Som ejendomsudvikler har man et ansvar for at skabe boligområder, der er bæredygtige. Både økonomisk, miljømæssigt og ikke mindst socialt. Især sidstnævnte har den almene boligsektor været god til at sætte fokus på, mens det nok har været et lidt forsømt område blandt de private bygherrer. Det har dog ændret sig over de senere år, hvilket jeg synes er meget positivt.
Hos Ikano Bolig er det sociale bæredygtighedselement et helt centralt fokusområde. Både i forhold til vores ejerboliger og lejeboliger. Uanset boligtype er det vigtigt at skabe et miljø, der byder på nærvær og som understøtter beboernes mulighed for at interagere socialt samt danne fællesskaber, der skaber et trygt og bæredygtigt naboskab, som man vil være en del af i mange år. Det er også vigtigt i forhold til de aftaler, vi laver med entreprenører og leverandører. Det skal være et element, som er med hele vejen igennem værdikæden.
Ensomhed skal bekæmpes
Der er plads til alle i vores boligområder, og langt de fleste, der flytter ind hos os, er ressourcestærke individer. Men selv om man er ressourcestærk i form af en god økonomi og et solidt arbejde, kan man sagtens have sociale udfordringer, eksempelvis ensomhed, som vi hos Ikano Bolig forsøger at bekæmpe. Vi ved både fra nationale undersøgelser og fra vores egne lokale undersøgelser, at ensomhed fylder mere og mere. Vi ved også, at uformelle og inkluderende fællesskaber i lokalområdet kan modvirke ensomhed.
Hvad er forskellen på Ikano Bolig og et alment boligbyggeri, sidder du sikkert og tænker? Vi har erkendt, at det kræver solide investeringer for at skabe et socialt bæredygtigt boligområde, og det ikke er nok, med de gode hensigter. Som bygherre vil vi gerne hjælpe beboerne med at få skabt et godt, trygt og socialt velfungerende lokalt boligområde. Det kan dog være en svær nød at knække at få skabt en god organisation, som har fokus på fællesskabet og det gode naboskab.
Derfor arbejder vi hos Ikano Bolig med et fælleskabskoncept, som vi kalder Nærvær. Her bygger vi bl.a. et bydelshus samtidig med, at vi etablerer en bydelsforening sammen med lokalområdet. En god organisering er nødvendig og gør fællesskabet robust samt langtidsholdbart.
Dialog og relation er essentiel
Samtidig er det vigtigt, at vi løbende er i dialog med og skaber relation til beboerne. Vi kan nemlig lære af dem i forhold til såvel byggeri som infrastruktur, grønne løsninger og platforme for fællesskaber. Det er vigtigt som bygherre at være bevidst om, at vi ikke har svaret på alt. Det er i dialogen med beboerne i lokalområdet, at vi bliver klogere og bedre til at udvikle bæredygtige og meningsfulde løsninger. Desuden hjælper vi beboerne med at få aktiviteter og fællesskaber stablet på benene, så vi forsvinder ikke bare fra området, når den sidste mursten er lagt og husene er solgt. Det samme gør sig gældende med vores lejeboliger, hvor det måske i endnu højere grad er vigtigt at have fokus på den sociale bæredygtighed. I en lejebolig er udskiftningsfrekvensen helt naturlig hyppigere end i en ejerbolig, men den kan med fordel bringes ned.
Smitter af på bundlinjen
Lige så vel som det ikke nødvendigvis er dyrere at bygge bæredygtigt, hvis det indtænkes fra projektets start, er det heller ikke nødvendigvis dyrere at indtænke den sociale bæredygtighed. Naturligvis er det en ekstra udgift at opføre et bydelshus i et projekt, men afkastet på den investering er et velfungerende og trygt boligområde, og tænker man langsigtet er jeg overbevist om, at det er en god investering – også økonomisk. Som jeg nævnte indledningsvis, er den sociale bæredygtighed for alvor ved at komme på dagsordenen hos de private bygherrer, blandt andet hos de store institutionelle investorer som f.eks. pensionskasserne. Det er godt, men det kræver også, at man som projektudvikler og bygherre tænker langsigtet og gør sig sit sociale ansvar bevidst. I dag er det tæt forbundet med såvel den økonomiske som den miljømæssige bæredygtighedsdagsorden.
