På landets største private psykiatriske hospital, Skovhus Privathospital, hører behandling af misbrug naturligt hjemme i psykiatrien, for misbrug er ofte et symptom på en underliggende psykisk lidelse. Måske derfor tiltrækker Skovhus flere og flere borgere, der har forsøgt tilbuddene i det offentlige, hvor ansvaret for psykiatri og misbrugsbehandling er fordelt på regioner og kommuner.
Misbrug finder ikke sted for sin egen skyld, men er som oftest symptom på et psykisk problem, der så mestres ved hjælp af et uhensigtsmæssigt forbrug af stoffer, alkohol eller lægeordineret medicin. Sådan lyder det grundlæggende syn på behandling af misbrug på landets største private psykiatriske hospital, Skovhus Privathospital i Nykøbing Sjælland, og det er en tilgang, som der er stigende efterspørgsel på.
”Det interessante er, at de færreste af vores patienter søger behandling første gang. I de fleste af tilfældene har de tidligere modtaget behandling i det offentlige. Hos os er udgangspunktet, at hvis vi behandler det psykiske, så forsvinder misbruget. Min erfaring er også, at mennesker, der kommer med et behov for behandling af afhængighed eller overforbrug, sjældent ønsker misbrugsbehandling, fordi der altid ligger noget psykisk bag,” siger Linh Duong, speciallæge i psykiatri og virksomhedsansvarlig overlæge på Skovhus Privathospital.
Mellem to stole
Står det til Skovhus Privathospital, bør behandling af misbrug altså have en helt naturlig plads i psykiatrien, men det er ikke sådan, vi har organiseret os i Danmark, forklarer Skovhus Privathospitals stifter og direktør, Kit Kjærsgaard: ”I Danmark man lavet et system, hvor regionerne har ansvar for psykiatrien, mens misbrugsbehandlingen ligger i kommunerne. Det kan være svært for offentlige instanser at samarbejde, og derfor ser vi en gruppe borgere, der ender mellem flere stole og ikke får den hjælp, de har brug for. Set fra regionernes side skal borgerne være ude af deres misbrug for at få behandlet deres psykiske sygdom, og i kommunernes øjne skal borgerne være psykiatrisk velmedicinerede for at få en misbrugsbehandling. Hos os er én læge nok, for det giver rigtig god mening at behandle misbrug og psykiske lidelser i sammenhæng,” siger Kit Kjærsgaard.
Det egentlige problem er psykisk
Ifølge Linh Duong fylder misbrug relativt meget, uanset hvilken psykiatrisk patientgruppe Skovhus Privathospital arbejder med, og blandt borgere med kroniske psykiske symptomer er det overvældende mange, der ved siden af deres psykiske lidelse har et skadeligt forbrug af stoffer, alkohol eller medicin.
”De fleste patienter kan redegøre for, at misbruget er en mestringsstrategi, og at det egentlige problem er det psykiske. Det holder stik i de fleste situationer. De kan for eksempel have angst og efterfølgende bruge alkohol til at reducere angsten. Det kan også være søvnbesvær og reaktioner på belastninger, hvor de bruger alkohol for at kunne sove. Det er meget sjældent et spørgsmål om den enkeltstående diagnose alkoholafhængighed, som er en tilstand, der skal behandles.”
Alle psykiske lidelser kan medføre, at man anvender alkohol eller andet som en mestringsstrategi.
”For eksempel er misbrug ofte et ledsagende syndrom i forbindelse med ADHD. Når man behandler ADHD, kan misbrug af både alkohol og stoffer forsvinde. Derudover er der alle de øvrige diagnoser som depression og angst. Vi ser også patienter med psykoser, der benytter sig af euforiserende stoffer og beroligende medicin for overhovedet at kunne rumme deres psykoser,” siger Linh Duong.
Misbrug er sjældent primær diagnose
Selv når patienter kommer med et erkendt misbrug, får de også vurderet deres psyke. ”Vi laver altid en samlet udredning, samtidig med at vi sikrer os, at de ikke har udviklet akutte behandlingskrævende tilstande, dvs. abstinenstilstande. Vi prioriterer efter, hvad der er mest akut. Abstinenstilstanden behandler vi fuldstændig struktureret. Den medicinske afrusning varer typisk en-tre dage. Herefter fortsætter udredningen, hvor vi og patienten bliver mere bevidste om indsatsområdet, og det er sjældent, at vi i sidste ende ser misbruget som den primære diagnose,” forklarer Linh Duong.
Samspil med andre behandlingstilbud
Patienter på Skovhus Privathospital behandles psykologisk, medicinsk, miljøterapeutisk og psykoedukativt. Nærmest uanset hvilken psykiatrisk behandling patienterne får, bliver den understøttet med andre behandlingstilbud, som letter deres ophold og kan bidrage til, at de kommer sig hurtigere. Udover den psykiatriske behandling kan patienterne plukke fra en bred vifte af andre behandlingsmuligheder som bl.a. psykologbehandling, NADA øreakupunktur, massage, zoneterapi, kranio sakral terapi, kostvejledning, mindfulness, Access Bars og mediyoga, som eventuelt kan kombineres med terapeutisk samtale. Derudover gør Skovhus Privathospitals smukke beliggenhed ved skov og vand i sig selv noget for at lette patienternes ophold.
Man skal have det somatisk godt
Brugen af supplerende behandlingsformer, der giver patienterne perioder af forkælelse og afslapning, eller som på andre måder er lydhør over for og træner andre sider af patientens personlighed, afspejler Skovhus Privathospitals grundlæggende tanke om at se mennesket før patienten.
”Vi kigger på det hele menneske og piller ikke bare en lille del ud. Jo, sygehusbehandling kan godt være helt simpel. Et brækket ben er et brækket ben. Men så snart en lidelse bliver mere kompleks, er man nødt til at kigge på mennesket som en helhed og være opmærksom på, at man også er nødt til at have det somatisk godt. Man er nødt til at være i balance på forskellige punkter. Derfor er motion og kost og alt mulig andet også en del af det at få det bedre og en del af det at være menneske, og det er også vigtigt at have familien med på bagklappen, hvis det er muligt,” siger Kit Kjærsgaard.
Målet er at få ro på kroppen
Miljøterapi og supplerende behandlinger giver god mening i psykiatrisk behandling med og uden misbrug blandt symptomerne, forklarer Linh.
”Over tid udgør det lægefaglige en lille del af behandlingen, mens miljøterapien får stor betydning. Der er også noget rationale i, at hvis man kommer her med angst, så vil man have stress i kroppen. I vores behandlinger er målet i bund og grund at få ro på kroppen, og i den forbindelse kan alt fra massage og samtale til kognitive spil på en computer være en støtte og en hjælp. Jo mindre stress man har i kroppen, jo mindre et behov for medicin kan man have, og så ved jeg, at patienten kan behandles ad andre veje.”
