Sponseret indhold

Tunge lastbiler på el – til gavn for brændstoføkonomien og klimaet

Af:

Ifølge Rådet for Grøn Omstilling udgør lastbiler kun 2% af køretøjerne i Europa, men udleder samlet lige så meget CO2 som fly. Derfor skal vi hurtigst muligt omstille den tunge transport – blandt andet til el. Men er det overhovedet realistisk?

Det korte svar er ja. Det bliver realistisk inden for en meget kort årrække. De fleste lastbilproducenter udvikler eldrevne lastbiler – også de største på 27 ton. Med målene fra EU om, at der skal etableres opladning til el-lastbiler på EU’s hovedveje for hver 60 km inden 2025, er det pludselig meget realistisk, at vores varer kan leveres uden den store CO2-udledning på samvittigheden, som de har i dag.  E.ON, som etablerer store lade-sites, har allerede erfaring med at lade de tunge køretøjer op – både lastbiler og busser. 

”Vi er klar til at punktere myten: El-lastbiler kan godt klare den tunge transport. Endda med gode resultater på lokale og regionale ruter. Det er E.ON, Einride og Oatlys samarbejde i Skåne et bevis på. Her kører varetransporten fra produktionen til den regionale distribution 100% på el, og resultatet er tilfredse chauffører, stabilt vare-flow og selvfølgelig mindre CO2-udslip på ruterne. Hele 87% mindre. Og så går vi ikke ind i brændstoføkonomien for vognmanden, men den er selvfølgelig også forbedret,” forklarer Pär Möller, Nordisk direktør for eMobility i E.ON.

Årelang erfaring med grøn omstilling af tung transport
E.ON er klar med lynhurtig opladning og erfaring fra alle typer af opladning til kommerciel transport – både lastbiler, busser og taxier. De brancher som kører mest, og som har brug for stabil drift, er samtidig de brancher, hvor miljøgevinsten ved at omstille transporten er størst.

”I 2021 åbnede vi sammen med Dantaxi Nordens største taxi-ladehub i København. Her kan op til 400 taxier oplade i døgnet. Samtidigt har vi etableret opladning til elbusser på Fyn og Sjælland i samarbejde med busoperatørerne Keolis og Umove. På det største lade-site i Danmark, som ligger i Bagsværd, kan 66 elbusser lade samtidigt,” fortæller Pär Möller og uddyber: ”Gennem de store lade-hubs har vi høstet værdifulde erfaringer med både service og driftsikkerhed – som de eneste i Danmark kan vi trække på erfaringer fra alle dele af den tunge transport.

Nye optanknings-mønstre 
Boomet i private elbiler har vist, at optankningsmønstre hurtigt ændrer sig, fordi man nu kan lade op alle steder, bl.a. hjemme i garagen. På samme måde kan optankningsmønstret for de tunge køretøjer ændre sig. Der vil være behov for at kunne lade op i transportcentrene og på rastepladser langs motorveje, som kan tilpasses chaufførernes pauser. Men depotopladning bliver også vigtig, så lastbilerne kan lade der, hvor chaufførerne overnatter eller der, hvor lastbilerne bliver læsset. 

”Det handler om at tænke opladning ind i lastbilens mønster, så man ikke mister værdifuld tid på at skulle lade op. Men mange gange vil det netop kunne lade sig gøre at lade der, hvor bilen alligevel skal holde stille,” siger Pär Möller, der samtidig opfordrer aktører i transportbranchen til at tage fat i E.ON for at høre mere om depotopladning. 

  • Etablerer store ladeanlæg til alle former for kommerciel transport: Lastbiler, taxier og busser.
  • Står bl.a. bag Danmarks største lade-site, der kan oplade 66 elbusser samtidigt.
  • Ejer og driver et af Danmarks største ladenetværk.
  • Sælger og installerer opladning til virksomheder og private.

Læs mere på www.eon.dk

Vi er klar til at punktere myten: El-lastbiler kan godt klare den tunge transport. Endda med gode resultater på lokale og regionale ruter

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Der skal fortsat transporteres varer rundt i landet samt ind og ud over grænsen. Det kommer i endnu højere grad til at foregå på lastbiler...
Bring 2
BRING ØGER FARTEN PÅ OMSTILLINGEN TIL ELBILER
Allerede i dag leverer Bring pakker til 1,4 mio. danskere med el-drevne varebiler, og siden 2012 har koncernen reduceret CO2-udledningen...
jesper-kronborg-2-Vm1TRlFjSWFEMDF4dEJxUHdzdG0wVllDZStZPQ2
Starten til den grønne omstilling er gået, og Danmark skal rykke nu for ikke at sakke bagud
Hvis den grønne omstilling var et kapløb, har startskuddet lydt, og Danmark hænger i startblokken. Rammevilkårene for de danske transportvirksomheder...