Vi ved det alle sammen. Klimaet er vores tids største udfordring. Aldrig har vi set temperaturen og vandmasserne stige hurtigere, end vi ser i dag. Det er skræmmende, og det kalder på handling. Heldigvis findes løsningerne allerede derude.
Alle har et ansvar for at forbedre vores klima. Som privatpersoner kan vi f.eks. begrænse vores charterferier, hvor vi sætter os til rette i den helt store CO2-synder også kendt som flyet, lige såvel som lidt grøn kost og mindre indtag af kød også er at foretrække på klimaets vegne. Men de helt store forventninger og ambitioner er rettet mod vores virksomheder. De skal ikke bare omstille sig selv, så de kan kalde sig CO2-neutrale. De skal også hjælpe med at løse klimakrisen ved at udvikle og benytte nye teknologier og smartere løsninger, som vi som samfund kan få nytte af. Vi burde have et forspring, men halter alligevel bagefter World Economic Forum vurderer, at der er et stort potentiale for grønne tech-løsninger, da de kan reducere klodens udledning af CO2 med 15%.
Her burde Danmark have et forspring.
Danmark har førertrøjen på, når det kommer til digitalisering. I hvert fald, hvis vi skal tro tallene fra den nye EU-rapport, der tager temperaturen på EU-landenes digitalisering. I forhold til bæredygtighed er vi også i front. Her ligger vi ifølge Climate Change Performance Indexet også helt i toppen. Dermed kan vi stolt prale af vores flotte placeringer. Men nu kommer det store paradoks. For til trods for, at vi er topscorer både, når det kommer til digitalisering og den grønne dagsorden, så er vi det land i EU, der er dårligst til at bruge digitalisering til at skabe de grønne løsninger. Selv vores nabo Tyskland, som ellers er kendt for deres ringe grad af digitalisering, er bedre end os.
Hvordan kan vi være så langt foran – og så samtidig så langt bagud?
Det er ikke fordi, vi mangler innovative virksomheder, der beskæftiger sig med den grønne dagsorden. Dem har vi masser af. Sammenligner man det danske økosystem for grønne løsninger med andre EU-lande, så har vi en langt større andel af grønne tech-virksomheder end de andre lande. Til gengæld er omsætningen markant lavere hos de danske iværksættere end hos vores europæiske konkurrenter. Så det kunne tyde på, at vi har motoren klar, men at vi bare ikke rigtigt er kommet i gang. Lidt mærkeligt da virksomheder, der formår at kombinere det digitale med bæredygtighed, har 2,5 gange større chance for at blive en del af fremtidens vindere. Så der burde jo være et klart incitament for at investere i de grønne digitale løsninger. Når vi så ikke er bedre, end tilfældet er, kalder det på nogle langt mere overordnede overvejelser. Er vi som samfund bare ikke gode nok til at bruge de nye grønne løsninger? Eller er det noget helt andet, der er på spil?
Ingen lette løsninger
Energi, fremstilling, landbrug, byggeri, service og transport er nogle af de sektorer, hvor der er allerstørst potentiale for at reducere CO2-udledning med digitale løsninger. Indenfor byggeri drejer det sig f.eks. om, hvordan man ved hjælp af sensorer og energiløsninger kan minimere CO2-udledningen, der kommer fra den gamle boligmasse, der koster dyrt på klimaregnskabet grundet den manglende isolering. Men stort set alle brancher mangler et skub for at komme i gang. Løsningerne findes allerede derude, men vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan hjælpe virksomhederne på vej, hvis vi for alvor vil lykkedes med at skabe fremtidens digitale bæredygtige Danmark.