Sponseret indhold

Til kamp mod den langsomme pandemi

Af:

Der er behov for langsigtede løsninger for udvikling af ny og mere målrettet antibiotika. Ellers er der risiko for gradvis antibiotika-resistens, forudser Xellia Pharmaceuticals adm. direktør.

Carl-Åke Carlsson er adm. direktør for en specialfarmaceutisk virksomhed, der har taget en hundrede årig rejse fra apotekere i Oslo, og siden som producent af generiske antibiotika til nu selv at udvikle og producere antibiotika med produktion i både Europa, USA og Kina. Det giver en god baggrund for direktøren for Xellia Pharmaceuticals til at udtale sig om aktuelle tendenser inden for branchen og navnlig den del, der handler om antibiotika. Vi kan være tilbøjelige til at glemme det, fordi vi tager for givet, at vi kan behandle infektioner med antibiotika. Infektioner, som man tidligere døde af. Men alt for mange års overdreven brug af antibiotika generelt, og specielt med bredspektret antibiotika, risikerer vi gradvis udvikling af resistens i befolkningerne.

”Det er godt, at beslutningstagere og den brede offentlighed tager den aktuelle corona-pandemi meget alvorligt, men jeg savner mere opmærksom og stillingtagen til det, vi kalder for AMR (antimicrobial resistance) og antibiotic stewardship,” siger Carl-Åke Carlsson.

Antibiotic stewardship og AMR
Begrebet antibiotic stewardship handler om god brug af antibiotika, og at dæmme op for overforbrug, der som bekendt kan føre til resistens. Det kræver mere præcis eller korrekt brug af eksisterende antibiotika og udvikling af nye produkter inden for dette område.

”Vi skal holde igen med at ordinere den meget bredspektrede antibiotika, men forudsætningen for mere målrettet brug af antibiotika er bedre diagnostik, samt udvikling af antibiotika som er målrettet mod specifikke bakterier (”single bug, single drug),” siger Carl-Åke Carlsson.

Udfordringer med diagnosticering består i, at det med dagens metoder tager for lang tid. Der er behov for diagnostik, som kan udføres ved sygehussengen uden at prøver skal sendes til podning eller til et laboratorium for behandling. Covid-19 og erfaringer med testmetoder har potentiale til at hjælpe med at finde løsninger også inden for diagnosticering af bakterielle infektioner.

Abonnementsmodel
Det er samtidig et problem, at der ifølge Carl-Åke Carlsson er tørke inden for innovation af antibiotika. Og det hænger sammen med prisen.

”De store farmaselskaber har problemer med at opnå en tilstrækkelig god pris for nye antibiotika, og det har ramt forskning og udvikling. Allerede i dag er prisen på eksisterende smalspektret antibiotika presset så langt ned, at producenterne har svært ved at få dækket deres udgifter. Det kan føre til, at produktion og salg af visse typer smalspektret antibiotika helt stopper,” siger Carl-Åke Carlsson.

Løsningen kan være at ty til en abonnementsmodel, hvor staterne ”køber abonnement” på bestemte typer antibiotika, som vil garantere producenterne en fast pris per år, uafhængig af forbruget, og at produkterne dermed produceres og opretholdes. Det er modeller, der eksperimenteres med i England og Sverige, og USA har foreslået en ”Pasteur Act” med samme formål. Som med alle medicinske behandlinger, vil en sådan abonnementsmodel dog heller ikke være gratis, og det forudsætter, at man er villig til at betale for det.

Det er samtidig en del af en bredere debat om kampen mod resistente bakterier, også inden for landbrug, der bliver betegnet som ”den langsomme pandemi” og hvor den aktuelle Corona-pandemi  forhåbentlig kan bidrage til mere opmærksomhed om udfordringen.

”Det er vigtigt, for hvis vi ikke tager ordentligt hånd om problemet, og får udviklet ny og præcis brug af antibiotika, så risikerer flere mennesker at dø af infektioner end eksempelvis cancer i fremtiden, som det blev beskrevet i O’Neill rapporten fra 2016,” advarer Carl-Åke Carlsson.

Forsyningskæder og hjemtagning af produktion
Nedlukning af forsyningsruter, både sø og især flytransport, under Corona-pademien har blotlagt sårbarheder i de globale forsyningskæder på tværs af alverdens brancher. Erhvervsledere i alle industrier vurderer for tiden, hvordan forsyningskæder i højere grad kan regionaliseres og gøres mindre sårbare. Heller ikke life science går ram forbi i disse overvejelser og det skal ses i lyset af, at stadig mere medicinalproduktion over de seneste årtier er flyttet til regioner som Indien og Fjernøsten. Samtidig er der en ekstra dimension, fordi sundhed og beskyttelse mod smitte og farlige sygdomme har fået en helt anderledes politisk bevågenhed som følge af Corona-pademien.

”Jeg er ret overbevist om, at et vigtigt land som USA vil hjemtage og tilbageføre kritisk produktionskapacitet inden for life science. Det var tanker, den tidligere administration var inde på, og det vil den nye præsident arbejde videre med,” forudser Carl-Åke Carlsson.

Han peger på, at det i den forbindelse bliver vigtigt at holde øje med om tilbageførsel af produktion også fører til protektionisme, hvilket ville være meget uheldigt.

Sustainability binder formål og værdier sammen
Xellia stræber efter at være en bæredygtig virksomhed, der tilføjer værdi til samfundet og aktivt samarbejder med partnere for at adressere globale udfordringer. Selskabets bæredygtighedsgrundlag er delt op i social, miljømæssig og økonomisk ansvarlighed, hvilket er på linje med forpligtelserne i United Nations Sustainability Development Goals, UN Global Compact Ten Principles og diverse andre myndigheder og partnerskaber, Xellia er en del af.

Xellias filantropiske engagement er bundet i samarbejdet med SOS Børnebyerne Danmark, som begyndte i 2015, hvor Xellia for en treårig periode besluttede at støtte driften af SOS Børnebyernes lægeklinik i Eldoret i Kenya og finansiere etableringen af en fødselsafdeling samme sted. Siden har Xellia støttet det forebyggende arbejde med familier i det lokale samfund, hvor SOS Børnebyerne lokalt går ind og hjælper udsatte familier, der er i fare for at falde fra hinanden ved at opbygge familieforsørgernes finansielle og sociale kompetencer.

”I Xellia er vores formål at redde og forbedre liv ved at gå forrest i kampen mod infektioner. Dette formål og denne tankegang i forhold til at hjælpe mennesker i nød, er dybt indgroet i vores virksomheds DNA. Vi er meget stolte af at være hovedpartner for SOS Børnebyerne Danmark,” Carl-Åke Carlsson.

Om Xellia Pharmaceuticals

Xellia har rødder i både Norge og Danmark. Firmaet startede oprindeligt helt tilbage i Oslo i 1903 under navnet Apothekernes Laboratorium. Selskabet producerede aktivstoffer til større medicinalfirmaers antiobiotikaprodukter og har blandt andet haft Pfizer som kunde siden 1950’erne.

I 1981 blev det ØK-ejede danske Dumex indlemmet i familien, og i 1994 blev de to selskaber smeltet sammen under navnet Alpharma. I 2008 købte kapitalfonde Alpharmas produktion af aktivstoffer og døbte det nye selskab Xellia Pharmaceuticals. Fem år senere bliver Xellia Pharmaceuticals købt af Novo Holdings, og det sætter gang i en ny strategi om at udvikle egne produkter baseret på antibiotika.

I dag udvikler, fremstiller og markedsfører Xellia Pharmaceuticals anti-infektiøs behandling mod alvorlige og ofte livstruende bakterie- og svampeinfektioner. Med over 115 års erfaring er Xellia en verdensledende leverandør af flere vigtige etablerede anti-infektionsmidler, som produceres som aktive farmaceutiske ingredienser samt injicerbare produkter. Selskabet har produktionsfaciliteter i Danmark, Kina og USA. Desuden bedriver Xellia forskning og udvikling i Oslo og Zagreb. Selskabet tæller 1.800 ansatte globalt, heraf er de 650 lokaliseret i København. Xellia havde en omsætning i 2020 på 2,08 mia. kr. og et EBITDA resultat på 269 mio. kr.

Læs mere på www.xellia.com

I fremtiden risikerer flere mennesker at dø af infektioner end eksempelvis cancer.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Produkter

Xellia Pharmaceuticals fremstiller og leverer aktive farmaceutiske ingredienser og færdige doseringsformer til over 500 medicinalfirmaer i 70 lande verden over. Xellia er verdens førende udbyder af vancomycin og colistimethate sodium og en førende udbyder af andre vigtige anti-infektionsmidler til kritisk pleje, herunder bacitracin, daptomycin, polymyxin B, gramicidin og tyrothricin.

I 2019 godkendte den amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, Xellias første egetudviklede produkt, VANCO READY™ til brug på det amerikanske marked. Det er en omformulering af et ældre antibiotikum, vancomycin, som benyttes mod bl.a. MRSA, blodforgiftning og infektioner i hjertet, knoglerne, huden og lungerne.

Normalt skal vancomycin i pulverform opblandes i en vandig opløsning, inden det er brugbart, hvorefter det skal fyldes i en infusionspose. Men her har Xellia været i stand til at levere produktet færdigblandet i en infusionspose, som kan ligge på hylden og være klar til brug på de amerikanske hospitaler. Tanken er, at den færdigblandede version skal minimere risikoen for menneskelige fejl og spare tid på hospitalerne.

FDA har godkendt hele syv færdigblandede versioner af VANCO READY™, som i dag bruges i USA af mere end 2.800 amerikanske institutioner.

Læs mere på www.xellia.com

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...