Sponseret indhold

Få opfyldt drømmen om Grønland

Af:

Elise Bruun har etableret rejsebureauet Travel by Heart – Greenland for at skabe unikke oplevelser for turisterne og sikre, at de oplever så meget af det, de drømmer om, under deres besøg i landet.

Jeg gik i mange år med et stort ønske om at skabe noget selv, men som enlig mor var jeg afhængig af en fast indtægt. Da min søn så blev voksen og kunne klare sig selv, besluttede jeg at give det en chance. Jeg ville ikke ende med at ærgre mig over ikke at have turdet.”

Efter at have arbejdet både på rejsebureau og i Air Greenland i mange år og dermed have opbygget et stort kendskab til landet og en dyb indsigt i, hvad turisterne efterspørger, når Grønland besøges, sprang Elise Bruun i 2019 endelig ud i en tilværelse som selvstændig. Hendes rejsebureau fik navnet Travel by Heart – Greenland, og hun var fuld af forventning til de mange oplevelser, hun skulle inspirere turisterne med fra sit kontor i Nuuk. Og så ramte corona.

”Det kunne ikke have været dårligere timet. Jeg måtte lynhurtigt lægge en ny strategi. Heldigvis viste det sig, at de herboende, både grønlændere, danskere og andre nationaliteter, der lever og arbejder heroppe, havde stor lyst til at rejse og opleve Grønland, og så var det bare at ændre fokus.”

Naturen fascinerer
Det skulle altså vise sig at være en rigtig god idé. Der blev hurtigt travlt på bureauet, og det var ikke kun i ferierne, at folk var rejselystne, men også i weekenderne.

”Man kan opleve meget på en weekend, hvis man bor i landet og kan tage oplevelserne i små bidder. Rejser man til Grønland, anbefaler jeg at være her mindst 8-10 dage for at få et optimalt udbytte.”

Da landet åbnede igen, kom der straks forespørgsler fra Danmark, men også fra det øvrige udland, og anbefalingerne rejste hurtigt fra mund til mund.

”Rigtig mange drømmer om at opleve lige præcis Grønland. Det er selvfølgelig naturen, der fascinerer. Den er så anderledes end alt andet, de tidligere har oplevet, og den er uspoleret, hvilket jo efterhånden kan være vanskeligt at finde.”

Vælg blandt de store oplevelser
De ting, som turisterne særligt drømmer om at opleve, når de besøger Grønland, er nordlyset, hvaler, indlandsisen og hundeslædekørsel. Hvad de færreste måske er klar over, er imidlertid, at det ikke muligt at opleve alt dette på samme tid, for sæsonerne er forskellige. Selvom Grønland ligger langt mod nord, er der nemlig stor forskel på sæsoner og destinationer. Hvaler ser man mellem maj og september omkring Diskoøen og dele af det vestlige Grønland ved Davis Strædet. Nordlyset opleves fra slut august til marts, mens hundeslædekørsel, som kun foregår nord for polarcirklen, er muligt fra november og frem til foråret. Det er også i Ilulissat, man kan se de kæmpe isbjerge, som isbræen kælver.

”Man er nødt til at vælge, og derfor er det vigtigt at sparre med en, der kender landet godt og kan klæde en godt på til at prioritere og planlægge rejsen,” siger Elise Bruun.

Vi bliver klogere på hinanden
Interessen for Grønland vokser eksplosivt, og med de kommende nye, internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat, bliver det kun lettere for Elise Bruun at sikre, at turisterne oplever så meget som muligt under deres ophold i landet. ”Mange har sparet sammen i flere år, før de kommer herop, og min fornemste opgave er at give dem en magisk oplevelse, som de aldrig glemmer. Det er noget helt særligt at opfylde folks drømme.”

Der er mange spændende destinationer at vælge imellem. Hovedstaden Nuuk bør man altid besøge, mener Elise Bruun. Nuuk er Grønlands største by med 19.000 indbyggere og bærer præg af at være en moderne by i udvikling, men samtidig et sted, der værner om historien og traditionerne. Er det turen over isen i hundeslæde, der står højest på ønskelisten, kan man fx blive i Kangerlussuaq (det tidl. Sdr. Strømfjord), hvor Air Greenlands rute fra København lander, eller man kan rejse videre til Sisimiut eller Ilulissat i Vestgrønland i februar/marts. Skal det være lidt mere upoleret og originalt, er Tasiilaq på østkysten et hotspot.

Møde de lokale
Sydgrønland er perfekt til vandring om sommeren. Det er en grøn destination, og her ikke så mange myg, som Grønland ellers kan være plaget af i sommermånederne, fordi myggene ikke kan lide de mange får (fårepis), der går i området. Klimaet er frodigt, området er rigt på historie, og byerne har mange kulturelle tilbud. Man kan ro kajak, ride og bade i varme kilder. Lufthavnen i Qaqortoq, som er den største by i Sydgrønland, kommer til at gøre en stor forskel for områdets evne til at tiltrække turister.

”Og så må man ikke gå glip af kaffemik, som er en klassisk grønlandsk tradition, hvor man inviteres inden for hos de lokale for at nyde kaffe og kage og lytte til deres fortællinger. At rejse handler jo ikke mindst om at blive klogere på hinanden,” fastslår Elise Bruun.

Det bedste af sommeren i Grønland, pris fra kr. 24.295.- pr. person i delt dobbeltværelse, 11 dage 10 nætter. 

Pakken indeholder: 

Fly København - Ilulissat / Nuuk - København, alle skatter og afgifter. Arctic Umiaq Line, Kahyt 2 personer fra Ilulissat til Nuuk Polar Lodge i Kangerlussuaq, med fælles faciliteter og morgenmad. Tur til Indlandsisen, her kommer man op og går på den, et must når man er i Grønland. 2 retters menu i Ro Klubben i Kangerlussuaq. Hotel Icefiord DELUXE værelse, inkl. transfer og morgenmad. Sejltur mellem de kæmpe isbjerge. Kajakoplevelse ved isfjorden i Ilulissat HHE Express inkl. morgenmad. Sejltur ind til en lille restaurant i fjorden, på vejen fanger du din egen fisk.

Travel by Heart Greenland

Telefon +299 55 09 05 

Mail eb@travelbyheart.gl 

Se mere på www.travelbyheart.gl

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

_0D49705
Iværksætteri blomstrer og styrker lokalsamfundet
Sidste år satte turisme ny rekord på Grønland, og det afspejles i antallet af tilbud til adventureturisterne, der besøger det majestætiske...
DSC00316_@vegasti1
Grønland har mange af de løsninger som verden har behov for...
Skrevet af Mads Qvist Frederiksen, adm. direktør, Arctic Economic Council I 2050 forventer FN at vi vil være 9,7 milliarder mennesker...
EVE-2569-02-A330neo delivery to Air Greenland-VIP group-04
Grønland baner vejen for bæredygtig infrastruktur
Grønland tager med tre nye lufthavne og miljøvenligt fly et stort skridt mod en mere bæredygtig og effektiv infrastruktur, der...