Det kan være svært for en mindre eller mellemstor virksomhed at sikre sig miljø-godkendelse hele vejen igennem leverandørkæden, og hvordan foregår det egentligt?
Det ved de hos Help2Comply, der er eksperter i at skaffe dokumentation og sikkerhed for, at produktet overholder krav og regler. Der er i dag fokus på den grønne omstilling, og nogle producenter vil gerne have de korrekte og vigtige miljømærker og certificeringer, der sikrer den fornuftige forbrugers interesse.
Fremover handler det ikke blot om at undgå farlig kemi i produkterne, men også garantere holdbarheden, som er et vigtigt parameter i klimaindsatsen.
De største firmaer har selv kapacitet til at sikre dokumentation og miljømærker m.m., men mange mindre virksomheder har ikke den nødvendige viden i huset, så de må søge rådgivning udefra. Det er her Help2Comply kommer på banen med ejer, Vivi Schytts, mangeårige erfaring som kemiingeniør på det kemiske område indenfor byggeri, møbler, tekstiler, legetøj og emballage m.m.
”Nogle virksomheder er ikke selv gået i gang, før de kontakter os, mens andre prøver selv, men går i stå fordi de ikke kender produktet ordentligt og hele vejen ud i leverandørkæden til den yderste del af produktionen. Når de beder os om hjælp, benytter vi vores ekspertise til at finde rundt i det. Herved sparer firmaerne både tid og penge,” forklarer Vivi Schytt.
Vigtigt konkurrenceparameter for nye brancher
Vivis egen erfaring omfatter blandt andet lovgivningen på det kemiske område indenfor forbrugerprodukter, som hun har beskæftiget sig med i 12 år. I dag findes der en række miljømærkninger, hvoraf Svanemærket og EU-Blomsten er nogle af de mest kendte.
Selv om mange forbrugere genkender miljømærkerne, er det ifølge Vivi Schytt, de færreste der i detaljer ved, hvad der egentlig stilles krav til. Det gælder også producenter og importører, som ikke ved, hvordan man spørger ind til det og meget andet på dette område.
”Det er her, vi kan rådgive og foretage indsamlingen af dokumentation. På mange børneprodukter er det standard at have disse mærkninger og certificeringer, men i takt med udviklingen på det grønne område, bliver det mere og mere et konkurrenceparameter for producenter af f.eks. møbler og byggerier at kunne dokumentere den klimavenlige produktion med hensyntagen til miljø og eventuel genanvendelse i den cirkulære økonomi, som også vinder frem,” mener hun.
Også et kvalitetsstempel af produktet
Mange offentlige institutioner og kommuner m.m. er ved udbud også begyndt at stille krav til produkter og services. Miljømærkerne taler ifølge Vivi Schytt ind i verdensmålene – særligt nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
”Svanemærket er et oplagt redskab for virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk med egen miljø- og klimapåvirkning, og som samtidig ønsker at markedsføre produkter med en ’grøn profil’. Hele produktets livscyklus – fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og genanvendelse – er med i vurderingen for at opnå mærket. Der stilles blandt andet krav til bæredygtig udnyttelse af ressourcer fra naturen, øget brug af fornybare ressourcer og effektiv udnyttelse af råvarer, energi og vand under produktion. Dette sikrer både en mere miljømæssig bæredygtig produktion og kontrol tilbage i leverandørkæden og dermed mere miljømæssigt bæredygtige produkter til slutbrugeren,” fortæller hun.
Fremtiden er bæredygtighed og med cirkulær økonomi
Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling er kommet for at blive, og Vivi Schytt ser mange tegn på dette blandt deres kunder. For eksempel er interessen for det svanemærkede byggeri steget markant, og det samme gælder for møbler, hvor man også vil være med på den bæredygtige bølge og være med til at understøtte ideerne om den cirkulære økonomi.
Hun mener også, at der i det offentlige er kommet et større fokus på miljø og bæredygtighed og ikke alene fokus på prisen.
”Derfor vil mange virksomheder også gerne stå stærkt på området med de rette mærkninger og certificeringer samt troværdig dokumentation. Vi er ikke en stor virksomhed, men vi er særdeles effektive med stor erfaring på området, og det sætter vores kunder pris på,” forklarer Vivi Schytt og tilføjer, at hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens produkter lever op til krav og forventninger, så anbefaler hun, at man tager fat i Help2Comply for en snak og en screening af produkter eller lignende.