Sponseret indhold

Flere butikker på vej til en af hovedstadens nyeste bydele

Bellakvarter Michael Strunges Vej. Visuelt foto Imagix.

Af:

Bellakvarter i Ørestad er godt på vej mod målet om 6.000 indbyggere og 7.000 arbejdspladser. Både lokal kaffebar og Danmarks største dagligvarekoncern – endda med to butikker – gør klar til at åbne i kvarteret, der får stort torv ved Bella Center metrostation.

Bellakvarter skyder i disse år op i Ørestad som et af hovedstadens nye bydele med konferencestedet Bella Center Copenhagen som midtpunkt og med egen metrostation. Fuldt udbygget får Bellakvarter 6.000 beboere og 7.000 arbejdspladser, hovedparten i kommende, bæredygtige kontorhuse. Ved indgangen til 2022 bor her allerede omkring 3.500 og arbejder knap 1.000 mennesker, og til næste år åbner de første butikker og spisesteder. Foreløbig er der indgået lejeaftaler på knap 3.000 kvm, fordelt på Føtex Food, Netto, et apotek og en lokalt drevet kaffebar.

”Salling Group dækker hele Danmark, og derfor vil vi gerne etablere os i nye bydele og boligområder. I Bellakvarter ser vi et stort potentiale i at betjene såvel de lokale beboere som indbyggere i nabokvartererne – både med Føtex Food og med Netto. Vi forventer også et pænt convenience-salg – fx sandwich og andre færdigretter – til de mange mennesker, som kommer til at arbejde i kvarteret,” siger Carsten Hadsbjerg, udviklingschef i Salling Group.

I Ørestad har Salling Group i forvejen Bilka, som åbnede tilbage i 2004 i indkøbscentret Field’s, samt en Føtex og Netto ved DR Byen i Ørestad Nord. På det øvrige Amager driver koncernen over 20 Føtex- og Netto-butikker.

En million besøgende om året
I Bellakvarter bliver butikker og spisesteder placeret ved et torv tæt på Bella Center metrostation, og bymiljøet kommer til at omfatte et kombineret kultur-, forenings- og beboerhus på 1.500 kvm.

”Med de indgåede aftaler har vi omtrent 1.600 kvm tilbage til butikker og caféer samt servicefunktioner som frisør eller cykelforretning. De kan fordeles på op imod 14 lejemål i varierende størrelse og med mulighed for udeservering. De forretningsdrivende får ikke bare gavn af kvarterets mange beboere og arbejdspladser, men har også gode muligheder for at hente ekstra omsætning fra cirka en million gæster, som i et normalt år besøger Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky,” siger udviklingschef Saso Nedelkovski fra Solstra Development, der står for den samlede udvikling af Bellakvarter.

Mens kontorarbejdspladserne kommer i større ryk – med en kombination af flerbrugerhuse og domiciler – så sker byggeriet af boliger løbende. De nuværende 1.400 rækkehuse og lejligheder får til april følgeskab af 198 boliger. Dermed vokser Bellakvarters indbyggertal med yderligere 500 mennesker og passerer 4.000. Solstra Development håndterer som udvikler selv udlejningen af butikslokaler, mens erhvervsmægleren Lintrup & Norgart står for kontorudlejningen. Bellakvarter er ejet af Akademikerpension og Sampension.  

Lokal kaffebar
Ud over de to dagligvarebutikker er der indgået aftaler med et apotek og et lokalt iværksætterpar, Baki og Belinay Dölek, som i forvejen driver en takeaway-kaffebar i Byparken lidt syd for Bellakvarter. Kaffebaren er udformet som en stor kaffekop og kaldes i folkemunde Kaffekoppen – den bliver nu omdøbt til Bellas Coffee Cup og får næste år følgeskab af den meget større Bellas CoffeeLab i bymiljøet i Bellakvarter.

”De lokale tog godt imod os, da vi åbnede Kaffekoppen, men flere har efterlyst at kunne sidde ned og nyde kaffen, og derfor er vi glade for, at vi snart kan åbne Bellas CoffeeLab med 10-12 siddepladser og mikroristeri med de 34 kvalitetsbønner, vi tilbyder. Vi har fokus på lokale kunder, og vi vil åbne tidligt om morgenen for at betjene dem, som gerne vil have en god kop kaffe med i farten, inden de hopper på metroen eller tager på arbejde i kvarteret,” fortæller Baki Dölek.

I Bellas CoffeeLab bliver der samtidig bedre plads til den netbutik, som parret driver med blandt andet kaffebønner – desuden kommer der et udvalg af croissanter og andre snacks, og Belinay Dölek forventer at ansætte mindst én fuldtidsmedarbejder og nogle studerende. Hun og ægtemanden er også privat flyttet til Ørestad. Oprindeligt boede parret i Odense, og hér begyndte deres karriere som kaffeiværksættere.

”Som teknisk tegner og multimediedesigner har jeg været på kurser i London, men havde svært ved at få job og ville ikke være på offentlig ydelse. Da jeg altid har været fascineret af kaffe, gik jeg i gang med at designe en bod udformet som en stor kaffekop og fik den specialfremstillet. Den blev hurtigt populær i Odense, og i 2019 blev vi inviteret til at stille Kaffekoppen op ved det københavnske karneval,” beretter Baki Dölek. 

Det endte med, at Kaffekoppen permanent kom til hovedstaden, nærmere bestemt i Byparken i Ørestad, og planen er at køre Bellas Coffee Cup videre sideløbende med Bellas CoffeeLab i Bellakvarter.

”Som mange iværksættere har vi drømme på længere sigt; vores vision er at have flere kaffebarer om nogle år. Men foreløbig koncentrerer vi os om de to steder og vores netbutik,” siger Belinay Dölek, der har en bacheloruddannelse i digital konceptudvikling.

Bellakvarter – kort og godt

  • Opkaldt efter kvarterets midtpunkt, Bella Center Copenhagen
  • Planlagt bymiljø med butikker m.v. på knap 6.000 kvm, heraf beboerhus på 1.500 kvm
  • Foreløbig er lidt over 2.600 kvm udlejet – til Føtex, Netto, apotek og kaffebaren Bellas CoffeeLab
  • Butikker og spisesteder åbner gradvis fra 2023, tæt på Bella Center metrostation
  • Cirka 1 mio. årlig besøgende i Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky
  • Planlagt 2.400 blandede boliger med 6.000 beboere
  • Ved indgangen til 2022 har kvarteret 1.400 boliger og 3.500 indbyggere
  • Yderligere 198 boliger står klar til april (med forventet 500 beboere)
  • Planlagt omkring 7.000 arbejdspladser, bl.a. i kommende kontorhuse
  • Kvarteret har allerede 800 arbejdspladser, fx i Bella Center Copenhagen og AC Hotel Bella Sky
  • Området ejes af Akademikerpension og Sampension – udvikles af Solstra Development

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...