Sponseret indhold

Legal Tech organisation vil gøre FinTech kunsten efter

Peder Nedergaard, bestyrelsesformand Nordic Legal Tech Hub Foto: Mads Christensen

Af:

Nordic Legal Tech Hub er godt i gang med at blive en central spiller i udviklingen af et økosystem for Legal Tech branchen – ikke bare i Danmark, men i hele Norden.

En non-profit organisation, Nordic Legal Tech Hub, har sat sig for at understøtte udviklingen af underskoven af Legal Tech aktørerne, ikke bare i Danmark, men hele Norden. Nordic Legal Tech Hub er et mødested, der bringer den juridiske branche sammen med teknologivirksomheder fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island med henblik på at skabe og udvikle gode rammer for Legal Tech løsninger.

”Det er ingen hemmelighed, at vi er stærkt inspirerede af FinTech-branchen, der er lykkedes med at bringe finans og teknologivirksomheder sammen. Legal Tech er endnu i sin vorden, og er nok ca. 20 år bagud i udvikling i forhold til FinTech,” siger Peder Nedergaard, bestyrelsesformand for Nordic Legal Tech Hub, hvis egen forhistorie er en uddannelse i økonomi, topjobs som CFO i tech-virksomheder og virksomhedsindehaver. Og så har bestyrelsesformanden selv været inde over en del FinTech i tidens løb, hvilket giver et godt erfaringsgrundlag i forhold til bestræbelserne om at fremme Legal Tech som branche.

Økosystemet findes allerede
Organisationen vil meget gerne blive en central spiller i udviklingen af et økosystem for Legal Tech. Et økosystem, som allerede kan identificeres. Nordic Legal Tech Hub har foreløbig udpeget syv segmenter i dette økosystem. Det er f.eks. dokumentautomatisering, som er et ganske stort segment, compliance, ligeledes et ganske stort segment, tvister, research, analyse og markedspladser.

”Vores tilgang er idealistisk. Vi vil gerne fremme, at aktører fra både den juridiske verden og fra teknologivirksomheder kan møde hinanden for at drøfte samarbejdsmuligheder, produktideer og bare generelt berige hinanden med viden og inspiration,” fortæller Peder Nedergaard, og fortsætter: ”Vi lægger vægt på at afholde mange events af forskellig karakter. Både de åbne, foredragsagtige af slagsen, men også mindre workshops, hvor det er muligt at føre fortrolige samtaler.

Bliver udfordret på forretningsmodellen
Den nye teknologi udfordrer nogle advokathuse på forretningsmodellen. Lige nu er det især de advokatfirmaer, der leverer mere standardiserede ydelse i form af gængse kontrakter og aftaler, der bliver presset af aktører, der betjener sig af automatisering og robotarbejde. Det er en tendens, vi især har set i de angelsaksiske lande. Men lige om lidt kan det være andre dele af advokatbranchen, der mærker, at ny teknologi kan sætte forretningsmodellen under pres.

”Jeg oplever, at der i advokatbranchen er stor nysgerrighed på, hvornår udfordringen af forretningsmodellen bliver så stor, at man må handle. Men ’pain’ er nok ikke stor – endnu,” vurderer Peder Nedergaard.

Organisationen har også blikket rettet mod fremtidens jurister, og derfor er der selvsagt også en plads for de jurastuderende ved nogle af Nordic Legal Tech Hubs aktiviteter. Og hos de jurastuderende mærker Peder Nedergaard en vis bekymring for, om advokatjobbet stadig findes om 20 år – eller hvilken form, det juridiske arbejde antager i fremtiden, og hvordan den berømte work-life balance tager sig ud om føje tid. Det er et emne, som bl.a. Karnov fornylig har været inde på i undersøgelsen ”Fremtidens Jurist” (se artikel andetsteds i dette tillæg).

”Også her ser jeg mange paralleller til FinTech for 15-20 år siden, hvor bankmanden måtte stille sig selv samme spørgsmål i en tid, hvor den klassiske bankmedarbejders rolle undergik kraftig forandring,” siger Peder Nedergaard.

Nordic Legal Tech Hub er en non-profit organisation; et mødested, der bringer den juridiske branche sammen med teknologivirksomheder fra Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island med henblik på at skabe og udvikle gode rammer for Legal Tech løsninger.

Organisationen har kontor i København og indtil videre er tre-fjerdedele af medlemsvirksomhederne fra Danmark og ca. to-tredjedele af medlemskredsen er advokatfirmaer. Blandt de stiftende medlemmer er bl.a. Kammeradvokaten, Bech Bruun, Gorrissen Federspiel og en større interesseorganisation som DI er siden kommet med ombord.

Læs mere om Nordic Legal Tech Hub her: 

https://www.nordiclegaltech.org/ 

Hvor du bl.a. kan se en oversigt med hele 228 virksomheder i Norden, der under en eller anden form indgår i Legal Tech-sfæren.

Jeg oplever, at der i advokatbranchen er stor nysgerrighed på, hvornår udfordringen af forretningsmodellen bliver så stor, at man må handle. Men ’pain’ er nok ikke stor - endnu

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...