Selv om coronaen igen spreder sig i mange lande, er vi så småt i gang med tiden efter pandemien. Nu skal det vise sig, hvad spådommene om varige, nye arbejdsformer bliver til i praksis. ISS vil følge det konkret med målinger hver anden uge. På den måde kan kunderne se, om de er foran eller bagefter den nye normal, der vil udvikle sig. Som udgangspunkt forventer ISS, at kontorarealet vil skrumpe med 10-15 pct.
Corona-restriktionerne er stort set væk, og ISS benyttede den genvundne frihed til at invitere EJENDOMME på kaffe og håndtryk i koncernhovedkvarteret ved Søborg. Men da journalisten gerne ville strække sommerferien med det meste af en ekstra dag, blev det i stedet til et Teams-møde fra henholdsvis en privatbolig og et sommerhus. Forløbet var nærmest symbolsk for mødets dagsorden: Gennem halvandet år har et af de store emner i ejendomsbranchen været, i hvilket omfang kontorfolket vil vende tilbage til det, der før coronaen som en selvfølge var deres fysiske arbejdspladser. Altså: I høj grad vil folk vælge at arbejde hjemmefra, når de ikke længere er tvunget til det? Nu er vi ved at være forbi spådommenes og gætteriernes tid. Fremtiden bliver konkret, og ISS er i en unik position til at se, hvordan virksomheder over hele verden vil indrette sig. Den position har koncernen tænkt sig at udnytte.
”Vi har lavet det, vi kalder ISS Pulse. Det går ud på, at vi sammen med vores kunder hver fjortende dag indsamler data. Vi spørger f.eks., hvor mange procent af medarbejderne, de forventer er tilbage, og hvilke dage på ugen, de vil være på kontoret. De kunder, der svarer, får data tilbage, så de kan sammenligne med deres peers (virksomheder af samme type, red.),” fortæller Ulla Riber, der er Head of Group Workplace Management.
Mindre kontorareal
Barometeret er også meget direkte brugbart for ISS selv, for jo flere, der fravælger kontor og mødelokaler til fordel for egne, private rammer, jo færre kvadratmeter skal gøres rent, jo færre munde skal mættes i kantinerne, og så videre. ISS forventer på nuværende tidspunkt, at kontorarealet vil blive reduceret med 10-15 pct. som følge af hjemmearbejde. Alt andet lige kan der altså blive skåret mange kvadratmeter væk, og ISS vil også miste omsætning. Når koncernen alligevel er fortrøstningsfuld for sit eget vedkommende, skyldes det, at den også kan se nye opgaver komme ind. Ikke bare i form af den mere grundige rengøring, som mange virksomheder nu har vænnet sig til, men også mere overordnet i henseende til, hvordan man indretter en arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til at komme. Det giver sig f.eks. udslag i, at HR-afdelingerne hos kunderne pludselig har fået meget større interesse for at tale med deres leverandør inden for ejendomsservice.
”De spørger sig selv, hvad det er for en indretning, der skal til for at tiltrække og fastholde de medarbejdere, som netop de har brug for. Det har de gjort i mange år, men lige nu er der særdeles mange bolde i spil. Det handler om mere end bare det, at bygningerne skal være sikre og sunde. Den fælles arbejdsplads er et fælles ansvar,” siger Ulla Riber.
Virksomhedernes dilemma
Som man vil huske, var der mange virksomheder, der for halvandet side bekymrede sig meget over, hvordan det ville gå med produktiviteten, når kontorfolket skulle arbejde hjemme. Det viste også ISS’ egne rundspørger, men det er karakteristisk, at mange kunder nu har den omvendte bekymring: Om produktiviteten vil falde, hvis medarbejderne igen skal sidde på deres pind otte timer om dagen, fem dage om ugen. Meget arbejde foregår bedst i fred og ro. Men virksomhedernes dilemma er, at det også er vigtigt for dem, at medarbejderne møder ind en del af tiden. Dels for at de kan udvikle ting sammen, dels for at få opfyldt sociale behov.
”Vi har brug for at komme ind og mødes. Vi har brug for at få kulturen ind under huden. Især vores nye kollegaer – hvordan får man alle de mange mennesker, der har skiftet job under coronakrisen, til at være en del af kulturen? Den fysiske arbejdsplads er en del af det – man kan sige, den er et kultur-tempel – og på det punkt har vi masser af spændende projekter i gang sammen med vores kunder,” siger Ulla Riber.
Hun fremhæver også, at teknologiske løsninger har fået et meget stort rygstød. Det er f.eks. systemer, hvor medarbejderne kan se, om deres nære kolleger vil møde ind en given dag. Hvis man møder om morgenen, i håbet om at tale med disse kolleger om løst og fast, men ender med at sidde alene i et stort kontor, er det et spørgsmål om tid, før folk helt opgiver at møde ind.
Mulighed for sattelit-kontorer
Teknologien er også blevet ekstra vigtig i mødelokalerne, hvor det f.eks. en hjemmearbejdende kollega i et team kan deltage i dagens møde, uden at man oplever det som problematisk. Generelt skal der i indretningen lægges mere vægt på rum, hvor medarbejderne kan lide at opholde sig sammen. Det kan f.eks. være terrasser eller lounges med adgang til forfriskninger. Men spørgsmålet er ikke kun, hvordan arbejdspladserne skal indrettes. Det er også, hvor de skal ligge, og det sidste kan få stor betydning for nogle ejendomsselskaber. Nogle steder i udlandet har især det at slippe for flere timers daglig pendling været en faktor ved hjemmearbejdet, som mange medarbejdere satte pris på. Virksomheder har reageret ved at oprette satellit-arbejdspladser i forstæderne, hvor medarbejderne bor. På den måde kan medarbejderne både møde kolleger og slippe for pendling.
”Det er ikke så stor en faktor i Danmark. Men vi ser da, at nogle virksomheder overvejer, om de kan bruge deres eksisterende lokaler på en anden måde. Det kunne f.eks. være en bank, der i stedet for helt at lukke filialer i højere grad gør dem til kontorarbejdspladser for nogle af deres medarbejdere,” slutter Ulla Riber.
