Fremtiden vil bringe endnu flere nye indikationer til eksisterende lægemidler og nye lægemidler med flere indikationer i pipelinen. Og det nuværende system til godkendelse af ibrugtagning af nye behandlinger og nye indikationer er endnu ikke klar med en løsning til at håndtere denne udfordring. Derfor haster det med at få et system, der kan håndtere forskellige priser for samme lægemiddel og samtidig følge patienter og lægemidler på tværs af indikationer. Hvis ikke det kommer, er prisen større ulighed i adgang til behandling til udvalgte patientgrupper En national kroniker handleplan og effektiv opsporing og screening for både lungekræft og KOL har også et kæmpe potentiale og bør indføres, mener AstraZeneca.
I 2018 var 75 procent af alle kræftlægemidler multiindikations-præparater, og den udvikling vil bare fortsætte og blive intensiveret inden for nogle undergrupper. Med andre ord: eksisterende lægemidler finder nye anvendelsesmuligheder til andre populationer end dem, de oprindeligt er blevet godkendt til. Og det er som udgangspunkt godt nyt for patienterne og samtidig en stor udfordring, sådan som det danske system fungerer nu, mener Mikkel Mægler Rostholm, Government affairs manager hos AstraZeneca i Danmark.
”Der er et stigende pres på systemet for at kunne håndtere denne udfordring. Vi, og her tænker jeg både læger, patienter, det offentlige og den forskende lægemiddelindustri, bør have en fælles interesse i at få et system, der kan håndtere de mange nye indikationer, så der kontinuerligt sikres hurtig adgang til den bedst mulige behandling og samtidig på en fair og finansiel bæredygtig måde. Alternativet er, at vi skaber øget ulighed for nogle patientgrupper og samtidig mindsker incitamentet til at forske.”
Tekniske udfordringer bør kunne løses
Lige nu er Medicinrådet ikke rustet til at håndtere udviklingen, vurderer Mikkel Mægler Rostholm. Dette skyldes blandt andet, at Medicinrådet, sygehussektoren og industrien stadig spejder efter dét integrerede system, der giver mulighed for at følge lægemidler og patienter på tværs af indikationer. Sygehusmedicinregisteret (SMR), hvor regionerne siden maj 2018, har indberettet data til sundhedsdatastyrelsen, er blandt andet udviklet til at kunne håndtere denne problemstilling.
”Idet dataindsamlingen via SMR på mange måder er en grundforudsætning for at kunne håndtere de mange nye indikationer f0r samme lægemiddel, håber vi, at 2022 bliver året, hvor SMR bliver færdigvalideret, og hvor det kan håndtere disse data for hele landet og for alle relevante sygdomsområder.”
”Udfordringen med at kunne håndtere differentierede priser for samme lægemiddel i det nuværende set-up bør også kunne løses, og jeg er sikker på, at hvis industrien og det offentlige gik sammen i en co-creation proces, så ville man hurtigere kunne komme frem til en brugbar løsning, som begge parter kunne acceptere og have tillid til.
Det er fundet løsninger andre steder i Europa
Flere og flere europæiske lande indfører indikationsbaseret prissætning (IBP), hvor myndigheder og industri aftaler forskellige priser for forskellige populationer.
”Listen over lande, der allerede har en form for IBP, tæller Belgien, Italien, Estland, UK, Finland, og senest Tyskland, hvor vi også ser nu, at der er muligheder for at indgå lignende aftaler. Jeg ved, at automatreaktion er skeptisk, når lægemiddelindustrien efterspørger nye løsninger og systemændringer, og jeg kan bare ikke se, at vi kan komme uden om at kigge på nye løsninger. Det her er jo et eksempel på et mere værdibaseret sundhedsvæsen, hvor priserne selvfølgelig skal afspejle den kliniske værdi, som vi tilvejebringer med vores lægemidler og den nye indikation.”
Adgang til medicin bliver meget begrænset
Når Medicinrådet ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere udfordringen med multiindikations-produkter, betyder det, at adgang til medicinen bliver meget begrænset. ”Således er det den enkelte læge, der for den enkelte patient skal ansøge om lov til ibrugtagning af medicin, der ikke er godkendt eller ikke har været igennem processen i Medicinrådet. Det betyder, at i forvejen pressede læger, skal bruge tid på at udfylde en ret så ressourcekrævende mini-MTV (medicinsk teknologivurdering) for måske at få lov af den regionale lægemiddelkomite til at få adgang til den bedste behandling, efter lægens vurdering. Dette medfører samtidig, at det offentlige kommer til at betale den oprindelige forhandlede pris for en anden og ofte større patient-population. Det er den alternative rute, sådan som systemet fungerer i dag, og det er hverken patientorienteret, effektivt eller rationelt.”
En udfordring for de sundhedspolitiske mål på kræftområdet. Et system, der ikke i tilstrækkelig grad kan håndtere udfordringen med multiindikations-præparater vil også få indflydelse på opfyldelsen af de sundhedspolitiske målsætninger på kræftområdet.
”Vores ambition i Danmark er er at komme på niveau med de førende lande i Norden, Norge og Sverige, når det gælder kræftoverlevelse. Selv om vi har flyttet os meget i Danmark i de senere år, hvilket bl.a. tilskrives brugen af ny effektiv medicin, er Danmark stadig ikke på niveau med hverken Norge eller Sverige. Og det er jo en dynamisk målsætning, hvor de andre lande jo også løbende forbedrer sig, så skal vi op på siden af dem, er det her et af de områder, hvor vi kan sætte ind og sikre os, at patienterne har mulighed for adgang til ny, effektiv behandling så hurtigt som muligt. Tidsfaktoren i forhold til overlevelseschancen ved kræft er jo helt essentiel, og derfor er det afgørende, at der skabes hurtig adgang, så behandlingen kan initieres så hurtigt som muligt i de tidligste stadier af sygdommen.”
Stort rationale for en national kroniker handleplan
Tidlig indsats i form af opsporing og diagnosticering er også afgørende, når det gælder den brede vifte af kroniske sygdomme og den stigende byrde, de udgør for samfundet. Derfor melder AstraZeneca sig i kredsen af aktører, der presser på for, at Danmark får en national kroniker handleplan
”På grund af den demografiske udvikling koblet med vores livsstil kigger vi ind i en fremtid med en væsentlig øgning i antallet af kronikere og multikronikere, hvilket vil drive et stort ressourcetræk på vores sundhedsvæsen og belaste samfundsøkonomien. Derfor er der brug for en solid plan, der hurtigt kan føres ud i livet, for hvordan sundhedsvæsnet og i særdeleshed almen praksis skal håndtere og ikke mindst afhjælpe den voksende kronikerbyrde. Systematisk opsporing i risikogrupper og systematisk opfølgende kontrolbesøg kunne være gode bud på et indsatsområde, hvor man ved et løft forventeligt vil kunne fange flere kronikere i de tidlige stadier og bedre kunne fange dem, der havde forværring af deres sygdom. Begge indsatser ville kunne forbedre prognosen, ikke mindst pga. muligheden for at forebygge konkurrerende sygdomme og dermed reduktion af udvikling af multikronikere.”
”Det ville i sig selv have stor betydning for samfundsøkonomien, idet sundhedsudgifterne er 11 gange højere for patienter med tre eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med patienter uden kronisk sygdom, ligesom 70 procent af de samlede sundhedsudgifter forbundet med kronisk sygdom er drevet af patienter med multisygdom.”
Medicin er en del af løsningen
AstraZeneca har selv bidraget til det policy-papir, der argumenterer for behovet for en national kroniker handleplan, og selv om industrien ofte bliver skudt i skoen, at den er biased på dette punkt, mener Mikkel Mægler Rostholm, at det er vigtigt, at medicin ikke udelukkende betragtes som en udgift, men også middel til at nedbringe store udgiftsposter i sundhedsvæsnet.
”Medicin er bestemt ikke hele løsningen, men en del af løsningen. Vi skal først og fremmest søge at forebygge og forhindre, at kronisk sygdom opstår. Det er bare en lidt længerevarende og større udfordring end at se på, hvordan vi kan gøre det bedre for den store gruppe af kronikere, som allerede findes, så de får et bedre liv, lever længere og i sidste ende koster samfundet mindre. Vi vil gerne tage et medansvar for at forebygge kronisk sygdom, og lige så vigtigt, et ansvar for, at dem med en kronisk sygdom ikke udvikler flere konkurrerende kroniske sygdomme.
”I den sammenhæng er der et stort behov for systematisk opsporing af kronisk sygdom i almen praksis, således at diagnosen kan stilles så tidligt som muligt i sygdomsforløbet, så medicin, der kan forbedre prognosen og reducere udvikling af konkurrerende sygdomme kan initieres. Når sygdomme opdages, vil der ofte være et mindre medicinsk behov. Omvendt er det veldokumenteret, at jo senere stadier kronisk sygdom diagnosticeres på, jo dyrere bliver det for samfundet.”
Brug for løsninger for alle kroniske sygdomme
En national kroniker handleplan skal rumme løsninger for alle kroniske sygdomme, også dem der ikke tidligere har været så meget fokus på, idet der ofte her også er en mindre veletableret behandlingsstruktur og dermed et andet behov, mener Mikkel Mægler Rostholm.
”Vi har i AstraZeneca behandlinger til flere af de store kroniske sygdomme som Type 2-diabetes, hjertesvigt, KOL, astma og nu også kronisk nyresygdom. Kronisk nyresygdom er et godt eksempel på en sygdom, der ikke hidtil har haft den store bevågenhed, hvilket blandt andet skyldes, at der ikke er sket nogle behandlingsmæssige fremskridt i de foregående 20 år.”
Men der er en sygdom, der til fulde lever op til kriterierne for at være en folkesygdom, idet der er høj prævalens på ca. 10 procent, dvs. at over 500.000 danskere har kronisk nyresygdom i et eller andet stadie, mange af dem uden af vide det.
”Hvis de ikke bliver opsporet, diagnosticeres i tide og sættes i en relevant behandling, vil deres sygdom forværres, og en lille gruppe af dem vil få brug for dialyse-behandling, som årligt koster Danmark 1 milliard kroner.”
Rationale for samtidig screening af lungekræft og KOL
Der er også gode muligheder for at samtænke elementer fra en national kroniker handleplan med tidlig opsporing for både cancer og kronisk sygdom. Mikkel Mægler Rostholm henviser til den aktuelle diskussion om behovet for et nationalt screeningsprogram for lungekræft.
”Det er samtidig en patientgruppe, hvor der er et stort overlap af patienter, der lider af KOL, som er et af de helt store kroniske sygdomsområder med over 300.000 patienter. Når man screener borgere, der har en vis alder og et vist antal ”pakkeår”, og hvor der er et stort overlap mellem risikoen for at udvikle KOL og lungekræft, kan man med en simpel og billig lungefunktionsmåling samtidig screene dem for KOL, når nu man har dem inde alligevel. Man vil ved den tilgang antageligt finde langt flere patienter med KOL end patienter med lungekræft. Det er en lavthængende frugt.”
Flere skal findes i tidlige stadier
Ifølge Mikkel Mægler Rostholm er det realistiske første skridt en pilot i en region, hvor man kan teste setup og metoder til at få indkaldt folk og få dem til at møde op.
”Vi kunne også teste den engelske model med lungebusser, der kører rundt og tilbyder folk screening for både lungekræft og andre lungesygdomme i deres nærområde. Uanset valg af model ser vi stor værdi i at samtænke opsporing af to sygdomme, fordi man ville finde mange patienter i de tidlige stadier. For lungekræftpatienter vil det betyde at deres chancer for overlevelse vil øges betragteligt, fordi flere vil blive diagnosticeret i et stadie, hvor de kunne få deres kræft behandlet ved kirugi. I relation til KOL ville opsporing i de tidlige stadier både forbedre patientens prognose og reducere de samlede omkostningerne til behandling.”
”At samtænke tidlig opsporing af to sygdomme på denne måde er ikke noget, vi i industrien nødvendigvis får en øget omsætning af, men vi vil gerne tage et medansvar for at forbedre prognosen for de her patienter.”
