Data er en nøglefaktor i den grønne omstilling. KMD tilbyder forskellige digitale løsninger til styring af energi- og ressourceforbrug, der medvirker til at bringe Danmark tættere på de ambitiøse klimamål.
Danmark er ambitiøs, hvad angår reduktion af CO2 og vedvarende energi. Vi sigter mod, at Danmark i 2030 skal have reduceret CO2-udledningen med 70 pct. i forhold til 1990, og vores samlede elektricitetsforbrug skal være dækket fuldt ud af vedvarende energi. Ifølge Energistyrelsens Klimafremskrivning 2021 vil vi med energiøerne i Nordsøen og på Bornholm i drift i 2030 have langt mere el, end vi har brug for, leveret af vedvarende energi. Og vi vil på CO2 have opnået en reduktion på 55 pct.
”Vi er altså godt på vej, men der er stadig et stykke vej til målene,” siger Sree Vemula, Director of Industry Sales – Energy & Climate hos KMD. Han ser tre store udfordringer for Danmark.
”En af udfordringerne er, at vi taler om sol og vind, der i sagens natur er afhængige af vejret. Spørgsmålet er, hvad vi gør, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser? Det er energikilder, der ikke producerer energi, når der er brug for det i forhold til forbruget.”
En anden udfordring er, at hvis vi skal nå 2030-målet med CO2-reduktion, så kræver det også, at vi får en ret hurtig udskiftning af bilparken over mod mange elbiler, ligesom vi også skal stile mod nye energikilder til søtransport. Men at nå dertil kræver, at hele elektricitetsnettet skal opgraderes massivt fra den aktuelle kapacitet.
”Vi skal også have installeret virkelig mange nye ladestationer og finde den optimale placering af disse. Vi skal også finde den optimale placering af nye Power to X-projekter, som jo handler om, at vi skal kunne konvertere det jævnlige overskud af elektricitetsoverskud til andre energikilder som f.eks. brint,” siger Sree Vemula.
Og den tredje udfordring handler om at kunne spore, hvor CO2-emissioner kommer fra. Det gælder ikke mindst for virksomheder, der i vid udstrækning får deres leverancer fra mange forskellige steder i den globale forsyningskæde. Realiteten er, at hvis en internationalt orienteret virksomhed skal kunne arbejde henimod klimaneutralitet og ultimativt kunne kalde sig klimaneutral, så skal man kunne spore CO2-emissioner hele vejen igennem forsyningskæden.
”Det er disse tre udfordringer, som er vitale for Danmark at arbejde med, hvis vi skal nå de ambitiøse mål for emissioner og vedvarende energi. Men det er også udfordringer, hvor digitale teknologier vil spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at nå disse mål,” understreger Sree Vemula.
Elforsyning som vinden blæser
For det er en gigantisk opgave at foretage den elektrificering af samfundet, som vi er i gang med. Vores elforbrug vil stige markant, og samtidig lægger vi meget vægt på vejrafhængige energikilder som vind og sol. Derfor handler det meget om at sikre en balance i elektricitetssystemet, og dertil kræves bl.a. at man har et unikt overblik over alle relevante data.
”Det er vitalt for Danmark at øge vores produktion af grøn energi. Men så længe det sker med energikilder, som er vejrafhængige, så vil vi nogle gange mangle energi, mens vi andre gange har for meget energi. I 2020 måtte vi eksempelvis slukke for vindmøller svarende til en produktion på 1,4 TWh – hvilket svarer til 350.000 husstandes årlige elforbrug. Så vi har brug for digitale løsninger, der gør os i stand til at prognosticere og håndtere udsving i produktion af grøn energi. Vi har brug for løsninger, der gør os i stand til at forbruge mindre, når vi ikke har nok – men også udskyde forbrug til tidspunkter, hvor vi har meget energiproduktion. Det er en balancemæssig udfordring. Det handler om, at vi ikke har så meget kontrol over energiproduktionen, som vi er vant til. Derfor er det vigtigt at sikre et flow af data i digitale løsninger på tværs af de forskellige komponenter og partnere i det danske energinet,” siger Merete Søby, Executive Vice President, KMD.
Men selv en optimering af den grønne danske energiproduktion i forhold til forbruget kan ikke løse hele udfordringen med en energiproduktion, der for en stor dels vedkommende kommer fra vind. Vi er også nødt til at sikre en basal del af energiforsyningen fra andre mere stabile kilder.
”Vi er stadig nødt til at få en del af energien fra traditionelle kilder som termiske kraftværker, vandkraft, naturgas m.m. I dansk kontekst vil vi fortsat være nødt til at støtte os til vores energiforbindelser med Sverige, Tyskland, Norge, UK og med tiden også Belgien. Man kan sige, at vi er nødt til at støtte os til resten af det europæiske energimiks for at sikre os en stabil elektricitetsforsyning. Men spørgsmålet er også, hvad vi gør, når vi har overproduktion? Hidtil har vi oftest slukket for produktionen, når der er overskudsproduktion. Og nogle gange er det dyrt at transportere. Vi har historisk set måttet sælge elektricitet til Tyskland til negative priser. Vi har altså betalt dem for at tage vores elektricitet, hvilket er økonomisk uholdbart,” siger Sree Vemula.
Fleksibilitet fremmes af reguleringer
Han mener derfor, at vi nødvendigvis må indbygge en større fleksibilitet på forbrugssiden for at få det til at hænge mere fornuftigt sammen. Det skal gøres på en måde, at hvis den enkelte borger eller virksomhed ønsker at ændre sit energimæssige forbrugsmønster og bidrage til en bedre balance i elektricitetsnettet, så skal der være et økonomisk incitament til at gøre det.
”Det er noget, der skal ske hurtigst muligt, hvis vi bedre skal kunne håndtere den massive omstilling, der skal til at ske. Husk, det er altid de sidste 20 pct., der er virkelig svære at opnå. Så når vi på et tidspunkt skal gå fra 80 pct. til 100 pct. elektricitet baseret på grøn energi, så bliver det ekstremt svært,” siger Sree Vemula.
Der skal med andre ord regulering til for at påvirke adfærden i energiforbruget. Der er aktuelt diskussioner i gang om netop regulatoriske rammer, som skal tilskynde operatørerne af distributionsnettet til på lokalt niveau at balancere udbuddet med efterspørgslen. Forskelligt i forhold til i dag, hvor det er operatøren af transmissionsnettet, Energinet, der har ansvaret for at balancere nettet, hvilket typisk betyder, at når der er overskudsproduktion, så betales produktionsselskaber reelt for at lukke produktionen. Og når der er underproduktion, betales kraftværker for at starte med meget kort varsel.
Som et helt lavpraktisk eksempel på, hvordan forbrugerne vil blive påvirket af reguleringer, nævner Sree Vemula elbiler. Typisk vil elbilen blive sat til opladning, når alle kommer hjem fra arbejde, og det skaber en meget stor belastning af elnettet. Men strømmen på det tidspunkt skal blive dyrere, så elbillisterne tilskyndes til at lade op på et senere tidspunkt – og hvornår kan de let se på en app til mobiltelefonen.
KMD giver indsigt i energiforbruget
KMD arbejder med mange elementer af digitalisering og har en særlig fokus på den grønne omstilling – med en vis frustration over, at der er for meget fokus på initiativer langt ude i fremtiden og for lidt fokus på mere umiddelbare tiltag. Virksomheden udgav derfor i oktober 2021 sammen med Jyske Bank, 3F – Den Grønne Gruppe, LOGSTOR, Bornholms Energi & Forsyning, TREFOR, fire universitetsforskere samt den jysk-fynske energikoncern EWII et katalog over ti klimatiltag, der kan sættes i gang med det samme.
KMD tilbyder også forskellige energistyringssystemer til forskellige aktører, der både kan spille en vigtig rolle nu og i de kommende år. Blandt andet KMD Flex, KMD Easy Energy, KMD Elements, KMD Figuras og KMD EnergyKey. Sidstnævnte cloudbaserede løsning, der bl.a. leveres som SaaS på Microsoft Azure, giver private og offentlige virksomheder indsigt i energiforbruget og gør det muligt på den baggrund at optimere energiforbruget og gennemføre de nødvendige besparelser. Det gælder ikke mindst energiforbruget i bygninger, for på globalt plan er netop bygninger en slem CO2-udleder. Ifølge en IEA-rapport blev der i 2019 udledt mere CO2 fra verdens samlede bygningsmasse end nogensinde før.
Aarhus Kommune har formået at reducere energiforbruget for alle bygninger med 5 pct. med brug af KMD EnergyKey, og bl.a. Odense og Københavns Kommune har med succes anvendt teknologien.
”Det er mange kvadratmeter, vi taler om i kommunale og statslige bygninger, og KMD EnergyKey viser energiforbruget over tid. Det vi ser i mange kontorbygninger er, at bygningerne ofte bruger samme energimængde, når folk er på arbejde om dagen, som om natten, når bygningen er tom. Det er den lette første løsning – skru ned for energiforbruget, når bygningen ikke er i brug. Vi ser mange kunder, der reducerer energiforbruget med 5, 10 og 15 pct. med blot den indsigt,” siger Merete Søby, Executive Vice President, KMD.
Det giver også indsigt til yderligere skridt, og her er der mange interessante perspektiver i Københavns Kommune, påpeger hun. ”Med indsigten i hvilke bygninger, der bruger mest elektricitet og varme, så kan du beregne, hvad effekten vil være af større investeringer i f.eks. isolering og ændrede varmeanlæg,” siger Merete Søby, Executive Vice President, KMD.
Det handler om, at vi ikke har så meget kontrol over energiproduktionen, som vi er vant til. Derfor er det vigtigt at sikre et flow af data i digitale løsninger på tværs af de forskellige komponenter og partnere i det danske energinet
– Merete Søby, Executive Vice President, KMD
