DEAS-direktør: Medier og politikere dæmoniserer ejendomsejere
Rikke Lykke, adm. direktør i administrationsselskabet DEAS, måtte bruge ukarakteristisk lang tid på at lede efter de rigtige ord, da hun under en såkaldt lounge talk på Ejendomsbranchens topmøde 2021 tirsdag i sidste uge blev spurgt til det aktuelle politiske klima omkring ejendomsbranchen.
”Lad os være ærlige: Af en eller anden grund gør både pressen og politikere for øjeblikket ejere af ejendomme til skurke for tiden. I betragtning af, at de fleste ejendomme er ejet af danskerne selv gennem deres pensionsopsparing, er det forbløffende, at det sker, og får lov at fortsætte,” sagde hun. Hun anførte også, at man som udlejer eller administrator ønsker at holde et godt forhold til lejerne. På den måde er parterne ikke kun hinandens modstandere. De har også fælles interesser.
Det er ikke kun i Danmark og København, at lejeboliger for tiden er et varmt, politisk emne. Også i f.eks. Berlin og Amsterdam er der ophedede diskussioner om huslejer. Rikke Lykke mener, at hvis man faktisk skal nå en målsætning om at få flere billige boliger i markedet, er det nødvendigt, at de forskellige aktører, herunder politikerne, sætter sig ned og taler sammen. Ejendomsbranchens topmøde var arrangeret af Ejendom Danmark og blev afholdt på Tivoli Hotel & Congress Center i København.
Frederiksberg udvider kapaciteten i sine huslejenævn
Hvis en lejer eller en udlejer på Frederiksberg indbringer en sag for huslejenævnet, skal de vente det meste af et år på en afgørelse. Som omtalt i sidste udgave af Ejendomme er sagsbehandlingstiden stigende i mange kommuners huslejenævn, og allerværst står det til netop på Frederiksberg, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid næsten er tredoblet siden 2018.
Men nu bliver der gjort noget ved det, oplyste advokat Anne Louise Husen fra Husen Advokater på ejendomsbranchens topmøde. Hun sidder selv som repræsentant for udlejerne i det hidtil eneste huslejenævn på Frederiksberg. Nu opretter kommunen endnu et nævn, så der altså er to nævn til at dele det praktiske arbejde med at vurdere de enkelte sager.
Også i København er der oprettet et ekstra huslejenævn, så man nu er er oppe på seks, oplyste faglig teamleder Isabella Maria Frydendal fra de københavnske huslejenævn på mødet. Huslejenævn består ifølge loven af tre medlemmer: En fra lejerorganisationer, en fra udlejerorganisationer, og så en uafhængig jurist som formand. I praksis er både lejeres og udlejeres repræsentanter ofte jurister, og omvendt er det svært at finde formænd, der er helt upartiske på et område, der i sin natur er stærkt politisk.
Langt de fleste udlejere får godkendt 5,2-renoveringer
En af de ting, der presser huslejenævnene, er en lovændring i forbindelse med det såkaldte Blacstone-indgreb sidste år: Nu skal ejendommens ejer, for at kunne foretage såkaldte paragraf 5, stk. 2- renovering, forud have en konkret godkendelse fra det lokale nævn. Lovgivernes intention er, at man på den måde skal undgå renoveringer, som ikke er saglige i forhold til behovet, og hvor der reelt ikke ligger andet bag, end ejeren ønsker at gennemføre den huslejestigning, som paragraffen giver mulighed for.
Det er dog ikke mange renoveringer, der bliver sorteret fra på den måde, oplyste faglig teamleder Isabella Maria Frydendal fra de københavnske huslejenævn på ejendomsbranchens topmøde. Hun medbragte statistik fra de sager, der er afgjort, siden lovændringen trådte i kraft sidste sommer. Ud af 911 sager resulterede kun 26 – 2,9 pct. – i en afvisning med baggrund i, at lejemålets stand ikke ville blive løftet nok. Flere sager er lige nu på vej igennem ankenævn og retssystemet.
Repræsentanter fra ejendomsbranchen gav udtryk for, at den nye ordning er spild af tid. Ikke blot fordi renoveringen i langt de fleste tilfælde bliver godkendt, men også fordi ejeren alligevel ikke kan være sikker på, at godkendelsen er nok – lejeren har fremdeles mulighed for at klage efterfølgende.
