne.

I det omfang kommunen vælger at følge oplægget, går Frederiksberggade fra at være anonymt til at have den mest udprægede, selvstændige identitet på hele Strøget. Når man kommer fra Kgs. Nytorv, skal det således være meget tydeligt, hvor man træder ind på Frederiksberggade. Der etableres en ”port”, der består af skift i belægningen, opsætning af grønne elementer og ophængning af belysning.

De forbipasserende vil i det hele taget komme til at kende Frederiksberggade for belysningen. Denne skal således også være en markant effekt ved to ”pauser”; der hvor gaden møder henholdsvis Mikkel Bryggers Gade og Kattesundet. Når kommunen har besluttet, hvordan bevillingen præcist skal bruges, og hvor mange af visionerne der skal føres ud i livet, ligger bolden igen hos ejerne af ejendomme. Bjarke Bendix Cloos, direktør i Jorcks Ejendomsselskab og formand for den nævnte forening, siger:

”Den fysiske opgradering er én ting. Men det handler også om vores egne ejendomme og indholdet i butikkerne. Facader og vinduer skal være så pæne som muligt, og der skal også være gode lejere. Der er nogle tomme lejemål, men der er også nogle af de nuværende lejere, der ikke tilfører noget specielt. Det samarbejder vi som ejere om at få forbedret.”

”Vi skal ikke være en kopi af Amagertorv, med alle de dyre modebutikker. Vi skal have noget andet, som formentligt primært henvender sig til den yngre generation. Så skal alle forældrene og turisterne nok finde os – når de skal se, hvad de unge kigger på,” fortsætter Bjarke Bendix Cloos.

Han understreger, at det ikke handler om, at Frederiksberggade igen skal være stedet, hvor der bliver festet til den lyse morgen. ”I stedet skal der være et vareudvalg, der tiltrækker de unge. Om det så skal bestå af danske udenlandske brands, må tiden vise. Det er ikke nemt at udskifte lejere, men vi arbejder på det,” siger Bjarke Bendix Cloos.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...