At gøre sig fortjent til lederrollen

Af:

Det er blevet mere komplekst at være leder og kræver konstant refleksion over egen og medarbejderes adfærd for at forblive den nærværende og autentiske leder. Videreuddannelse og dygtiggørelse er blevet et must for de ledere, som ønsker at forblive synlige på arbejdspladsen.

Der er ingen tvivl om, at den traditionelle leder gennem årene er blevet udfordret på et væld af parametre. Tidligere oplevede mange at blive ledere, fordi de automatisk steg i graderne, og efter adskillige år i virksomheden fandt sig selv i lederrollen. I dag er tilgangen mere professionel, og medarbejderne forventer at møde en dygtig leder, som kan organisere og stille medarbejderne med de bedst mulige vilkår. Især de yngre generationer er hurtigt videre til næste arbejdsplads, hvis de ikke oplever at få den ønskede respons fra lederen. 

Kompleksiteten i lederskabet
Kravet om autenticitet og nærvær stifter mange ledere bekendtskab med. Lærebøgerne bugner af beskrivelser af den succesfulde leder, der tør være sig selv, være ægte og ærlig og samtidig besidde evnerne til at kunne navigere gennem den virkelighed, hun eller han står i. Den stigende kompleksitet i lederskabet samt evnen til at kunne rykke eller forandre en virksomhed betyder, at uddannelse næsten er uundgåelig. Lederne skal klædes godt på for at kunne navigere gennem den omskiftelighed, som virksomhederne møder på markederne i dag.

Stå ved dig selv
Moderne ledelse handler om en dybere forståelse af den menneskelige adfærd. Lederrollen skal man gøre sig fortjent til gennem synlig ledelse, hvor man ikke er bange for at erkende egne fejl. Det handler både om at turde tro på sig selv og sine medarbejdere. Det gode lederskab handler i høj grad om at forme de fælles visioner sammen og forstå medarbejdernes vigtige rolle og bidrag til processen. Den enkelte leder skal turde stå ved sig selv, sætte sit eget præg og være til stede. Derfor handler det om at holde fast i det, du kan lide og hele tiden skabe nye muligheder i det, du gør. Det er afgørende, at medarbejderne trives, men også vigtigt, at du i rollen som leder selv føler arbejdsglæde, og at arbejdet giver mening.  Det er vejen til at være den bedste version af dig selv og vejen mod den succesfulde leder, der har gjort sig fortjent til lederrollen. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...