Op til 15-20 pct. af alle mennesker bærer gruppe B streptokokker i tarmen, og i skeden hos kvinder, som en del af normalfloraen. Bakterien kan komme og gå, men særligt for gravide frembyder GBS-bakterien problemer. Kolonisering af gravide kvinder med GBS-bakterien kan føre til sene aborter, for tidlig fødsel og endda dødsfødsler. GBS-bakterien kan også føre til livstruende infektioner hos nyfødte i de første tre måneder af livet og forårsage alvorlige lidelser som lungebetændelse, sepsis (blodforgiftning) og meningitis, hvilket kan føre til død eller livslang invaliditet. GBS-bakterier menes at være ansvarlig for så meget som 50 pct. af de konstaterede livstruende infektioner hos nyfødte og 80 pct. af meningitistilfælde i de første tre måneder af barnets liv, og bakterien påvirker ca. 1 ud af 2.000 nyfødte babyer i den vestlige verden. I den tredje verden er incidensen en hel del højere.
”Det kan virke som en stor indsats for at redde et forholdsvist lille antal liv. Men når man først har stået overfor en baby, som lider af alvorlig GBS infektion, så forstår man, hvorfor det giver mening at udvikle en effektiv vaccine,” siger Per Fischer, CEO for biotekselskabet MinervaX, som arbejder på at komme de negative effekter af GBS-bakterier til livs og på globalt plan er der tale om et stort antal målt på hoveder. Årligt menes GBS-bakterier at forårsage 320.000 tilfælde af alvorlige infektioner hos nyfødte børn, 60.000 dødsfødsler, 3,5 mio. for tidlige fødsler og 10.000 babyer, der lider af langvarig neurologisk skade.
Behandling med antibiotika kan ikke fortsætte
Den nuværende forebyggende behandling imod GBS-bakterien består i brug af antibiotika, der doseres under fødslen til kvinder, som bærer GBS-bakterien sent i graviditeten, eller er i risiko herfor. Denne form for forebyggelse blev indført i USA omkring år 2000, hvor man aktivt screener gravide kvinder sent i graviditeten for tilstedeværelse af GBS i tarm og skede. I USA ender ca. 20 pct. af alle gravide kvinder med at modtage forebyggende antibiotikabehandling. I Europa foretager man typisk en risikovurdering og resultatet er, givetvis under påvirkning af forsigtighedshensyn, at helt op til 30 pct. af de gravide kvinder modtager denne behandling.
I forhold til GBS-infektioner, der opstår inden for babyens første seks dage, har antibiotikabehandlingen vist sig at reducere forekomsten med ca. 80 pct. Men antibiotikabehandlingen virker ikke i forhold til sene aborter, dødsfødsler eller for tidlig fødsel, da disse forekommer inden den forebyggende antibiotika gives. Behandlingen har heller ingen indvirkning på lidelser, der opstår i alderen fra syv dage til tre måneder, hvor risikoen for meningitis er størst. Hele 50 pct. af de børn, der får meningitis i livets første måneder, døjer med langvarige følger såsom hjerneskade, cerebral parese, alvorlige indlæringsvanskeligheder, høretab eller blindhed.
Dertil kommer, at antibiotikabehandlingen af de gravide kvinder i realiteten kun finder sted i høj- og mellemindkomstlande. Endelig er der et langt bredere problem, der knytter sig til udbredt brug af antibiotika. Og det handler om den frygtede resistens.
”Effekten af antibiotikabehandlingen er truet af en desværre voksende forekomst af antibiotikaresistens. Problemet har været størst for kvinder som ikke tåler penicillin, men der ses nu også en begyndende resistens imod penicillin hos GBS-bakterierne, og når denne slår igennem, får vi for alvor problemer,” forklarer Per Fischer.
I et land som Den Dominikanske Republik, med en af verdens højeste forekomster af GBS-bakterien, har man allerede taget hul på andengenerationsantibiotika, men det er en skidt udvikling, og al sagkundskab, herunder WHO, slår meget på tromme for helt generelt at dæmpe brugen af antibiotika i sygdomsbehandlinger, netop af frygt for stigende resistens og de meget store problemer, det vil medføre.
Derfor behov for vaccine
Det betyder, at der er et oplagt behov for en anden løsning. Løsningen går ud på at opfinde en vaccine.
”Udfordringen er, at mange GBS-infektioner opstår meget tidligt efter fødslen, og at man derfor ikke kan nå at vaccinere den nyfødte og beskytte imod infektionen. Derfor skal vaccinationen finde sted mens barnet stadig ligger i moderens mave, og kan optage moderens antistoffer,” forklarer Per Fischer.
For blot ti år siden var der en generel bekymring mod at vaccinere gravide kvinder, men den tænkning har ændret sig. I dag vaccinerer man rask hen i både 2. og 3. trimester af graviditeten mod eksempelvis kighoste og influenza, og i USA og mange vestlige lande modtager mere end 60 pct. af de gravide forskellige typer vaccinationer. Som bekendt er de gængse COVID-19 vaccinationer også frigivet til brug for gravide.
”Hvis og når det lykkes os, at bringe vores GBS-vaccine til markedet, så er det hensigten at alle gravide skal vaccineres. Rationalet er, at de fleste kvinder vil være koloniseret med GBS på et tidspunkt i løbet af graviditeten, og man ønsker at beskytte imod de problemer, som bakterien kan forårsage både i løbet af graviditeten og i det nyfødte barn. Vi har en god formodning om, at vores vaccine vil være effektiv mod lidelser i såvel den tidlige som den senere fase af babyens liv. Dette skyldes at vi har gennemført studier som viser, at netop de børn som udvikler alvorlige infektioner med GBS har lavere antistofniveauer imod de komponenter, vi anvender i vores vaccine end børn, som ikke får infektioner, selvom de er født af mødre som bærer GBS,” understreger Per Fischer.
Går efter bakterien med protein-strukturer
GBS-bakterien har mange komponenter på dens overflade, herunder forskellige proteiner og en kapsel lavet af sukkerstrukturer. MinervaX har valgt at gå efter en bestemt familie af proteinstrukturer, og ved at kombinere fire forskellige medlemmer af denne familie i en vaccine kan man opnå en dækning af 99,3 pct. af alle klinisk forekommende isolater af GBS. Det er en kendt sag, at lægemiddelgiganten Pfizer også arbejder på at udvikle en GBS-vaccine, men til forskel for MinervaX, har Pfizer valgt at fokusere på sukkerstrukturen i bakterien. ”Du kan sige, at det er lidt som David mod Goliat. Pfizer har mange flere ansatte som arbejder på denne vaccine og næsten uendelige økonomiske midler ovenpå deres succesfulde COVID-19 vaccine, men jeg er nu alligevel ganske fortrøstningsfuld i forhold til, at vi har valgt den rigtige teknologiske platform for vores vaccine,” siger Per Fischer.
Det danske vaccineselskab testede i begyndelsen vaccinen i dyr, med positive resultater, og sidenhen også mere specifikt sikkerheden af vaccinen, på gravide dyr. Dernæst blev vaccinen testet i 300 raske frivillige kvinder i England, og nu er selskabet i gang med at teste vaccinen på 200 gravide kvinder i Sydafrika og Uganda. Selskabet har modtaget stor støtte af flere omgange fra både EU-programmer og den Danske Innovationsfond. En af årsagerne til, at MinervaX vælger at teste i sub-Sahara er, at forekomsten af HIV er ganske udbredt i disse lande. Derved opnår selskabet forhåbentlig at validere vaccinen også i lande, hvor denne type sygdom er udbredt.
Satser på flere heste til fase 3
Nu står MinervaX overfor et yderligere fase 2 forsøg i 270 gravide kvinder i Storbritannien og Danmark med start forhåbentlig i december. I sommeren 2022 forventer MinervaX at have de første resultater fra fase 2 undersøgelserne i Afrika. Selskabet er også allerede nu i gang med at planlægge fase 3 undersøgelser. Her vil MinervaX ifølge Per Fischer antagelig fokusere testen på de steder i verden, der har højeste incidens af GBS-bakterien, også fordi det vil nedbringe behovet for antallet af testpersoner. Den danske vaccinedirektør understreger, at MinervaX aktuelt har finansiering til udgangen af 2023, hvor det hele gerne skulle gå op i en højere enhed. Samtidig arbejder MinervaX på at have et produktions-setup parat til de potentielt meget store mængder vacciner, der i givet fald skal produceres.
”Vi satser på flere heste i forhold til at skaffe kapital til de dyre fase 3 studier. Det kunne være en børsnotering eller et partnerskab med et større vaccineselskab,” siger Per Fischer, der således holder flere døre på klem.
