Sponseret indhold

DI-måling: Smart City er på lystavlen – særligt i yderkommunerne

Af:

Sensorteknologi, der fortæller, at det er tid til at tømme kommunens affaldsspande? Intelligent trafikstyring der får morgenen til at glide meget lettere? Klimamålere, der afgør, hvornår bygningen har brug for frisk luft? Intelligent belysning, der minimerer støj i skoleklasserne?  

Skrevet af; Morten Kristensen, chefkonsulent Dansk Industri 


Kært barn mange navne. Men fælles for ovenstående løsninger er, at de er smarte. Ressourcebesparende. Grønne. Sunde. Og gør livet bedre for os alle.  Danmark har alle forudsætninger for at blive førende indenfor udvikling og udbredelse af Smart City-løsninger i hele landet.  DI’s store årlige undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed, har i år for første gang kortlagt de kommunale digitale vilkår herunder anvendelse af Smart City-løsninger, og hvor tilfredse virksomhederne er med kommunernes indsats for at støtte digitaliseringen i lokalområdet. Analysen viser, at der er store regionale forskelle på de digitale vilkår.  

Digitale vilkår er gode i Jylland 
Det er navnlig i yderområderne i Jylland, at de digitale vilkår er gode. Det dækker bl.a. over, at de lokale energiselskaber har været meget aktive med at udrulle fiber, men data viser også, at kommunerne klarer sig godt i andre kategorier, f.eks. kommunens brug af smart city løsninger, udbud af digitale tjenester samt mobildækningen.  

Resultatet skal ses i forhold til den teknologiske udvikling i erhvervslivet. Her ses en tydelig bevægelse mod den samling af teknologier, der hedder industri 4.0, som dækker over 5G, Internet of Things (IoT), robotter, kunstig intelligens, 3D-print mv. Det er en samling af teknologier, der netop er møntet på produktion, bygge og anlæg, logistik mv., som er brancher, der er overrepræsenterede i landområder sammenlignet med byområder – og som også er afgørende for udbredelse af Smart City-løsninger i hele landet, der oftest baserer sig på 4.0-teknologier.  

Kræver god digital infrastruktur 
Når man skal bruge industri 4.0-teknologier, kræver det god digital infrastruktur. Derfor er det positivt for erhvervsudviklingen, at der netop i mange landkommuner er fokus på at skabe gode digitale rammer, der kan understøtte den lokale erhvervsudvikling og velfærd nu samt i fremtiden. 

Samtidig viser analysen, at der er et potentiale navnlig for kommunerne på Sjælland til at fremme de digitale vilkår herunder for Smart City. Det er samtidig et område, hvor kommunerne bare kan gå i gang – til glæde for erhvervsliv, bosætning og ikke mindst effektiviteten i kommunen. I DI Digital mener vi generelt, at der skal være gode muligheder i hele landet for at drive virksomhed – derfor er det vigtigt at de digitale rammevilkår understøtter dette. Lige nu er der en politisk mulighed for at gøre det nemmere for kommunerne at sætte mobilmaster op.  

Mobilmasterne forbedrer mobildækningen lokalt og vil gøre det nemmere at sikre den digitale infrastruktur for Smart City – og i øvrigt for erhvervslivet. De aktuelle politiske diskussioner på Christianborg om Planloven bør inddrage mulighederne for en mere fleksibel opstilling af mobilmaster.  Vi håber på, at man politisk benytter denne mulighed for at justere i Planloven for at gøre det nemmere for kommunerne at fremme at opsætte mobilmaster, der samtidig skal understøtte Smart City.  

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Bucher_CityFlex_C40e_2
​​Hvem spænder ben for grøn transport?​ 
Samfundets øjne er stift rettet mod den grønne omstilling, og på hvordan vi hver især – virksomheder, kommuner og private – kan bidrage...
Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Nu kan danske virksomheder få testet deres AI-produkter til Smart Cities
Tirsdag den 27. juni åbner digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) en konference for Test- og Eksperimenterings-Faciliteterne (TEF)...
Trifork 1
Dansk softwarefirma bygger intelligente kontorbygninger
Trifork udvikler blandt andet software til Smart Buildings og IoT. På trods af at byggebranchen giver mulighed for at anvende en række...