Sektoren, der arbejder med pharma og bioteknologi, spiller en central rolle i dansk eksport og er en stærk global spiller. Skal vi bevare den position, har vi et påtrængende behov for, at endnu flere unge søger over i branchen, siger Steen Donner, CEO i DTU Science Park, som er Danmarks største Life Science klynge.
Novo Nordisk, Novozymes, Lundbeck, Chr. Hansen, LEO Pharma, Bavarian Nordic, Genmab, Coloplast, Ambu og Radiometer. Velkendte navne inden for lægemidler, bio- og medicoteknologi, som er vidnesbyrd om en særlig dansk styrke inden for Life Science. Men hvorfor er vi så dygtige i netop den sektor?
”Novo Nordisk har spillet og spiller en central rolle i økosystemet, ingen tvivl om det. Lige som Løven, Lundbeck og de andre også har været vigtige drivkræfter. Men kigger vi på hele Life Science industrien som helhed, så er den jo mere end fordoblet de sidste 10 år. Og der har vi været heldige at få sådan en klynge til at fungere godt. Med universiteter, der har fokus på området, og som uddanner masser af dygtige folk. Store pharma- og medicovirksomheder, der spiller en aktiv rolle i økosystemet og med et velfungerende regulatorisk system, der har gjort det hurtigere at komme igennem med godkendelser i Danmark end mange andre steder. Klyngen har spillet godt,” siger Steen Donner, CEO i DTU Science Park, der er Danmarks største Life Science klynge.
Branchen tegner sig for 22 pct. af dansk vareeksport
Og væksttallene fortæller en fantastisk historie. Beskæftigelsen er steget med 23 pct. i 2008-2018, fremgår det af regeringens strategi for Life Science udsendt i april i år. Industriens vareeksport er næsten tredoblet siden 2008 og var i 2020 på 151 mia. kr., svarende til 22 pct. af al dansk vareeksport. Derudover er omfanget af udenlandske investeringer i den videnstunge industri steget fra 21 mia. i 2013 til 34 mia. kr. i 2019 – en stigning på 61 pct. Og det er ikke bare de store virksomheder, der trækker læsset – der ligger langt mere under overfladen af stærke kompetencer, viden, nye innovationer og et stærkt vækstlag af lovende startups.
”Alene ud af DTU Science Park er der blevet solgt superseje biotekvirksomheder de senere år. Symphogen er solgt for 2,5 mia. kr.; Santaris Pharma for et lignende beløb, og den seneste er Glycom, der blev solgt til hollandske DSM for 5,7 mia. kr. Så vi har fostret nogle succesvirksomheder, og succes avler succes. Det bliver bemærket i udlandet, og nogle af dem, der har været med til at skabe disse virksomheder, går jo også tilbage og går i gang igen. De bruger deres erfaringer og investerer nogle af deres penge i nye projekter. Samtidig har vi også set, at der flyder flere penge til området, end der nogensinde har gjort. En meget vigtig del for er der noget, der er dyrt og langsommeligt, så er det biotek og medtech,” siger direktøren. Selvom det er en naturlig del af den globaliserede verden, at der handles virksomheder på kryds og tværs af landegrænser, mener han, at der er grund til bekymring når de fleste succesfulde virksomheder ender på udenlandske hænder. På den korte bane betyder det måske ikke så meget, men på længere sigt kan det blive en udfordring.
”Om de virksomheder, der er blevet solgt, kunne være blevet større ved at forblive selvstændige, det ved vi ikke. De vokser trods alt stadig i Danmark, og det er stadig den talentpool, der er i virksomheden og i Danmark, som de udenlandske virksomheder har købt ind i. Men hovedkvarteret er jo ikke længere i Danmark.”
Væksten giver kapacitetsproblemer
Der er ikke noget, der tyder på, at den imponerende vækst i den danske Life Science sektor er slut. Tværtimod. DTU Science Park har været nødt til at bygge flere laboratoriefaciliteter, fordi den aktuelle kapacitet ikke længere kan følge med. Men der er også opstået en anden flaskehals, som er uden for DTU Science Parkens domæne.”Noget af det, der har været en attraktiv facilitet i Danmark, har været, at man kunne komme igennem med sine kliniske testfaser og godkendelser relativt nemt og hurtigt. Men i og med, at industrien er vokset så voldsomt, så kan de systemer ikke følge med mere. Det er blevet langt mere trægt og tungt, for man har ikke tilført lige så mange ressourcer, som industrien er vokset.”
En anden udfordring er arbejdskraften. Ikke alle 4.500 i DTU Science Park arbejder med Life Science men mange gør – og en stigende andel af dem er ikke danskere. Det gode navn klyngen har i udlandet, gør det muligt at tiltrække dygtige folk, men det er både dyrt og besværligt, understreger Steen Donner. Et stigende antal udlændinge indebærer også en vis risiko, for at de tager hjem igen med vigtig viden, som helst burde være forblevet i Danmark.
”Nogle er her kun, så længe de er på forskerskatteordningen. Og selv om man fra regeringens side har fokus på, at der skal uddannes flere inden for Life Science, og man kaster penge den vej, så kan man ikke helt følge med,” siger Steen Donner, der hilser regeringens Life Science strategi meget velkommen, men spændt venter på handling.
Høj løn og meningsfulde jobs
Der skal med andre ord lokkes flere unge ind på de mange uddannelser, som har med Life Science at gøre. Lønargumenterne er gode – det er blandt de bedst lønnede brancher i landet. Men vi skal blive bedre til at fortælle de unge, hvad der er af muligheder, og hvad de forskellige uddannelser og jobs egentlig går ud på, mener Steen Donner og nævner, at DTU Science Parken hvert år har nordsjællandske gymnasieklasser på besøg til rundvisninger. Måske er det i virkeligheden muligheden for at gøre en positiv forskel, der kan få flere ind i branchen.
”Noget af det, der driver unge mennesker er jo også formål. De vil have meningsfulde jobs. Og de findes jo i allerhøjeste grad i branchen. Det er jo en branche, hvor der hele tiden sker nye landvindinger inden for mange områder fra cancer til biotekløsninger inden for fødevarer og nye medicotekniske instrumenter. Der kommer lige pludselig et gennembrud og det kan komme et helt andet sted fra, end man havde regnet med. Vi har en start-up – OptoCeutics – hos os i øjeblikket med et team af unge fra Berkeley og DTU. De har, meget forenklet, fundet ud af, at hvis man udsætter folk med begyndende Alzheimer’s for et stroboskoplys, der blinker med 40 Hz, så kan det forebygge Alzheimer’s. Problemet er, at folk ikke kan holde ud at se på lyset. Derfor har de lavet en lampe med to pærer, der blinker modsat af hinanden, og patienten oplever det så som et almindeligt lys. De har bevist ved test i mus, at det virker. Så nu er de i gang med at teste på mennesker. Hvis det lykkes, så har de unge mennesker virkelig gjort en forskel!”
