I metakognitiv terapi lærer du at styre din opmærksomhed, så grublerier om arbejdet ikke styrer dig, når du har fri.
Fik du sagt noget dumt til et møde? Er du usikker på, hvad din kollega synes om dine præstationer? Har du lavet en fejl, der kræver handling fra første minut i morgen?
Hos mange mennesker kører det rundt i hovedet med arbejdsrelaterede spørgsmål som disse, selv om de på papiret har fri og i stedet burde være nærværende over for børn, ægtefælle, eller andre, der fortjener deres opmærksomhed.
Nagende tvivl, usikkerhed og tankemylder af ufrugtbare spekulationer er kendetegnende for de ledere og medarbejdere, der på grund af stress og andre former for psykisk mistrivsel kommer i metakognitiv terapi hos psykologer fra CEKTOS. Her lærer klienterne at styre deres opmærksomhed i stedet for at lade sig styre af deres tanker.
”De skal opdage, at de godt kan være nærværende, selv om tankerne er der. Mange tror, at de skal fjerne tankerne, før de kan være til stede over for andre, at de lige skal have sendt den der arbejdsmail afsted, før de kan hellige sig familien fuldt og helt. Men de kan sagtens være nærværende, selv om tankerne kværner rundt,” siger Pia Callesen, indehaver og klinikchef hos CEKTOS og forfatter til flere bøger om metakognitiv terapi, senest ’Grib Livet – Slip Angsten’.
To grunde til tankemylder
Ifølge Pia Callesen er der to hovedårsager til, at folk kører rundt i tankerne: deres overbevisninger og en tro på, at det gavner deres performance.
”De kan ikke lade være, for de tror ikke, at de kan styre det, men skal forholde sig til spekulationerne hele tiden. Tankerne er ukontrollerbare, tror de. Den anden grund handler om nytteværdi. De tror, at det gavner dem på jobbet. Lidt efter devisen ’jo mere jeg spekulerer på jobbet i fritiden, jo bedre en medarbejder bliver jeg’.”
Overbevisningen om, at spekulationer er ukontrollerbare, afhjælpes blandt andet med opmærksomhedstræning og øvelser i at skifte fokus, selv om tankerne er der.
”På samme måde som du i naturen kan zoome ind på bier og fugle, selv om det sker andre ting omkring dig, kan du også zoome ud og ind på tanker, børn og fjernsyn. Det kan du selv bestemme. Det genopdager vi med lyde, for de minder mest om tanker, viser undersøgelser.”
Klø ikke på myggestikket
Klienternes overbevisning om, at arbejdstankerne har betydning for indsatsen på jobbet, bliver udfordret i et eksperiment.
”Først skal du i to dage overdrive dine tanker om arbejdet og se, hvordan du performer. Dernæst skal du i to dage overhovedet ikke tænke på arbejdet, når du kommer hjem, og så ser vi, om det hele falder fra hinanden. Du opdager, at der jo ikke sker noget ved det. Dine tanker var ikke så vigtige, som du troede,” siger Pia Callesen og sammenligner uheldige tanker med myggestik.
”Det kan være svært ikke at klø på dem, men så længe, du klør, går de ikke væk. Du skal lære at lade trigger-tankerne være.”
Ikke et offer for dårlige rammer
Metakognitiv terapi er et nyt paradigme i psykologien. Metoden handler om at kontrollere opmærksomheden og give nye måder at forholde sig til negative tanker på. Terapeuten forsøger at ændre de metakognitive overbevisninger, der er årsag til vores uheldige tanke- og opmærksomhedsmønstre.
Metoden gør op med den gængse årsagsforklaring på stress: at det er rammerne for vores arbejde, der gør os stressede.
”Det bliver en meget kollektiv og rammefikseret måde at forstå problemet på. Den gør det svært at gøre noget ved situationen, og folk tager ikke selv tilstrækkeligt ansvar. De bliver et offer for rammerne og opdager ikke, at de selv kan styre disse mekanismer – uanset rammerne. Hos os opdager de egenkontrollen. Selv om der er for mange mails og for mange opgaver, kan de selv styre deres stress ved ikke at tjekke mails hele tiden og bekymre sig så meget. Vi siger ikke, at dårlige rammer ikke bør gøres bedre, men man skal ikke gå ned med stress, bare fordi man har nogle dårlige rammer.”