Innovativt samarbejde mellem offentlige og private parter er en forudsætning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden. Og lytter man til industrien, er der både lyst til og ambitioner om mere offentligt-privat samarbejde. Fire af de største medicinalvirksomheder giver her deres bud på, hvorfor partnerskaber er så vigtige, og hvordan vi drager fordel af hinandens forskellighed, så patienten bliver vinderen.
Er der noget, det seneste års pandemi har lært os, så er det, at verden ikke er sort/hvid. Alvorlig sygdom er ikke nødvendigvis alvorlig for alle, kapitalismen kan også være et ’offer’, godkendelser af ny medicin kan gå hurtigt, hjemmearbejde er ikke kun dejligt og det offentlige og private kan sagtens samarbejde. Det seneste år flyder over med eksempler på, hvor vidt vi kan drive det – sammen. For nok har pandemien rystet verden i sin grundvold.
Men den har også tvunget os til at se, hvornår vores adfærd er uholdbar – ’ubæredygtig’ – og hvor meget vi kan opnå, når vi står sammen (hver for sig). Vi har optimeret et globalt pandemiovervågningssystem, lært af hinandens krisehåndtering, fundet ud af at genbruge tidligere medicinske landvindinger, opfundet en helt ny type vaccine, udviklet flere vacciner i kølvandet på den, stablet et massivt testberedskab på benene, lært folk at vaske hænder og fået alle til at holde ferie herhjemme. Det er mildest talt imponerende. Og hvordan har vi gjort det? Ved at arbejde sammen. Dét er bæredygtigt.
Gevinsten går begge veje
Partnerskaber er så bæredygtige, at de længe før Covid-19 blev udnævnt som FN’s 17. verdensmål. For bæredygtighed er ikke ’kun’ grønne regnskaber og mindre madspild. Det er også fælles indsatser for at nå det samme mål ved kombination af kompetencer og ressourcer. Kald det partnerskab eller samarbejde – uanset er den offentlige-private variant en vældigt spændende én af slagsen. Her må begge parter lægge sig i selen for at mødes om et socialt sigte. Med et partnerskab går der noget begge veje. Begge parter bidrager, fordi samarbejdet har et formål, som begge har interesse i at fremme.
Vores veludbyggede forskningskultur er et godt eksempel. I Danmark ligger 2/3 af forskningsudgifterne hos industrien, mens forskningen primært udføres i offentligt regi. Der er armslængde, der er etiske komitéer, der skabes viden og der er økonomisk gevinst – for begge parter. Og for det meste fungerer det godt.
Partnerskaber er fremtiden
Skal vi have et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden, skal vi have meget mere samarbejde. Noget, som medicinalindustrien er mere og mere interesseret i. Lars Møller, dansk landechef i verdens næststørste medicinalvirksomhed Pfizer, fortæller:
– Skal jeg pege på én god ting, der er kommet ud af året med COVID-19, er det, at det tydeligere end nogensinde har vist, hvor effektive offentlige-private partnerskaber kan være. Det glæder vi os over i Pfizer, hvor vi i mange år har haft givtige partnerskaber med det danske sundhedsvæsen. Vi har samarbejdet med en række kommuner om screening for KOL og atrieflimren og et studie om effekten af betalt rygestopmedicin til sårbare borgere – et projekt, der blev modelkommuneprojekt for den tidligere Storrygerpulje.
Når private og offentlige institutioner deler idéer og problemstillinger, kombinerer kompetencer og data, så opstår der synergieffekter, som rækker ud over, hvad den enkelte aktør eller sektor kan opnå alene. Det skal vi udnytte bedst muligt for at sikre, at vi også i fremtiden har et bæredygtigt sundhedsvæsen. Et oplagt sted at starte er på forebyggelsesområdet, hvor der bliver brug for en styrket indsats de kommende år. Vi håber derfor på at blive en del af mange flere offentlige-private partnerskaber i fremtiden.
Også hos Novo Nordisk, Danmarks største medicinalvirksomhed, spiller partnerskaber en væsentlig rolle i virksomhedens strategi:
– Partnerskaber er en helt naturlig del af vores måde at arbejde på i Novo Nordisk. Vi ønsker at hjælpe flest mulige mennesker med kroniske lidelser som fx diabetes og overvægt, og det forudsætter, at vi har fingeren på pulsen og samarbejder med dem, der er tættest på patienterne; nemlig læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle.
Men hvis sundheden skal være bæredygtig, skal vi også blive bedre til at forebygge, at vi bliver syge og får brug for hjælp i sundhedsvæsnet. Derfor engagerer vi os på forskellig vis i sygdomsforebyggelse. Vi er fx en del af Rådet for Sund Mad, hvor vi sammen med en lang række offentlige og private aktører arbejder på at udbrede sund kost. Og vi samarbejder også med Cyklistforbundet om at få flere børn og unge til at vælge cyklen fremfor at blive kørt af forældrene eller tage offentlig transport.
Ideen om, at vi kan nå længere, hvis vi går sammen med andre, gør sig også gældende på andre områder, fx inden for miljø og klima, hvor vi arbejder hårdt på at reducere vores klimaaftryk. Vi har eksempelvis indgået et partnerskab med blandt andre regioner, kommuner, patientforeninger og apoteker om projektet ’returpen’, der skal gøre os klogere på, hvordan vi kan indsamle og genanvende materialer fra brugte diabetespenne, siger Kasper Bødker Mejlvang, landechef i Novo Nordisk Danmark.
Samarbejde på patientniveau, ikke produktniveau
Så hvilke konkrete udfordringer kan et øget samarbejde mellem industri og offentligt sundhedsvæsen være med til at løse – og hvordan? Søren Holm-Møller, Head of Business Strategy i danske Roche, verdens tredjestørste medicinalvirksomhed, siger:
– En af de måske største udfordringer for vores sundhedsvæsen er at balancere patienternes stigende efterspørgsel på sundhedsydelser og nye behandlingstilbud over for politiske krav om prioritering, effektivisering og overholdelse af budgetter. Løsningen er et innovativt og bæredygtigt sundhedsvæsen, der bygger på offentlige-private partnerskaber for at sikre en bedre udnyttelse af sundhedsdata, øge digitaliseringen af sundhedsvæsenets ydelser og skærpe fokus på værdibaseret sundhed. Jeg tror, at Roche som virksomhed skal se mere holistisk på sundhedsvæsenet end blot et system, vi skal sælge ind i. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan skabe værdi for sundhedsvæsenet ud over vores produkter. Vi er en del af hele økosystemet, og vi har et medansvar for, at sundhedsvæsenet hænger sammen, og for at finde endnu bedre løsninger til gavn for patienterne, siger han og fortsætter:
– Der er i dag et tæt og respektfuldt samarbejde mellem sundhedsvæsenet, universiteterne og industrien i bl.a. forskning og udvikling af ny diagnostik og behandling. Samarbejdet kan med fordel styrkes, så afstanden mellem laboratorierne og klinikken bliver kortere, mens innovationen accelereres. Eksempelvis når sundhedsvæsenet indsamler data, der giver indsigt i bl.a. sygdomsmønstre og effekt af de enkelte behandlinger, og som dermed på sigt kan føre til nye effektive behandlinger. Og når sundhedsvæsenet i fremtiden skal behandle flere patienter, mange med komplekse sygdomme – hvor digitalisering, bl.a. i form af telemedicin, onlinekonsultationer, patientapps og
wearables, bør øges for at bidrage til bedre behandlinger og sikre effektiv udnyttelse af ressourcerne. Og ikke mindst når personlig medicin skal styrkes. I alle disse situationer bør løsningerne bygges på offentlige-private partnerskaber, så vi sammen kan bidrage til at skabe vækst og velfærd i samfundet og sikre danskerne et bæredygtigt sundhedsvæsen i verdensklasse.
Dér, hvor magien sker
Men hvad fremmer og forudsætter det gode samarbejde? Julie Enevold Brooker, dansk landechef i Janssen, der er en del af Johnson & Johnson, verdens største medicinalkoncern, giver et bud på ønskescenariet:
-Vi kan så meget, når vi går sammen. Derfor skal vi tydeliggøre værdien af samarbejdet. Det kan vi gøre ved at sætte os om bordet – regioner, læger, betalere, firmaer – og finde frem til en fælles mission. Ofte vil vi det samme. Og så skal myndighederne, ledelsen i sundhedsvæsenet og industrien sende et fælles signal om, at samarbejde er nødvendigt, og at vi vil have mere af det. Så både medarbejdere og befolkning føler sig trygge ved samarbejdet. For at accelerere samarbejdet har vi brug for et klart signal om, at det skaber værdi.
Det er godt, at de nationale politikere bakker op. Men jeg ser gerne, at det ikke kun er regeringen, som har en life science strategi. Mit ønskescenarium er, at alle regioner og hospitaler sætter ambitiøse mål for mere samarbejde og flere partnerskaber. Lige nu udvikler industrien mange avancerede behandlinger, som kan ændre den måde, vi behandler patienterne på. For eksempel personlig medicin og targeterede behandlinger. Her vil vi gerne samarbejde og hjælpe med at implementere de beslutninger, Medicinrådet træffer. Vi er en branche med ressourcer og viden, og vi har et sundhedsvæsen, der efterspørger dem. Og vi kan se, at når vi får lov at komme ud, lytter og viser, at vi gerne vil hjælpe, så bliver vi modtaget med åbenhed. Det er dér, magien sker, og vi skal bane vejen for dette, ved som industri at øge kendskabet til de værdier og kodeks, vi arbejder under.
Hvis bare nogle af disse ambitioner føres ud i livet, vil vi se nogle partnerskaber, der før havde været utopi, men som kan ende med at levere de mest innovative sundhedsløsninger, der balancerer for både people, planet og profit.
