Sponseret indhold

ERP – fra produkt til service

Af:

Produkter med en livscyklus er fortid. Nu sker forandringen kontinuerligt, og vitale software-løsninger er cloudbaserede services, der udvikles og opdateres i en flydende proces. ERP-systemerne har været hele turen igennem.

”Der er altid noget nyt på vej, og vi skal mere end nogensinde før være der for vores kunder med fleksible løsninger,” siger Kasper Schmidt, Daxiomatic.

Digitaliseringen er mulighedernes land, men det er også en nådesløs udvikling, der straffer de virksomheder, der tøver for længe. Og tidligere meritter i digitaliseringens navn er ingen garanti for succes i det lange løb.

Det er ERP-systemerne et godt eksempel på, mener solution architect hos Dynamics 365-eksperten Daxiomatic, Kasper Schmidt.

”Den digitale transformation kommer efter en udvikling, hvor vi er gået fra product economy, til IT economy og nu experience economy. Det var i høj grad ERP-systemerne, der drev IT-økonomien frem. Men i en digital experience economy er ERP-løsningen ikke længere et produkt, vi køber og stiller nede i kælderen, men en service, vi abonnerer på og løbende tilpasser vores præcise behov.”

En flydende proces
”Vi kan ikke længere implementere ERP ved vores kunder og forvente, at det kan understøttes med nogle få opdateringer over produktets livscyklus. Med den digitale transformation bliver forandringen kontinuerlig. Nye produkter og services udvikles og opdateres i en flydende proces, hvor forretningsprojekter på tværs af alle afdelinger i en virksomhed forudsætter et højt niveau af samarbejde. Vi har bevæget os fra, at tingene godt kunne stå stille i perioder, til at der er altid er noget nyt på vej, og vi skal mere end nogensinde før være der for vores kunder med fleksible løsninger. Derfor er vi også i Daxiomatic ved at omlægge vores egen leverancemodel, hvor vi bevæger os fra at levere et ERP-system, til reelt at levere forretningsprojekter, der indgår i kundernes overordnede digitale strategi” siger Kasper Schmidt.

Agilitet belønnes
Den digitale transformation belønner agilitet, og det kan give mindre virksomheder en fordel.

”Det er kendetegnende for den digitale transformation, at den ofte medfører en stor change management proces i større virksomheder med mange medarbejdere. De store virksomheder har muligvis flere midler til at undersøge og teste de nye teknologiske muligheder, men deres udfordring er, at den kontinuerlige forandringsproces bliver bremset af bureaukrati. Det kan være meget tungt at flytte de helt store virksomheder.”

De mindre og mere agile virksomheder kan udnytte, at de tidligere monolitiske ERP-systemer i dag er afløst af fleksible modulopbyggede platforme som Microsoft Power Platform og Microsoft Dynamics 365.

”I Daxiomatic tilbyder vi vores kunder løsninger, der er bygget over Microsoft Power Platform, som tilbyder en ”low code”/”no code”-løsning, hvor vi med standard byggeklodser hurtigt kan lave små apps. der udnytter virksomhedens data, uden at der skal en større tilpasning til af ERP-systemet. På den måde kan mindre virksomheder med det rette mindset hurtigt gennemføre procesforandringer.”

For få data kan bruges
Digitaliseringen har gjort data til en altafgørende faktor i virksomheders drift og udvikling.
”Uden data har du næsten ingenting,” som Kasper Schmidt formulerer det. Det skorter ikke på datamængder i danske virksomheder. Problemet er, at for få data ligger i en brugbar form.

”Mange virksomheder har kun optimeret en lille del af deres data, så det rent faktisk kan bruges i dataanalyser. Værktøjerne, der kan arbejde med løst struktureret data, er så småt ved at se dagens lys, men indtil videre har vi ikke set mange succesfulde projekter, der tog udgangspunkt i ustrukturerede data. Hvis du vil køre machine learning eller BI (Business Intelligence), skal du stadig have data, der er struktureret. Vi ser udfordringen ved kunder med typisk ældre ERP-systemer. Systemet er stadig funktionelt, men nærmer sig en udløbsdato, hvor det ikke længere er supporteret. Samtidig har mange af virksomhederne en digital strategi, der fordrer data af høj kvalitet, som kan understøtte deres forretningsudvikling.”

ERP-løft med data-optimering
”De har akkumuleret mange data gennem årene, men med tiden er data forandret eller forvansket som følge af ændrede processer og strukturer. Og dataene kan ikke bruges i de projekter, de ønsker at gennemføre. Når vi foretager en ERP-implementering af en kunde, med denne udfordring, har vi ofte et samtidigt dataprojekt, hvor vi flytter historiske data op i skyen og laver en opdatering af data, der sikrer, at data matcher den forretningslogik, som er en afgørende del af BI-projekter. Resultatet er, at virksomheden får sine data ”tilbage” i en struktureret og tilgængelig form, der passer bedre med, hvor virksomheden står i dag.”

Daxiomatic er ekspert i Microsoft Dynamics 365 (tidl. Microsoft Dynamics AX), som giver virksomheden kontrol og indsigt til at optimere den daglige drift, engagere kunderne, styrke medarbejderne og udbuddet af produkter og tjenester. Fra kontorer i Odense, Skanderborg og Roskilde hjælper Daxiomatic kunder i hele landet.

Da Daxiomatic blev oprettet i 2010 med det erklærede mål, at forretningen og profitten aldrig må være vigtigere end formål og mennesker. Således har Daxiomatic ikke mellemledere, og alle ansatte har fuld frihed til at bestemme over deres egen tid.

I 2016 blev Daxiomatic kåret til Danmarks bedste mindre arbejdsplads af Great Place To Work.

Vi kan ikke længere implementere ERP ved vores kunder og forvente, at det kan understøttes med nogle få opdateringer over produktets livscyklus

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...