Den ene virksomhed efter den anden melder ud, at medarbejderne permanent skal arbejde hjemme en stor del af tiden. Developere antager, at det vil til nye ønsker på boligmarkedet. Men endnu har man ikke set sådan en ændring, og derfor tøver man også med at justere koncepterne. En ting er man dog klar til at ændre på: Fælleslokaler bliver indrettet med kontorpladser, som beboerne kan bruge.
Året er 2030, og det er onsdag. Altså en af de dage, hvor du arbejder hjemme. Du tænker ikke særligt over det, og du forbinder det slet ikke med de mærkelige år under pandemien for ti år siden. Det er bare sådan, det er. Men ”arbejder hjemme” har også udviklet sig til at være en lidt misvisende samlebetegnelse for dét at arbejde uden for kontoret. I virkeligheden sidder du ikke i dit hjem, men i fælleslokalerne i den ejendom, du bor i. De bliver stadig brugt til diverse sammenkomster, men til hverdag er de indrettet med skriveborde, stole og en vandkøler. Her mødes du fast med en håndfuld af dine naboer. Du er kommet til at opfatte dem som kolleger, selv om de har andre arbejdsgivere. På en måde ser du dem faktisk som dine nærmeste kolleger, for det er dem, der er forblevet en del af din hverdag, når du har skiftet job. I gør også, hvad kolleger gør: I giver hinanden råd og hjælp, I spiser kage, når en af jer har fødselsdag, og I holder endda en julefrokost.
Satellit-kontorer
Scenariet er måske nok fremtidsmusik, men som minimum vil det blive prøvet af. Boligudviklerne er nemlig allerede ved at eksperimentere med det.
”Noget af det, jeg tænker over, er, om vi skal skabe det, man kan kalde kontor-satellitter. Vi opfører jo alle sammen fælleslokaler, hvor man kan mødes og drikke en kop kaffe, og de kunne også bruges som arbejdspladser. Jeg lytter mig til, at man vil gerne have fleksibiliteten, men at man også gerne vil have den sociale kontakt,” siger Hans-Bo Hyldig, adm. direktør i FB Gruppen.
Han oplyser, at man arbejder med at udvikle en konkret model for det til et kommende byggeri – han vil dog endnu ikke sige hvor. Ikano Bolig tænker i præcis samme retning.
”Hos os har vi den fordel, at vi i forbindelse med vores byggerier ofte opfører et bydelshus, som ikke er et traditionelt fælleshus. Man kan f.eks. ikke leje det til fester. Men man kunne godt indrette fem-seks arbejdspladser, så man på en gang får fordelen af at spare transporttiden, og samtidig kan sidde sammen med andre mennesker,” siger adm. direktør René Brandt.
Modsat rettede tendenser
Men ændrer man på anvendelsen af fælleslokaler, kan det til gengæld betyde, at der ikke kommer til at ske de store ændringer af selve boligerne. Indtil coronaen var der en klar tendens inden for byggeri af lejligheder, uanset om de var til salg eller til leje: De skulle være mindre. Ikke fordi folk drømte om små boliger, men fordi stigende kvadratmeterpriser tvang dem til at klemme sig sammen på mindre plads. Dét vilkår findes stadig, men det harmonerer dårligt med, hvis der også skal være plads til at arbejde hjemme. Så kan de boligsøgende reagerer på forskellige måder. De kan acceptere, at pladsen bliver trang. De kan sætte flere penge af til boligen, og så spare andre steder. Eller de kan søge boligen uden for centrum, hvor den er billigere, og hvor der også er mere grønt. Hans-Bo Hyldig tror på, at det sidste kommer til at ske. Men han understreger, at han endnu ikke ved det. Der er endnu ikke data, der understøtter, at efterspørgslen bevæger sig i den retning – endsige at folk i det hele taget efterspørger større boliger.
”Vi vurderer meget, om vi skal gøre boligerne lidt større, måske med et rum mere. Men vi har hverken hørt fra lejere eller købere, at det er noget, de ønsker. Så det er endnu for tidligt at konkludere noget om,” siger Hans-Bo Hyldig.
Hans klare fornemmelse er dog, at efterspørgslen efter de allermest komprimerede såkaldte mikroboliger, hvor man f.eks. prøvede at klemme far, mor og to børn ind på 40 kvm., er fortid nu.
Den sociale kontakt
Også René Brandt mangler konkrete data på, at efterspørgslen skulle have ændret sig. Lige nu må man som boligdeveloper langt hen ad vejen gætte sig frem.
”Vores første tanke var, at hvis folk skulle arbejde hjemmefra, skulle vi nok til at bygge større boliger. Men jeg bliver usikker på det, hvis konsekvensen af hjemmearbejde er, at folk kommer til at mangle social tilknytning. Derfor er vi tilbageholdende med at begynde at lave om på tingene,” siger René Brandt, der bl.a. baserer sin vurdering på, hvad han ser i sin egen virksomhed.
”Hos os har vi givet det fuldstændigt frit – vores medarbejdere må arbejde hjemme eller på kontoret, som de har lyst til, bare de passer deres jobs. Men jeg begynder at se, at medarbejderne mere og mere søger ind på kontoret. Under coronaen talte man meget om, at det var superfedt at man kunne spare transporttid. Men det, jeg nu hører fra mine medarbejdere, er, at de mangler den sociale kontakt.”
”Hvis jeg skal give et umiddelbart bud, tror jeg ikke folk kommer til at sidde hjemme og arbejde. Det kan godt være, at det sker lige nu, og der er også endnu nogle, der er bange for sygdommen. Men på sigt tror jeg ikke på det,” siger René Brandt.
Komprimerede lejligheder
Mens Ikano Bolig arbejder for egen regning, søger FB Gruppen investorer til en del af sine projekter. Hans-Bo Hyldig oplyser, at han endnu ikke har hørt om investorer, der vil have noget andet nu, i lyset af coronaens erfaringer. Den tilgang bekræfter Nikolaj Stampe, ejendomschef hos PKA, der er meget aktiv inden for nybyggeri af boliger. Også han har kig på, om fælleslokaler kan indrettes med arbejdsstationer. Men han ser ikke nogen ændring i henseende til selve boligerne.
”I vores optik har corona sådan set ikke ændret noget. Det har bare forceret en udvikling, vi allerede så forinden. Især i de større byer har vi længe set, at folk i stadigt større omfang arbejder enten i hjemmet, i nogle fælleslokaler eller på den lokale café,” siger Nikolaj Stampe.
Han anfører også, at de lejligheder, man opfører i dag, er meget komprimerede. Der er tænkt meget over at skabe den optimale indretning, når man skal bo i en lille bolig. Men det indebærer også, at der ikke er nogen ubrugte kvadratmeter, man bare kan transformere til en kontorplads i hjemmet. Så skal der være sådan et, skal der tilføjes flere kvadratmeter, og så bliver det til gengæld svært at leje boligen ud i et marked, der er meget prisfølsomt.
”1000 kr. om måneden kan sagtens gøre forskellen, når man skal leje en lejlighed ud,” siger Nikolaj Stampe.
