Skal kræftoverlevelsen i Danmark fortsat øges, er det afgørende, at vi har stærke kliniske forskningsmiljøer, og at der er et godt offentlig-privat samarbejde om blandt andet kliniske lægemiddelforsøg. Sammen med udvikling og anvendelse af mere og mere specialiserede behandlinger sker der også en sammensmeltning af forskning og behandling. Kræftbehandling i verdensklasse forudsætter derfor, at både private virksomheder og offentlige klinikere engagerer sig aktivt i forskningen. Jo mere, desto bedre. Vi skal være på forkant og i fællesskab være med til at drive udviklingen.
Danske kræftpatienter har brug for kræftforskning i Danmark. Forskning i ny behandling af alle kræfttyper gør både læger og sundhedspersonale skarpere, men giver også kræftpatienterne flere muligheder, bedre behandling og større overlevelse.
”Uden den kliniske forskning i behandlinger målrettet at helbrede eller stoppe progressionen af kræftsygdom ville behandlingen have stået i stampe. Derfor glæder det os, at vi i Danmark har dygtige klinikere og læger, der dagligt tager lange seje træk i forhold til at finde fremtidens bedste behandling mod de enkelte kræfttyper. Det bedste sundhedspersonale bliver tilmed bedre af selv at udføre forskning og lære mere om nye metoder og behandlinger. Det gavner kræftpatienterne nu og i fremtiden,” siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen og tilføjer:
”Forskning er grundlaget for den standardiserede, evidensbaserede og accelererede tilgang til diagnostik og behandling, som kræftpakkerne i dag repræsenterer, og som er fundamentet for kræftbehandlingen i hele landet.”
Hos Trial Nation, der arbejder med tiltrækning af kliniske forsøg til Danmark og koordinering mellem forskere, sundhedspersonale og medicinudviklerne, ser de både stort potentiale i at tiltrække mere forskning, men understreger også at det arbejde, der allerede ligger i koordineringen har været med til at sikre, at danske kræftpatienter har fået flere behandlingsmuligheder end ellers.
”Vi kan se en støt stigning i antallet af kliniske forsøg inden for kræft i Danmark, i den tid Trial Nation har eksisteret og fulgt op på antallet af forsøg inden for området. Hvert forsøg repræsenterer en behandlingsmulighed, mange gange med en behandling som bliver kommercielt tilgængelig først årevis efter,” siger Marianne Pilgaard, direktør hos Trial Nation.
Fra Trial Nations årsrapporter kan man se, at der er en 42 procents stigning fra 2018 til 2020 i antal kliniske studier blandt de onkologiske klinikker, der er tilknyttet Trial Nation. Det er både patienter, sundhedspersonalet og udviklerne, der får gavn af deltagelse i kliniske studier. Især værdien for patienter er meget tydelig på de onkologiske afsnit rundt i landet.
”Havde vi ikke deltaget i de kliniske studier, havde vores patienter først haft adgang til behandlingen fem år senere,” siger Lars Bastholt, overlæge, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Flere forsøg – færre patienter – mere specialiseret behandling
Gennem de seneste år har der været en klar trend i den kliniske forskning, ikke mindst inden for kræftbehandling. Der er kommet flere forsøg, men færre patienter indgår i forsøgene. Det er et godt tegn, understreger Ida Sofie Jensen.
”Det er specielt inden for kræftbehandlingen tydeligt, at behandlingen bliver mere specialiseret og skræddersyet til den enkelte sygdom og endda helt ned på den enkelte patient. Det afspejler sig i, at vi ser flere kliniske forsøg med medicin i Danmark, men færre patienter i forsøgene. Vores forståelse af kræftsygdomme er i dag meget detaljeret – i dag ved vi fx, at leukæmi ikke bare er én sygdom, men at leukæmi kan inddeles i mere end 40 subtyper, der potentielt skal behandles forskelligt for at være effektiv. Det betyder, at der udvikles flere specialiserede lægemidler til små patientgrupper – men også at det giver bedre behandlingsmuligheder for kræftpatienter i fremtiden,” siger koncernchefen i Lif og tilføjer:
”Men det kommer ikke af sig selv. Skal den specialiserede forskning være i top – og skal vi formå at tiltrække den til Danmark – kræver det, at vi støtter forskningsmiljøerne, og at vi støtter samarbejdet mellem virksomheder og klinikere.”
Hun bakkes op af Marianne Pilgaard:
”Vi har fantastisk dygtige, internationalt stærke forskere inden for kræftområdet i Danmark,” siger Marianne Pilgaard og peger på, at hun især bider mærke i både den tidlige investering i genomsekventering, der gør, at Danmark står meget stærkt i henhold til personlig medicin samt Danmarks stærke position inden for immunterapi.
Forskning er lig med overlevelse
Kræftpatienters overlevelse er generelt forbedret betydeligt over de seneste 15-20 år. Det er et af de tydeligste beviser på, at klinisk forskning virker, og at forskning er med til at skabe bedre behandling. På 15 år er mænds overlevelse steget fra 69 til 82 procent, når man kigger på overlevelse 5 år efter diagnosticering. For kvinder er det steget fra 72 til 83 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. Her fremhæves hurtigere diagnostik samt bedre behandling som grunde til den øgede overlevelse.
”Det positive outcome af klinisk forskning er bedre behandling, længere overlevelse og mere viden på området, hvilket igen hjælper fremtidens forskning med at indsnævre og skabe nye, mere præcise og innovative behandlinger.”
Tal fra organisationen PhRMA viser, at op mod tre fjerdedele af stigningen i overlevelsen skyldes, at kræftbehandlingen udvikles, herunder at der udvikles ny medicin.
