Dem, som ejer butiksejendommene, satser på, at huslejeniveauet vil vende tilbage sammen med strømmen af turister. Men de potentielle lejere tør ikke løbe an på det. Derfor stiger tomgangen – i modsætning til, hvad man ser i andre større byer, hvor parterne finder hinanden på et lavere lejeniveau.
De få, som går tur på Strøget og Købmagergade i denne tid, bliver mødt af et trist syn: Så mange butikker står tomme, at det ikke længere er muligt for ejere og mæglere af kamuflere tilstanden med diskrete farver eller andre tricks. Det står ikke længere til at skjule, at det, som alle indtil for få for år siden troede var en naturlov – at butikker på strøggaderne altid er udlejet – i hvert fald pt. ikke holder.
Naturligvis har alle udvalgsvarebutikker det skidt under nedlukningen, men det står særligt skidt til i det centrale København. Colliers præsenterede i sidste uge sin årlige markedsrapport, og i den forbindelse oplyste selskabet, at lejere og udlejere på strøggaderne i de andre større byer generelt har fundet ud til at tilpasse sig en ny virkelighed med større indkøb på nettet.
Huslejerne er sat ned – dermed tager ejerne et tab, men markedet overlever, og når corona-restriktionerne ophæves, vil der være butikker, som de lokale kan handle i. Udviklingen illustreres f.eks. af, at tomgangen i butikker på strøggaderne i København nu er højere end tomgangen på strøget i Aarhus.
Tomt for turister
Når strøggaderne i København er særligt hårdt ramt, skyldes det, at butikkerne her i høj grad tager sigte på en kundekreds af turister, fastslår Peter Winther, adm. direktør i Colliers. Turister er der meget få af for tiden, men man satser på, at de vender tilbage, og derfor sætter man ikke bare huslejen ned, som man gør i provinsen.
Et typisk billede af turisten i København er en krydstogtspassager, der under en hurtig udflugt ind til byen når at besøge et par eksklusive butikker.
Men den trafik faldt hurtigt væk allerede fra et år siden, og fra udlandet hørte man de klaustrofobiske historier om, hvordan smitten spredte sig på enkelte krydstogtsskibe, hvorfor passagererne ikke kunne komme i land. Branchen var i forvejen i modvind på grund af dens store klimabelastning.
Ikke desto mindre har butikkerne på Strøget begrundet håb om, at krydstogtsturisterne vender tilbage. Det motiverer dem til at holde fast i deres koncepter fra før pandemien – og det motiverer også udlejerne til at holde fast i høje huslejer, selv om det måske ikke lige nu er muligt at finde lejere til dem.
Midlertidige løsninger
”Der er ingen tvivl om, at krydstogtssektoren er hårdt ramt. Men det, vi hører fra operatørerne, er, at de bliver væltet ned af forudbestillinger fra folk, der gerne vil ud at sejle. Der er noget, der indikerer, at der er et akkumuleret behov for at rejse, og at folk heller ikke vil holde sig tilbage fra krydstogter. Vi er trygge ved, at turisterne vil komme tilbage, om end ikke på samme tid,” siger Peter Winther.
Han tilføjer, at krydstogtspassagererne før pandemien trods alt udgjorde et mindretal af turisterne på Strøget. En stor kundegruppe var europæere på forlænget weekend, og der var også mange amerikanske turister.
”Men selv før turisterne er tilbage, vil der altid være lejere til butikkerne på Strøget. Det er ikke en strukturel tomgang. Situationen lige nu er udtryk for, at både lejere og udlejere sidder og holder kortene tæt ind til kroppen. Hvis jeg var udlejer lige nu, ville jeg så sætte huslejen ned, fordi alt ser forfærdeligt ud lige nu, eller ville jeg holde lidt is i maven? Jeg ville nok være tilbøjelig til det sidste. På den anden side er lejerne også tilbageholdende med at skrive under på lange kontrakter, for de kan jo ikke vide, hvornår kunderne vender tilbage. Derfor bliver det meget pop op-butikker og midlertidige løsninger, indtil man ved, hvor markedet ender,” siger Peter Winther.
Med til at opretholde den midlertidige tilstand er, at udlejerne på Strøget generelt er meget kapitalstærke. De har råd til at tage en periode med stærkt reducerede eller helt fraværende lejeindtægter, hvis det er forudsætningen for, at de i overskuelig fremtid igen vil kunne leje butikkerne ud til samme huslejer som før pandemien.
”Det er store udenlandske investorer, og også nogle danske, der ejer ejendommene, og jeg kan ikke lige komme i tanke om nogen af dem, der vil komme i problemer (med likviditeten, red.) på grund af det her.
Der er to faktorer, der gør sig gældende. Den ene er, at mange ejendomme er købt med stor andel egenkapital, og dem, som har købt med lidt egenkapital, har gjort det for så lang tid siden, at det er blevet konsolideret i mellemtiden. Den anden faktor er, at med det nuværende renteniveau skal der ikke frygteligt meget drift til, før man kan opretholde sin forpligtelser,” siger Peter Winther.
Også mange af lejerne er, med deres bagland i globale brands, godt finansielt polstrede. Fænomenet med, at butikslejere skal have henstand eller midlertidige nedslag i huslejen, er derfor ikke mest udbredt på Strøget, vurderer Peter Winther.
”Det er ikke mit indtryk, at restanceprocenten er specielt høj. De fleste betaler deres husleje. Det er klart, at nogle vil være udfordrede, men de fleste udlejere vil være indstille på at finde løsninger,” slutter han.
