BRT – Bus Rapid Transit – ses af mange som transportsystemet, der kan hjælpe samfundet med både at nå klimamål, dæmpe trængslen på vejene og sikre borgerne bedre offentlig transport. Det mener både Movia, Region Hovedstaden og storkøbenhavnske kommuner og virksomheder.
I Movias nye mobilitetsplan, som netop har været i høring, præsenterer det regionale trafikselskab forslag om BRT på fire nuværende S-buslinjer (150S, 200S, 250S og 400S), som betjener de centrale korridorer og har et stort passagertal.
BRT-løsninger er letbane på gummihjul, hvor moderne, elektriske led-busser med op til 300 passagerer kører i egen vognbane adskilt fra den øvrige trafik. Dermed vil pendlere og andre BRT-passagerer ikke sidde fast i trafikken, som det ofte er tilfældet i dag.
Frem til tiden – hurtigere
Efterhånden som der bliver flere biler på vejene, kommer busserne langsommere frem.
BRT-linjer kører derimod i sin helt egen bane på vejen og er derfor ikke påvirket af trængsel fra den øvrige trafik.
Med en forventning om at biltrafikken vil stige markant de næste ti år, er behovet for en pålidelig løsning til den kollektive transport endnu mere påtrængende. Med BRT kommer man ikke bare frem til tiden. Man kommer også meget hurtigere frem. Samtidig er BRT-linjerne større og mere komfortable end traditionelle busser. Derfor har Movia en forventning om, at BRT kan gøre den offentlige transport bedre og mere attraktiv for borgerne.
Sammenlignet med letbaner og metro kan en BRT bygges hurtigere, blandt andet fordi det er hurtigere at lægge asfalt end skinner, og der ikke er brug for tidskrævende ledningsomlægninger. Tidshorisonten for BRT-projekter fra politisk beslutning til drift er 4-6 år, mens den er 8-12 år for letbaner og 12-16 år for metro.
Billig, hurtig og grøn løsning
En analyse af det store erhvervsområde Lautrup med 20.000 daglige pendlere, som Movia har gennemført i samarbejde med Ballerup Kommune, viser, at en gennemgående BRTlinje med en central, selvstændig station kombineret med fordelingsbusser ud i området kan være katalysator for udviklingen af hele området med mere byliv, udadvendte funktioner og betydeligt forbedret tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i området.
Samme tendens for byudvikling vurderes at gøre sig gældende i områder i Høje Taastrup Nord og DTU Science Park.
”Vi vil gerne vækste yderligere som erhvervskommune og ser BRT som en god løsning, der kan gøre det nemmere for folk at komme på arbejde på andre måder end i bil. Trods tiltag som større svingbaner og udvidelse af veje vil der stadig være kø, når så mange mennesker skal ind på samme areal,” siger Ballerups borgmester Jesper Würtzen (S).
Hvis Lautrup også skal være attraktiv for virksomheder om 20-30 år, skal området have muligheder for at udvikle sig. ”Heldigvis er området planlagt, så der er plads mellem virksomhederne til at bygge boliger og flere virksomheder, men det vil stille yderligere krav til infrastrukturen og den kollektive trafik. BRT er i vores øjne en nem, billig, hurtig og grøn løsning på den udfordring,” siger Jesper Würtzen.
S-busser kæmper med trængsel
I en af Lautrups store virksomheder, IT-virksomheden KMD, møder 1.100 medarbejdere ind hver dag.
”Vi synes, at det er en rigtig god idé, fordi BRT både gør det nemmere for medarbejderne at komme på arbejde med offentlig trafik og samtidig bidrager til at nedbringe CO2. Som vi ser det, understøtter BRT både offentlige og private interesser på en god måde. Og fagligt set synes vi som teknologivirksomhed, at potentielt førerløse, elektriske busser er et spændende initiativ at følge,” siger Executive Vice President for HR i KMD, Michael Steen Holst.
I Region Hovedstaden ser trafikudvalgsformand Jens Mandrup (SF) BRT som en oplagt opgradering af de eksisterende S-busser:
”Vi kan se, at de lider voldsomt under trængselsproblemerne og må holde meget i kø bag andre biler. Derudover vil BRT være et godt signal til borgerne om, at vi prioriterer bustrafikken ved at lægge den i separate baner, så de kan stole på, at de kommer frem til tiden.”
Flere borgere og flere elbiler
Movia planlægger at være fossilfri i 2030, men udfordringen er, at de tekniske gevinster ved højere energieffektivitet og gradvist flere elbiler bliver spist op af den markante stigning i biltrafikken.
Elbiler fylder lige så meget som benzin- og dieselbiler og bidrager til øget trængsel på vejnettet. Allerede i dag betyder trængslen i og omkring de større byer, at der alene i Movias busser er et samfundsøkonomisk tab på to mia. kr. årligt, fordi busserne sidder fast i de samme køer som bilerne. Og det bliver kun værre.
”Frem mod 2030 vil der komme op til 120.000 flere borgere til hovedstadsområdet.
Antallet af bilejere stiger, antallet af kørte kilometer stiger år for år, og med udsigt til flere borgere vil det udfordre mobiliteten for arbejdskraft, virksomheder og borgere markant, hvis ikke vi får flere til at transportere sig klogere sammen,” siger ressourcedirektør Eskil Thuesen fra Movia.
