Biotek har sat en af selskabets stiftere, CEO Thomas Holm Pedersen, og COO Thomas Kongstad Petersen, stævne for en samtale om, hvordan det er lykkedes at transformere en spæd idé fra et akademisk projekt til en voksende biotekvirksomhed med 30 ansatte.
Sådan begyndte det
Forhistorien til NMD Pharma begynder for omkring 20 år siden, i en forskningsgruppe på Aarhus Universitet, hvor man arbejdede med at forstå muskeltræthed under fysisk aktivitet. Forskningsgruppen havde tidligere fundet, at den gængse opfattelse af mælkesyre som primær årsag til muskeltræthed var lidt for simpel.
Man havde endda fundet indikationer på, at mælkesyre kunne virke beskyttende mod muskeltræthed. Mekanismen bag denne overraskende virkning af mælkesyre var dog fortsat ukendt.
Thomas Holm Pedersen var på det tidspunkt PhD studerende på Aarhus Universitet og hans projekt fokuserede netop på at forklare hvorledes mælkesyre kunne virke beskyttende mod træthed. I et tæt samarbejde imellem professor Ole Bækgaard Nielsen, læge Frank de Paoli og Thomas Holm Pedersen fandt man frem til at den beskyttende effekt af mælkesyre opstod, fordi mælkesyre hæmmer nogle bestemte membranproteiner i muskelfibrene, som bærer klorid ioner ind og ud af muskelfibrene. Disse kanaler virker som en slags bremse på dannelse af elektriske signaler i muskler. Hæmning af kanalerne gør derfor muskelfibrene mere følsomme for nervesystemets kontrol og mælkesyren kan derved virke beskyttende mod træthed.
Efter at have skabt forståelse af effekten af mælkesyre fulgte en række studier om hvilke andre faktorer, der regulerer kloridkanalerne i muskler og Thomas Holm Pedersen stod bag udvikling af metoder og matematiske modeller til at måle og beregne kanalernes funktion med meget høj tidsopløsning, endda imens muskler er aktive.
Det blev til en række artikler om den basalfysiologiske funktion af kanalerne, der blev publiceret i en række prominente tidsskrifter, herunder Science.
Ophold ved universitetet i Cambridge
Efter PhD projektet og et ophold ved Cambridge Universitet fortsatte Thomas Holm Pedersen på Aarhus Universitet som lektor. Fokus var stadig kloridkanalerne, men Thomas havde skiftet fokus væk fra træthed i raske muskler og fokuserede nu mere på sygdomme, hvor patienter oplever udtalt muskeltræthed.
Ud fra de tidligere undersøgelser af kloridkanalernes fysiologi var der nemlig opstået en idé om, at hæmning af kloridkanalerne i muskler burde kunne danne basis for et nyt lægemiddel til at forbedre kommunikation imellem nerver og muskler. Et sådant lægemiddel ville være vigtigt for patienter med sygdomme, hvor nerve-muskel kommunikation svigter og patienterne oplever udtalt muskelsvækkelse og overdrevet træthed.
Jagten på det rigtige molekyle
Derfor fokuserede Pedersen og Nielsen på punktet, hvor nerver møder muskler, og skiftede fokus til indledende konceptuelle forsøg med rotter. Disse forsøg understøttede den grundlæggende tanke, som sidenhen har drevet NMD Pharma; hvad nu hvis vi kan finde molekyler, der kan hæmme kloridkanalerne og dermed styrke kommunikationen mellem nerver og muskler?
Det lille forskerteam fra Aarhus Universitet inkluderede nu også Claus Olesen fra Aarhus Universitet og man besluttede sig for at kaste sig ud i den lange, dyre og vanskelige rejse, som det er at finde et molekyle, der har den ønskede effekt og samtidig har den selektivitet og specificitet, som afkræves at et lægemiddel. Ambitionen blev at afhjælpe en lang række lidelser herunder myasthenia gravis, spinal muskel atrofi og aldersbetinget muskelsvækkelse (sarkopeni), som alle er er kendetegnet ved at være invaliderende.
”Det er sygdomme hvor mennesker har vanskeligt ved at udføre almindelige hverdagsting, som vi andre ikke tænker over. Det kan f.eks være at rede deres eget hår, spise, eller sågar at sidde oprejst,” fortæller Thomas Holm Pedersen.
Første vigtige grant fra Novo Seeds
De mange års forskning og udvikling i eget regi fik et stort skub fremad, da tremandsholdet i 2014 fik et første og meget vigtigt grant fra Novo Seeds. På daværende tidspunkt arbejdede de alle stadig med projektet i regi af Aarhus Universitet. Året efter var ideerne så flyvefærdige, at det var på tide at stifte eget firma. NMD Pharma blev en realitet med fire ansatte og i 2016 og 2017 landede biotekfirmaet de første investeringer fra Capnova, Lundbeckfonden Emerge og Novo Seeds på i alt 44 mio. kr. I 2018 formåede NMD Pharma at rejse yderligere 280 mio. kr. fra de eksisterende investorer Novo Seeds,
Lundbeckfonden Emerge i en investeringsrunde, hvor også Roche Venture Fund og hollandske Inkef Capital kom med ombord. Det gav mulighed for at styrke ledelsen betragteligt, og her blev bl.a. Thomas Kongstad Petersen hentet ind som COO, ligesom udviklingsdirektør Eva Chin blev headhuntet i San Fransisco. NMD Pharma ansatte desuden John Hutchison, en engelsk læge til at drive de kliniske forsøg. I 2020 modtog NMD Pharma også en bevilling fra den statslige Innovationsfonden på 4,7 mio. kr. og medarbejdertallet er nu øget til knap 30.
Egne laboratorier og staldanlæg
De øgede ressourcer har givet NMD Pharma mulighed for at etablere egne laboratorier inklusive egen forsøgsdyrsfacilitet og forsøgsdyrsstald på i alt 200 m2 med tilknytning af egen forsøgsdyrsdyrlæge.
”Adgang til egne laboratorier og faciliteter er nødvendigt fordi forskningen og metoderne er enestående i et globalt perspektiv, og samtidig er det med til at accelerere innovationen og effektiviteten i forskningsafdelingen yderligere,” forklarer Thomas Kongstad Petersen. Det er en unik ressource, og den første af sin slags for et biotekfirma i Aarhus-området.
I 2020 indledte NMD Pharma det første kliniske forsøg med egen første lægemiddelkandidat rettet mod behandling af myastenia gravis, og de seneste forskningsresultater har yderligere styrket NMD Pharma i overbevisningen om at teknologien kan bruges i flere neuromuskulære sygdomme.
Derfor vil NMD Pharma allerede nu søge yderligere kapital med henblik på at udvide i flere indikationer og udvikle NMD Pharma til en førende biotek virksomhed indenfor neuromuskulære sygdomme. Mange muligheder holdes åbne for fremtidig finansiering herunder en børsnotering, hvis tiden og udviklingstrinet er passende.
Biotek begynder at blomstre frem i Aarhus
”Der er efterhånden et blomstrende biotekmiljø i Aarhus,” påpeger Thomas Holm Pedersen. Der er stort set kommet et nyt biotekselskab til hvert år over den sidste halve snes år (se boks).
Hvad er forklaringen, og hvorfor sker det lige præcis i Aarhus?
”Jeg tror det handler om, at der er flere gode forudsætninger til stede. For det første er der skabt gode rammer og en forståelse på Aarhus Universitet for at basalforskning kan få en chance for at udvikle sig i den retning. Det er vigtigt da det kun er via den rute at en basal akademisk idé kan få tilstrækkelige midler og ressourcer til at blive omsat til gavn for patienterne. Der er i Aarhus desuden mulighed for gode partnerskaber med Skejby Universitetshospital og life science interessenter i relation til hospitalet.
Men nogle gange handler det også om, at meget få personer kan gøre en stor og afgørende forskel. F.eks. har Thomas G. Jensen, som er institutleder på Biomedicin på AU, givet plads til at undervisere og PhD-studerende kan dyrke egne ideer, hvilket har givet rum til at tænke tanker om mulig start af egen virksomhed. Det er meget vigtigt med sådanne nøglepersoner på ganske centrale poster, som kan bane vej for udvikling, nytænkning og praktisk anvendelse af videnskaben,” understreger Thomas Holm Pedersen.
”Når det er sagt, har vi generelt brug for, at det offentlige bliver endnu bedre til at hjælpe. Det kunne for eksempel være i forbindelse med nytilkomne udlændinge, hvor vi i virksomhederne har brug for hjælp med alt fra praktik om forskerskatteordning til NemID, sundhedskort, cpr-nummer, og hvad der ellers hører sig til i et samfund som det danske.”
Kan hjælpe hinanden
Tilbage til biotek og Aarhus. Det er en stor opgave at samle det rigtige team i et ungt biotekfirma, men jo flere firmaer i branchen, der er samlet samme sted, jo større kritisk masse vil der være, og jo nemmere bliver det alt andet lige at rekruttere. Thomas Kongstad Petersen peger desuden på, at det for meget specialiserede funktioner vil være oplagt for biotekfirmaer at gå sammen om delte stillinger og faciliteter i området.
Begge de to Thomas’er oplever generelt, at den pionérånd, der præger den århusianske biotek gør, at virksomhederne i høj grad er tilbøjelige til at hjælpe hinanden.
”Jeg håber, at vores vækst, og fremgangen for de andre biotekfirmaer kan få snebolden til at rulle, bane vejen for andre, og også synliggøre overfor et lokalsamfund og kommune, at der er et voksende og håndgribeligt antal beskæftigede og gode skatteborgere, som bidrager til fællesskabet,” slutter Thomas Holm Pedersen.
