Sponseret indhold

Proptech revolutionerer den danske ejendomsbranche

Foto: Unsplash

Af:

Af Jakob Stoumann og Nadim Stub, Proptech Denmark

Mens vi i Danmark i mange år har været internationalt førende og kendte for vores progressive og innovative tilgange til arkitektur og bæredygtig byudvikling, har den danske ejendomsbranche i alt for begrænset grad været opmærksom på de enorme muligheder og forandringer som digitaliseringen og den hastigt voksende mængde af nye innovative proptech-løsninger og forretningsmodeller bærer med sig. 

Indtil for ganske nyligt så det således ud til, at den danske ejendomsbranche ikke i rette tide ville formå at komme med på det digitale tog og hermed i praksis sætte hele vores internationale førerposition over styr som nogle af de bedste i verden til at skabe effektive, funktionelle og bæredygtige ejendomme og byer med høj ’liveability’ faktor.

Heldigvis blev 2020 i høj grad året, hvor den danske ejendomsbranche for alvor fik øjnene op for den digitale revolution, som netop nu udspiller sig inden for fast ejendom verden over, og i fællesskab fik sat proptech øverst på branchens agenda. 

Dette bl.a. med etableringen af PropTech Denmark – en nonprofit medlemsorganisation, som netop samler ejendomsbranchens aktører omkring det fælles mål at fremme teknologisk innovation og digital transformation inden for fast ejendom samt at styrke hele økosystemet omkring udviklingen og brugen af nye proptech-løsninger. 

”Generelt er der et kæmpe potentiale såvel som stor nødvendighed for at vi tænker langt mere digitalt og innovativt i den danske ejendomsbranche. Selv er vi i BoStad gået i gang med en omfattende digitalisering og nytænkning af vores ejendomsadministration, drift og facility management. Dette både med henblik på at automatisere og effektivisere men også ift. at kunne udvikle bedre services og oplevelser for vores lejere. 

– Vi har derfor også valgt at være en del af PropTech Denmark, så vi kan dele erfaring og viden med andre i branchen og holde os opdaterede på, hvilke nye proptech-løsninger og leverandører, der kan være relevante for os at samarbejde med”, udtaler William Kanta, CEO for boligselskabet BoStad A/S.

Proptech er gået fra 0 til 100 på kort tid
Udviklingen af det danske proptech økosystem og hermed også digitaliseringen af den danske ejendomsbranche er på mange måder accelereret fra 0 til 100 i løbet af 2020. COVID-19 krisen og det herfra kommende behov for digitalt at kunne samarbejde og kommunikere med kolleger, kunder, samarbejdspartnere m.v. har uden tvivl været med til at give ejendomsbranchen et betydeligt skub i en mere digital retning.

Men nye individualiserede forbrugerpræferencer, øgede krav om service og fleksibilitet fra kunder og lejere, et kontormarked i opbrud, voksende fokus på bæredygtig ejendomsdrift og presset fra flere og flere brugere og beboere, der som udgangspunkt forventer at kunne tilgå services, information og kommunikation digitalt og friktionsløst – er også alle tendenser, der på kort tid har været med til at rykke proptech helt op i toppen af ejendomsbranchens agenda.

Sideløbende er der på få år vokset en stor underskov af danske proptech startups frem – altså iværksættervirksomheder som udvikler og tilbyder nye digitale løsninger relateret til ejendomsbranchen. PropTech Denmarks seneste kortlægning viser, at der i dag er mere end 120 proptech startups i Danmark. Flere af dem har oplevet kraftig vækst i 2020 og har også formået at tiltrække betragtelige investeringer fra både danske, nordiske og Europæiske investorer – det gælder bl.a. startups som Proper, LifeX, Good Monday, Prosedo og Aeroguest.

Selvom PropTech Denmark først officielt gik i luften i februar 2020, tæller organisationen i dag allerede over 100 medlemmer. Medlemsbasen inkluderer virksomheder fra hele værdikæden inden for fast ejendom – herunder både etablerede ejendomsvirksomheder og teknologileverandører såvel som en lang række innovative proptech startups. Og i oktober kunne PropTech Denmark også slå dørene op til PropTech LAB – Danmarks første kontorfællesskab dedikeret til proptech startups og andre virksomheder, som arbejder med digital innovation inden for fast ejendom.

”Der er sket utroligt meget inden for dansk proptech det seneste år. Og PropTech Denmark har uden tvivl været en afgørende faktor i at få sat proptech og digitalisering meget højere på agendaen i den danske ejendomsbranche. Det er er et initiativ, som giver medlemmerne ny viden og inspiration om, hvad proptech kan gøre for dem i praksis. Og så er det i høj grad blevet det centrale hub, hvor etablerede ejendomsaktører og de nye innovative proptech startups netværker og mødes”, udtaler Rasmus Juhl Nyholm, CEO Cobblestone og Bestyrelsesformand i PropTech Denmark.

Med PropTech Denmark har branchen således fået en unik aktør, som samler og faciliterer samarbejde på tværs af hele ejendomsbranchens værdikæde og det digitale økosystem. Og netop samarbejdet mellem de etablerede spillere og de nytænkende tech-virksomheder er nøglen til succesfuld digital transformation. 

Det viser erfaringer fra mange andre brancher som eksempelvis finanssektoren, der også de seneste år har gennemgået en markant digital transformation også kaldet fintech. 

Artiklen er skrevet i samarbejde med Proptech Denmark

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...