Sponseret indhold

Vi er alle digitale i fremtidens sundhedssektor – hvis vi tør hæve ambitionerne

Af:

Hvis vi skal sikre patienterne i fremtidens sundhedssektor den bedste behandling, og hvis vi skal løse de udfordringer, sundhedsvæsenet kommer til at stå over for i fremtiden, så skal vi hæve ambitionerne for digitalisering af sundheden. 

Skrevet af; Katrina Feilberg, markedschef, Sundhed og Life Science, Dansk Erhverv


Patienter indsamler allerede data af høj kvalitet
De fleste af os er digitale. Vi monitorerer vores puls med løbeuret, når vi motionerer. Vi overvåger vores søvn, og vi tæller vores skridt med et smart watch. Vi har måske talt med vores læge over et videolink under nedlukningen. Det er alle velkendte teknologier, der ikke just er revolutionerende. Men de velkendte teknologier er bare toppen af det isbjerg, når det kommer til muligheder for at digitalisere vores sundhed. For langt de fleste af os indsamler data, som rummer store muligheder for at forebygge og behandle sygdomme.

Hvis vi er ambitiøse, gemmer der sig et enormt potentiale i udnyttelsen af såkaldte wearables og telemedicin. Men vi skal turde at inddrage patienternes egenindsamlede data, og vi skal turde afprøve ny teknologi, hvis vi for alvor skal rykke os til gavn for patienterne. Lovgivningen skal følge med. Og vi skal selvfølgelig sikre at den teknologi, der anvendes, er testet, certificeret og godkendt. 

Det private marked for sundhedsteknologi er stort, og det vokser stødt. For interessen for sundhedsteknologi er der, og den vil med stor sandsynlighed kun blive større i fremtiden. De fleste af os vil gerne forbedre os. Vi vil gerne have mere energi, mere overskud, forstå vores krop, komme i bedre form og leve et langt og sundt liv. Og i den forbindelse tyer mange af os til sundhedsteknologi, der indsamler og analyserer vores krops signaler. 

Desværre er sundhedsvæsenet langt fra gearet til at tage hånd om de data, som mange patienter allerede har indsamlet. Lad os tage et eksempel. Et ungt par ønsker at blive gravide, men tiden går og ingenting sker. Derfor køber kvinden en såkaldt cykluscomputer for at forstå sin egen menstruationscyklus bedre. Hver morgen måler hun sin kropstemperatur med computeren, og den sammenholder temperaturen med en algoritme udviklet på baggrund af mange millioner kvinders cyklus. Kvinden går til lægen for at blive udredt, men lægen har ikke mulighed for at udnytte den unikke data, som kvinden har indsamlet om sin cyklus. 

Det er ærgerligt. Derfor skal vi hæve ambitionsniveauet og løfte blikket. For digitaliseringen af sundhedsvæsenet rummer et enormt potentiale for forebyggelsen, behandlingen og patienterne. 

Digitaliseringen kan også løse fremtidens udfordringer 
Men samtidig rummer digitaliseringen også et enormt potentiale for at løse de udfordringer, som sundhedsvæsenet uden tvivl vil stå over for i den nærmeste fremtid. Vi lever længere, og vi får flere kronikere, der har behov for mere og hyppigere behandling af vores dygtige sundhedspersonale. Det er en udfordring. Og det er en udfordring, der bliver svær og dyr at løse, hvis vi ikke løfter blikket, og ser på digitaliseringens muligheder. Vi har allerede nu udfordringer med at rekruttere sundhedspersonale. Den udfordring vil kun blive større i fremtiden. Sundhedspersonale kan ikke erstattes, men teknologien kan aflaste og gøre arbejdsgange lettere, så der bliver mere tid og rum til patienthåndteringen.

Der foregår allerede nu et stort arbejde for at afprøve nye teknologier. F.eks. er der igangsat forsøg på en række hospitaler i hovedstaden, der skal teste og udvikle teknologier, hvor kunstig intelligens skal analysere røntgen- og scanningsbilleder, der kan beslutningsunderstøtte lægernes diagnosticering. Det er digitalisering, der er til gavn for både patienter og ikke mindst for et presset personale.

Sundhedsvæsenet kan gøre det bedre
Men er der så et problem? Er digitaliseringen ikke allerede på vej? Jo, det er den. Men en stor del af udviklingen sker, fordi driftige virksomheder insisterer på at kæmpe for bedre løsninger. Eller fordi dygtige læger tager initiativ til gode men lokale projekter. Vi er som samfund nødt til selv at tage ansvar for udviklingen, løfte ambitionerne på vegne af patienter, sætte kort- og langsigtede målsætninger for inddragelsen af teknologier og ikke mindst turde satse på de nye og innovative projekter og produkter. 

Sundhedsministeriets seneste strategi for digital sundhed udløber med udgangen af 2022. Derfor har vi en oplagt mulighed for at påbegynde en ny strategi, der sætter retningen for inddragelsen af den eksisterende sundhedsteknologi, og som forbereder sundhedsvæsenet på den nye teknologi, som kommer lige rundt om hjørnet. Sundhedsvæsenet skal være på forkant. For fremtidens sundhedssektor er digital – Hvis vi tør have ambitionerne. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...