På 13 år har Novo Seeds bidraget til at forvandle dansk biotek til en spirende succes. Med penge, videnskab og management er der skabt en underskov af lovende biotek-virksomheder. De udenlandske investorer banker på døren, men der er stadig flere ideer, end der er penge til at udvikle.
Det var i 2007. Lige inden finanskrisen og paradoksalt nok på toppen af en højkonjunktur, at Novo Holdings kunne konstatere, at det gik ned ad bakke for dansk biotek. Det skulle der gøres noget ved, og derfor så Novo Seeds dagens lys. Et investeringsselskab, der skulle investere i spæde, men særdeles lovende biotek-virksomheder med stort kommercielt potentiale.
På godt et årti er det lykkedes at skabe en underskov af danske biotek-virksomheder. I det bagvedliggende økosystem går videnskab, penge og management hånd i hånd.
”Vi indså, at der var mangel på risikovillig kapital. Og ikke alene det. Også mangel på talent og management, og det har Novo Seeds bidraget til at gøre noget ved,” siger Søren Møller, der er managing partner i Novo Seeds.
Og resultaterne taler for sig selv. Novo Seeds har i dag 20 biotek-selskaber i sin portefølje, hvoraf ti har lægemiddelkandidater, der er nået frem til den kliniske fase. Orphazyme, som Novo Seeds gennemførte den første investering i tilbage i 2010, har netop opnået dobbelt børsnotering i USA og Danmark. Virksomheden afventer godkendelse af deres første produkt i det amerikanske lægemiddelagentur FDA og står dermed på spring til at komme ind på det meget vigtige nordamerikanske marked. Novo Seeds har siden 2007 i alt investeret godt 1 mia. kr. og foreløbig gennemført fire exits, som ud over Orphazyme tæller Lysogene, EpiTherapeutics og Contera Pharma.
Tålmodige penge
Novo Seeds går typisk ind som den første investor i et ungt selskab, bygger selskabet op og trækker siden andre investorer med. Det unge selskab har typisk en videnskabelig grundlægger, som både efterspørger langsigtet finansiering og branchenær sparring.
”Biotek-iværksætterne kommer til os, men vi kan også finde på at gå proaktivt til værks og gribe fat i talentfulde folk og facilitere etablering af en biotek-startup på et område, hvor vi ser et behov i markedet,” fortæller Søren Møller.
I biotek og farma er der i sagens natur lange horisonter, fordi det tager så ufattelig lang tid fra idé til marked, og Novo Seeds’ holdetid for en investering kan være op til otte til ti år.
”Dermed er vi uden tvivl en tand mere langsigtede end andre biotek-investorer. Vi bruger ekstra tid på at opbygge virksomhederne, og det er vigtigt at invitere andre investorer med, så vi får adgang til deres kompetencer og kapital,” fortæller Søren Møller.
Udlandet har fået øjnene op for dansk biotek
Samtidig spiller Novo Seeds en meget vigtig rolle i forhold til at hente yderligere kapital til de biotek-selskaber, som det partnerbaserede team har kastet sin kærlighed på. Og her taler vi om vigtige og store udenlandske biotek-investorer, ikke sjældent fra USA, hvor risikovilligheden, også i forhold til biotek, generelt er større end i Europa. Faktisk er det Novo Seeds, der trækker langt størstedelen af udenlandske investeringer til dansk life science ved at syndikere med internationale investorer.
”For de udenlandske investorer giver det tryghed, at der er en lokal, professionel dansk investor i form af Novo Seeds, som lægger hånden på kogepladen, og både har nærhed til selskabet og de specifikke rammebetingelser for at drive virksomhed i et land som Danmark,” siger Søren Møller.
Han vurderer, at det i dag er betydelig nemmere at forklare udenlandske investorer om dansk biotek og at få dem til lommerne end for ti år siden.
”Der er sket et signifikant skifte i udlandets syn på dansk biotek. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi efterhånden har formået at skabe et økosystem, som er rygtedes ude i den store verden. Og betydningen af det positive feedback-loop mellem talent/management, ideer, videnskab og penge,” siger Søren Møller og tilføjer, at de udenlandske investorer nu begynder at banke på døren, hvor trafikken før i tiden kun gik den anden vej.
”Det er utrolig positivt,” siger Søren Møller og han hæfter sig desuden ved, at hvor hovedparten af danske biotekselskaber, som har tiltrukket udenlandske investorer frem til 2018, havde Novo Seeds som dansk anker, er der nu ved at komme andre aktører på banen, hvilket Novo Seeds hilser velkomment.
Økosystemet formår samtidig at trække både udenlandske forskere og management til Danmark, fordi den danske biotek-branche er fagligt stimulerende.
”Sådan er det, når succes avler succes. Ingen havde troet, at vi ville nå hertil, og vi er overbeviste om, at potentialet er til endnu mere,” slutter Søren Møller.
Novo Seeds begynder at kunne se markedet
Der blev givet en stille high-five i Novo Seeds’ kontorer, da Galecto i slutningen af september rejste 400 mio. kr. Finansieringen giver selskabet mulighed for at færdigudvikle et lungefibrose-program og sætte fart på udviklingen af to yderligere kliniske programmer.
”Vi kan nu se vejen til markedet, og det er fantastisk. Vi ser frem til, at Orphazyme bliver det første selskab, der er udviklet i Novo Seeds-porteføljen, som får godkendt et lægemiddel. Galecto bliver meget vel det næste,” siger Søren Møller, managing partner, Novo Seeds.
Novo Seeds’ mission er at finde den rette innovation og sætte den sammen med de rigtige mennesker, så der kan udvikles lægemidler, der kan komme patienter til gode. Denne korte sætning illustreres af Galectos mere end tiårige udviklingsforløb, hvor første skridt blev taget, da det videnskabelige grundlag blev lagt i 2009.
”Det var Hans (Schambye, nuværende CEO for Galecto), der fandt en universitetsgruppe i Lund, som havde et spændende molekyle og nogle stærke publikationer. Hans vurderede, at det kunne blive til et biotek-selskab, og så begyndte vi at arbejde med det,” fortæller Søren Møller.
Forventningen var, at Galecto skulle fokusere på kræftbehandling, men det blev hurtigt ændret til lungefibrose.
”Det er ikke usædvanligt, at man får gode resultater, der sender et projekt i en anden retning, end den man først havde udset. Herefter grundlægger man selskabet, og så er udviklingsvejen skitseret, men inden det sker, så handler det om at afsøge mulighederne og vælge det bedste,” siger Søren Møller. Han peger desuden på, at Galecto har fået mere viden og sidenhen er vendt tilbage til kræftbehandlingen.
Løbende kapitalrejsning har været afgørende for Galectos udvikling, og Novo Seeds forblev selskabets største investor også efter 2018, hvor der blev rejst 590 mio. kr.
”Den runde var et stort skridt fremad for Galecto, fordi vi bl.a. fik OrbiMed og HBM med i investorkredsen. OrbiMed er en meget stærk, amerikansk investor, og Galecto har nu også etableret sig derovre. Det var et gennembrud og en blåstempling,” siger Søren Møller og tilføjer om udsigten til at nå til en potentiel godkendelse:
”Det kræver hårdt arbejde, tålmodighed og dygtighed, og der er ingen garantier for, at det lykkes. Derfor er det også fantastisk, når det rent faktisk lykkes, og vi er tæt på nu.”
I sin portefølje har Novo Seeds desuden STipe Therapeutics, NMD Pharma og Draupnir Bio. Det er alle tidlige selskaber, som hver især har rejst trecifrede millionbeløb, hvilket er mere end Galecto havde på samme tidspunkt.
”Vi har meget mere at byde på, efterhånden som selskaberne modnes,” siger Søren Møller.
