Sponseret indhold

Teknologi sikrer kvalitet i rengøringen

”Opsamling af data er en sikkerhed både for hospitalet, der vil gå rengøringen efter, og for medarbejderen eller det eksterne rengøringsfirma, der på denne måde kan dokumentere sit arbejde flere år tilbage,” siger Carsten Bo Jallov, Data-know-how ApS.

Af:

Med opsamling og bearbejdning af data effektiviserer software som The Cleaning System rengøringen på hospitaler og andre steder med høje hygiejnestandarder.

I moderne rengøring begrænser de teknologiske tilføjelser til mop-systemer, mikrofiberklude og miljørigtige rengøringsmidler sig ikke til støvsuge- og vaskerobotter.

Takket være den danske IT-virksomhed Data-know-how ApS er rengøring i dag videreudviklet med computerbaseret opmåling, beregning og fordeling af arbejdet, elektronisk opsamling af data, elektronisk kvalitetskontrol m.m. via tablet og andre mobile enheder.

I fremtiden vil der på rengøringsmedarbejderens vogn sidde en tablet, som i overskuelig form fortæller, hvor og hvordan der skal gøres rent. Med få tryk på skærmen kvitterer medarbejderen for opgavens udførelse, og sådan bliver rengøringen af hele afdelinger stue for stue dokumenteret for eftertiden i form af data, der gemmes og kan analyseres.

”Opsamling af data på denne måde er det nye store skridt inden for rengøring. Dokumentation er vigtig i bygninger som hospitaler, hvor der gælder særlige hygiejnekrav, og opsamling af data er en sikkerhed både for hospitalet, der vil gå rengøringen efter, og for medarbejderen eller det eksterne rengøringsfirma, der på denne måde kan dokumentere sit arbejde flere år tilbage.”

I The Cleaning Systems mobile app IDEX har medarbejderen altid overblik over sine opgaver. Brugerens egen opmåling og registrering kan kombineres med indscanning af en bygningstegning, så hele rengøringsområdet kan visualiseres og farvelægges.

Alle rum registreres
Det forklarer Carsten Bo Jallov, direktør i Data-know-how ApS., som siden 1987 har udviklet software til effektivisering og forbedring af rengøring. Sundhedssektoren udgør en stor del af kunderne, men også den kommunale sektor og mange rengøringsselskaber benytter Data-know-hows software The Cleaning System.

Den Windows-baserede software gør det nemt at opmåle og registrere lokaleindretningen på de etager og afsnit, hvor der skal gøres rent. Brugerens egen registrering kan kombineres med indscanning af en bygningstegning, så hele rengøringsområdet kan visualiseres og farvelægges.

”I grafikken kan du for eksempel illustrere, hvem der skal gøre rent hvornår, og hvilke hygiejnekrav, der gælder for de enkelte rum i hver afdeling. Du kan distribuere arbejdsopgaverne til dine medarbejdere, og programmet understøtter de nyeste danske og internationale standarder for hospitalsrengøringsstandarder, som du altid har ved hånden og kan bruge i din planlægning,” siger Carsten Bo Jallov.

Beregne rengøringstid
I opsætningen kan The Cleaning System tilpasses den enkelte kundes behov.
Når kunden opretter lokaler og angiver, hvilke standarder, der skal gøres rent efter, kan The Cleaning System indsætte tidsstandarder svarende til de kvalitetskrav, der skal arbejdes efter.

”Det gør det nemt at regne ud, hvor mange medarbejdere du har brug for. Systemet giver dig også mulighed for at beregne, hvordan det påvirker dit behov for personale, hvis du skruer op og ned for kvaliteten på forskellige afsnit. Du kan også beregne, hvor meget manuel rengøringstid du sparer, hvis du for eksempel lader en robot tage sig af gulvvasken på et stort areal,” forklarer Carsten Bo Jallov.

For hele sundhedssektoren
Implementering af The Cleaning System er ofte en øjenåbner for nye kunder.

”Når vi kommer ud til nye kunder, er det ikke usædvanligt, at de ikke rigtig har det overblik over bygningsmasse, som er nødvendigt for at regne ud, hvor mange mennesker der skal være. Der kan være bygninger, hvor de samme mennesker har passet sig selv i mange år, uden at nogle har undersøgt, om de var det rigtige antal, eller om det samme arbejde kunne udføres af færre hænder.”

The Cleaning System benyttes bredt i sundhedssektoren og ikke kun på hospitaler.

”Den øgede fokus på hygiejne, ikke mindst i disse corona-tider, betyder, at mange sundhedsorienterede kommunale bygninger, specielt plejehjem og kommunale sundhedshuse og lægeklinikker, har glæde af og brug for øget hygiejnekontrol og dokumentation for korrekt udført arbejde,” siger Carsten Bo Jallov.

Kvalitetskontrol
The Cleaning System følger Statens Serum Instituts nyeste retningslinjer for rengøring i sundheds- og plejesektoren. De kaldes også NIR – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer.

Den indbyggede kvalitetskontrol i The Cleaning System er baseret på den internationalt anerkendte skandinaviske INSTA 800 standard for kontrol af rengøringskvalitet. Systemet giver overblik over de rum, man er ansvarlig for. Man kan udtage enkelte rum til kontrol og evaluere resultatet.

Derudover understøtter The Cleaning System den danske standard DS 2451-10 for kontrol af infektionshygiejne i patientnære områder. Alle kvalitetskontroller kan udføres på Android- og IOS-baserede tablets og smartphones. Ifølge Carsten Bo Jallov har The Cleaning Systems integration med gældende danske og skandinaviske kvalitetsstandarder gjort systemet efterspurgt i andre lande, der har taget de ofte skrappere nordiske kvalitetsstandarder til sig.

I dag benyttes The Cleaning System også af hospitaler, institutioner og virksomheder i blandt andet Sverige, Belgien, England, USA og Canada.

The Cleaning System fås i tre versioner, Light, Standard og Professional. De består af en række forskellige moduler målrettet behovene hos institutioner og rengøringsvirksomheder i alle størrelser i forhold til areal, antal medarbejdere og opgaver.

Se mere på www.dataknowhow.com

Opsamling af data på denne måde er det nye store skridt inden for rengøring

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...