Danmark er et af verdens førende lande inden for Life Science, men hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige, er der behov for, at vi gør os endnu mere globalt attraktive. Danmark skal være et udstillingsvindue, så vi kan tiltrække investeringer og arbejdskraft fra hele verden.
I 2020 var den danske vareeksport inden for Life Science på 151 mia. kroner, hvilket svarer til 22 procent af al dansk vareeksport. Det er næsten en tredobling i forhold til 2008, og det betyder, at Life Science er et af Danmarks største danske eksporterhverv. Hertil kommer massive investeringer fra udenlandske life science virksomheder med hundredevis af kliniske studier på de danske hospitaler.
Det er vilde tal, men de kan blive endnu vildere. Regeringens nye strategi for Life Science, 2021 er ambitiøs, og med den skal Danmark manifestere sin styrkeposition i verden som et af de mest innovative og kompetente inden for Life Science. Danmark skal være et udstillingsvindue som førende på Life Science-scenen for hele verden, da det både tiltrækker udenlandsk kapital i form af investeringer samt den mest kvalificerede arbejdskraft. Det sker optimalt ved at blive verdensmestre i at gøre godkendelsesprocessen for ny medicin så kort som mulig og få den bredt ud til de patienter, som har behov for den. Patienter skal have adgang til den nyeste innovation hurtigst muligt – det er vigtigt i forhold til at gøre Danmark interessant for internationale medicinalvirksomheder over hele verden. Dét bør være det absolutte hovedfokus, siger Julie Brooker, der er Country Director hos Janssen, et datterselskab til den amerikanske medicinal- og medicogigant Johnson & Johnson, der er verdens største aktør på medicinalmarkedet.
“For de danske virksomheder er det vigtigt, at deres produkter hurtigt bliver taget i brug til en bred gruppe patienter. Det ser omverdenen som et kvalitetsstempel. Men for de udenlandske virksomheder – hvor Janssen er en meget stor en af slagsen – spiller det også en vigtig rolle, at Danmark tager innovation i brug,” siger hun og konkluderer, at når Danmark viser åbenhed over for innovative løsninger – og reelt tager dem i brug – så bliver vi attraktive for endnu flere udenlandske investeringer i forskning og udvikling. Hun uddyber. “Patienternes adgang til innovationen er en grundlæggende del af vores ”eco-system” i Life Science. Internationale Life Science-virksomheder kan i princippet placere forskning – fx kliniske forsøg på hospitaler – overalt i verden. Det er interessant at placere studierne der, hvor behandlingerne også får et liv efter udviklingsfasen og vi kan bygge videre på samarbejdet og forskningen.”
Danmark skal passe på ikke at blive overhalet
Julie Brooker fortæller, at Janssen har valgt Danmark som Core Country for klinisk forskning med omkring 30 kliniske studier, der er i gang på danske hospitaler, fordi vi i Danmark har nogle dygtige klinikere og gode processer, der gør, at medicin og innovative løsninger kan komme hurtigst muligt ud til patienterne. Hun påpeger desuden, at Trial Nation har et glimrende set up i Danmark – det er en national forening, som tilbyder en indgang for medicinalvirksomheder med afprøvninger inden for medicoteknisk udstyr, patientorganisationer og forskere der ønsker at deltage i, eller lave kliniske forsøg i Danmark – og det gør Danmark yderst attraktiv. Men Janssen vil være med til at gøre Danmark endnu mere attraktivt, da det tyder på, at det desværre går lidt langsommere med medicinske godkendelser end for bare fem år siden, og at vi risikerer at blive overhalet af nogle af de lande, som vi ellers sammenligner os med.
“Janssen er en af de største medicinalselskaber i verden, og det fordrer også, at vi tager ansvar og bidrager med det, vi kan, for at vi kan styrke Danmarks position. Vi vil gerne tiltrække endnu flere internationale investeringer i medicinsk forskning og udvikling til Danmark, og det er lettest, når vi kan vise, at Danmark er åben over for også at tage de innovative løsninger i brug. Vi vil meget gerne bringe mere til bordet end at markedsføre lægemidler. Janssen har – som en del af Johnson & Johnson – mulighed for at trække på enestående global ekspertise i Life Science. Den vil vil gerne bringe endnu mere i spil i Danmark. For eksempel gennem innovative samarbejder mellem offentlige og private aktører, som kan udvikle løsninger på vores sundhedsudfordringer.”
Innovative løsninger skal endnu hurtigere i brug
Regeringens Life Science plan indeholder blandt andet 38 konkrete initiativer, der skal skubbe Danmark frem i feltet. Derudover berører den også, hvordan vi gør Danmark til et globalt udstillingsvindue, og hvordan vi skal blive endnu bedre til at tage innovative løsninger i brug for patienterne:
“Det danske hjemmemarked spiller en vigtig rolle for, hvor godt danske produkter og løsninger klarer sig på eksportmarkederne. Det skyldes, at hurtig ibrugtagning af produkter og bred anvendelse i Danmark fungerer som et kvalitetsstempel, som udenlandske sundhedsmyndigheder skeler til, når de foretager indkøb. Derfor er det også vigtigt, at nye innovative produkter og løsninger inden for blandt andet medicinsk udstyr hurtigst muligt kommer på markedet og bliver anvendt til gavn for patienterne. Et innovativt hjemmemarked er et konkurrenceparameter i forhold til tiltrækning af internationale life science-virksomheder.”
Mere åbenhed i hele økosystemet
Det lyder jo alt sammen som meget gode intentioner, men spørgsmålet er så, hvordan vi kommer derhen. Julie Brooker fra Janssen peger på, at det kræver mere åbenhed i hele økosystemet inden for life science og et tættere samarbejde.
“Vi skal forankre samarbejdet dybere i sundhedsvæsenet. For eksempel ved at alle regioner og hospitaler har en politik for samarbejde med life science-branchen med mål for, hvad de vil have ud af samarbejdet. Vi skal have færre begrænsninger for samarbejdet. Gennem et samarbejde med alle aktører kan vi skabe et mere smidigt miljø uden bureaukratiske udfordringer,” siger hun. Hun uddyber, at det dog kræver at alle interessenter er klar til at sætte sig ved bordet, være kompromissøgende og dele viden.
“Det kræver, at alle er villige til at begrave deres egne kæpheste, så vi kan løfte i flok. Det er vigtigt, at vi skaber stærke miljøer, som kan bygge bro mellem virksomheder og forskere og få skabt mange flere offentlig-private innovationssamarbejder. Det ved jeg, at vi som industri er parate til. Derudover skal vi have et stærkt fokus på rammevilkår: Gode rammer for kliniske forsøg, god infrastruktur og optimal brug af sundhedsdata med respekt for patienternes integritet.”
Planen påpeger ligeledes, at hele økosystemet skal strammes op, så der er mere åbenhed – blandt andet med samarbejde på tværs af det private og det offentlige, som det så glimrende lod sig gøre med produktion af corona-vaccinationer, og der bliver allerede gjort nye tiltag – fx bliver der nedsat et nationalt Life Science Råd, som løbende skal drøfte og udvikle rammevilkårene for life science-industrien. Der sættes 70 mio. kroner af til at forbedre industriens vilkår over de næste tre år, og der er blevet oprettet en Danish Life Science Cluster i stedet for de tidligere regionale klynger.
Behov for konkrete mål
Spørgsmålet er så, om det er nok med et par mindre tiltag, eller om regeringens plan mest blot består af gode intentioner uden så mange konkrete tiltag og mål. Julie Brooker mener, at planen helt klart kan bruges, og at den skaber et nødvendigt fokus på at skabe de optimale rammer, så Danmark forbliver med helt fremme. Hun savner dog nogle konkrete tiltag, som gør den målbar.
“Jeg er typen, der har brug for nogle konkrete mål, så vi ved, hvad vi arbejder hen i mod, og om vi når i mål. Det kan jeg godt savne lidt i strategien. Den er et godt skridt i den rigtige retning. Næste skridt er så, at der bliver sat mål på,” siger hun og giver et konkret eksempel.
“Jeg savner for eksempel fokus på personlig medicin – den nuværende nationale strategi udløber i slutningen af 2022. Den næste skal forberedes nu i tæt samarbejde med industrien. Det bør der være et klart mål om” siger hun, og fremhæver også positive aspekter i strategien.
“Planen er balanceret, så initiativerne både styrker dansk og international life science. Det er rigtigt set. Den tager samarbejdet mellem det offentlige og private et flot skridt videre, for eksempel med Life Science Råd, partnerskab om sundhedsdata, task force om kronisk syge og en arbejdsgruppe om kliniske forsøg. Det lover godt for fremtiden,” konkluderer Julie Brooker.
