Sponseret indhold

Branchen øjner lysere tider forude

Af:

Butikkerne i centrene var ikke en del af den første genåbning, selvom de ekstra kvadratmeter kunne være supplement. Branchen ser dog som helhed stadig positivt på fremtiden efter knap et år med corona.

Den første forårsdag blev også dagen, hvor kunder igen kunne gå i butikker. Eller: i de fleste butikker. For lå butikken i et storcenter, skulle dørene stadig være lukkede, selvom der i forvejen kommer gæster i centrene, når de eksempelvis skal handle dagligvarer eller til optikeren. Det ærgrer Jan Ellebye, politisk chef i EjendomDanmark:

”Jo flere kvadratmeter til det samme antal mennesker, jo bedre. Der har jo aldrig været tale om, at centrene var helt lukkede, så derfor ville det kun give mening, at der kom mere plads til rådighed – mens kundetallet kunne bevares på det samme niveau,” siger han. 

Dermed kunne også de butikker, der har adresse i et center, få gavn af de opsparede feriepenge, der snart er på vej ud i samfundet. En nylig opgørelse fra EjendomDanmark viste nemlig, at særligt butikkerne i begyndelsen af året kæmpede med stigende restancer. 

Udfordringer og tab
Den udfordring påvirker også erhvervslejernes udlejere, og ser man på ejendomsbranchen forventer 70 procent ifølge en ny undersøgelse fra EjendomDanmark udfordringer eller tab over de næste 6-12 måneder. For størstedelen er der ifølge undersøgelsen tale om håndterbare udfordringer – om end 12 procent forventer betydelige eller forretningskritiske tab og udfordringer. 

”Det viser, hvor forbundne vi er på tværs af brancher. Det kan godt være, at det fx er butikkerne, der reelt har skullet lukke, men bag dem står der samarbejdspartnere som udlejerne. Der har rundt omkring været indgået lokale aftaler og fundet løsninger, men det er jo et plaster, der kan holde tingene sammen i en kortere periode. Og selvfølgelig vil det, at man giver henstand eller mister lejere påvirke i de næste led,” siger Jan Ellebye.

Da EjendomDanmark spurgte tilsvarende for et år siden, så branchen noget mere dystert på fremtiden, hvor 4 ud af 10 forventede tab. Vacciner, forår og mere viden får skyerne til at trække sig tilbage, og derfor er andelen af dem, der forventer betydelige tab faldet til lige over 1 ud af 10 i dag. Det er dog ikke alene detailhandlens udfordringer, der giver panderynker. Det er for eksempel også den kommende lagerbeskatning, der venter forude. 

Mere positivt nu
Coronakrisen har dog betydet, at flere virksomheder har genbesøgt deres strategi. Næsten hver fjerde har ifølge undersøgelsen besluttet sig for at enten helt eller delvist at revidere strategien: 

”Et år med corona har også givet os et års erfaringer med helt nye digitale kanaler. Der kan fx være gode pointer i at øge det strategiske fokus på digital kommunikation med lejerne. På den måde kan ændringer selvfølgelig både være i stor skala – men det kan også være nye fokusområder,” siger Jan Ellebye.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Damvig94614
Dansk 3D-print bliver svensk
Intro 2
Byg ledelsesudvikling på styrkerne
A50I6260
Læg frygten på hylden og del dine data

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...