Skrevet af; Erik Østergaard, adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd
Man kan have mange meninger om godstransporten på vores veje – og om dem, der udfører den. Men man befinder sig i orkanens øje i en politisk brydningstid, så det er bestemt ikke kedeligt.
Og en brydningstid er det. For inden for de seneste tre år har der aldrig i automobilets mangeårige historie være så mange udmeldinger fra politisk hold om ønsker til transportørernes gøren og laden, pligter og rettigheder, synlighed og trængsel. Transporten har med andre ord fået det fokus, den fortjener i en globaliseret verden på trods af pandemier, krige og ufred.
Betjen samfundet men vær usynlig
Men samtidig har der aldrig hersket så meget usikkerhed om, hvad de selvsamme politikere måtte finde på at ramme os med i fremtiden. Så meget uklarhed over investeringsstrategier, så meget uvidenhed om transportens rammebetingelser. Og så mange ønsker om, at transport nok skal betjene samfundet, men samtidig være usynlig som tjenerstaben på Solkongens slot i Versailles. Og så i øvrigt udvikle sig på markedsbetingelser – hvis altså ikke man politisk lige får lyst at skrue yderligere på knapperne. Tag arbejdsmarkedet og den sociale dumping: I 2019 blev EU enige om en vejpakke, der skulle skabe balance mellem det indre marked og de kummerlige arbejdshold, mange udenlandske (hovedsageligt østeuropæiske) chauffører har måttet leve under den seneste 15 år. Men aktive og destruktive kræfter blandt EU’s parlamentarikere og regeringsbærere arbejder ihærdigt for at sabotere gennemførelsen af vejpakken. Det vil næppe og forhåbentligt ikke lykkes, men det giver usikkerhed.
Som efterårssvampe i en fugtig græsplæne
Tag klimaet og den grønne omstilling: Regeringen har en idé om, at nye revolutionerende og konkurrencedygtige transportteknologier og drivmidler vil poppe op som efterårssvampe i en fugtig græsplæne. Virkeligheden er, at med de teknologier og drivmidler, der er tilgængelige i dag, er skridtet fra diesel til grønne lastbiler milevidt og uoverkommeligt for langt de fleste vognmænd. Det kræver politisk styring og vejvisning, som det var tilfældet med fjernvarmesektoren. DTL har spillet to beregninger ind i den offentlige debat med fokus på de milliard-omkostninger, som vognmandserhvervet, kunderne og samfundet står over for. Den ene beregning handler om de ekstra afgifter, som erhvervet må imødese frem mod 2025 og 2030. En typisk lastbil vil få fordoblet afgiftstrykket fra 120.000 kr. til over 240.000 kr. pr. år som følge af en ny kørselsafgift og en kommende CO2-kvoteomkostning.
Drejninger med ultrakort varsel
Den anden beregning er en vurdering af, hvad erhvervets omkostninger til forskellige teknologiskift ville være nu og her. I runde tal har de nuværende danske, dieseldrevne lastbiler en årlig omkostning til afskrivning af selve lastbilen og til dieselforbrug på knap 19 milliarder kroner. Til sammenligning vil den årlige meromkostning være knap 4 mia. kr. for biogas, knap 13 mia. kr. for el-lastbiler og næsten 18 mia. kr. for brint-lastbiler, hvis man forestillede sig, at alle diesel-lastbiler nu og her kunne skiftes på en gang uden tab. Tag miljøzoner og nul-emissionszoner: Regeringen har spillet ud med en stribe forslag til ”Grønne byer og en hovedstad i udvikling”, herunder at dieselpersonbiler kan blive omfattet af de eksisterende miljøzoner og mulighed for nulemissionszoner forbeholdt el-køretøjer m.v. Der skal også fastlægges rammer, som sikrer adgang for nødvendig brug af erhvervskøretøjer, herunder varekørsel. Men erfaringer har vist, at når kommunalpolitikere og Folketing skal finde sammen, så får skruen for den tunge transport endnu en drejning med ultrakort varsel, der lukker af for at færdes i byerne. Usikkerheden hersker i et år med kommunalvalg!
Behov for stabilitet og klarhed
Tag infrastrukturplanen og forhandlingerne herom: Ud over de mange vigtige vejprojekter over hele landet, har DTL især fokus på flere rastepladser. Indtil videre er det dog politisk besluttet kun at afsætte 50 mio. kr. ud af 161 mia. Dertil har DTL fokus på forslaget i regeringens infrastrukturplan fra april 2021 om at udvikle en strategi for den grønne drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport. Dette skal give transporterhvervene større sikkerhed, før de investerer i køretøjer til alternative drivmidler som el, gas og brint. Altså hvilke overordnede rammebetingelser staten vil sætte for udrulningen af drivmiddelinfrastruktur for den tunge vejtransport. Men den kommende infrastrukturplan kan komme til at bestå af flere delaftaler i stedet for ét samlet forlig. En åben dør til at løbe fra aftaler. Det er også med til at skabe usikkerhed i branchen, som har behov for stabilitet og klarhed for virksomhederne.
