Den 26. september i 1983 undgik verden på hængende hår 3. Verdenskrig. Et kvarter over midnat gik alarmen på det militære anlæg Serpukhov-15, da sovjetiske computersystemer opfangede et indgående missilangreb fra USA.
Dygtige ledere er dem, som formår at opfange samfundstendenser i den ydre verden og omsætte dem konstruktivt i udviklingen af deres indre verden – og omvendt
Fem atommissiler var tilsyneladende på vej. Protokollen for det sovjetiske militær var at beordre et gengældelsesangreb inden for få minutter. Det var oberstløjtnant Stanislav Petrov, som var ansvarlig for at vurdere situationen.
I få minutter stod Petrov med hundreder millioner af menneskers skæbne i hænderne. Han ringede den vagthavende general i overkommandoen op og angav angrebet som falsk alarm. Siden fulgte syv minutters tvivl og febrilsk gennemgang af fejl på systemet. Petrovs samvittighed, erfaring og fornuft afholdt ham i sidste ende fra at afgive ordre om gengældelse. Han besluttede i stedet at se tiden an. Historien gav Petrov ret. Systemet tog fejl.
Nobelpristageren Daniel Kahneman har belyst, hvordan mennesker bruger to primære måder til at behandle information og tage beslutninger. Petrovs beslutning hører under, hvad Kahneman betegner som System 1 tænkning, der er intuitiv, automatisk og følelsesmæssig. System 2 tænkning derimod er karakteriseret ved at være langsom, rationel og bevidst.
Sund dømmekraft og klog beslutningstagning kendertegner dygtige ledere. Særligt i situationer uden indlysende svar. Sådan oplever mange ledere verden i dag. Omskiftelighed, usikkerhed, kompleksitet og tvetydighed er konstante udfordringer. Vi lever i en tid hvor geopolitiske spændinger, globalisering, økonomisk ulighed, global befolkningstilvækst, klimaforandringer og teknologisk acceleration øger behovet for at balancere modsatrettede hensyn og agendaer. Der skal tænkes i både/og løsninger frem for enten/eller – og begge Kahnemans måder at tænke på bringes i spil.
”At leve med paradokser og være i stand til at navigere i dilemmaer er en af tidens største ledelsesudfordringer. Når landskabet ændres konstant, har vi brug for adaptive ledere, der evner at leve med usikkerhed, tvivl og kontroltab. Fremtidens ledere skal kunne rumme langt flere nuancer og handle klogt uden et fuldt overblik over landskabet,” forklarer direktør Chris Shern fra Henley Business School / IME Fonden. Han er desuden medforfatter af bogen, Return of the Vikings, der har sat nordisk ledelse på den internationale agenda.
Ledelsesdilemmaer opstår, når en leder skal træffe et valg mellem alternativer, der involverer både fordele og ulemper. Dermed bliver beslutningssituationen vanskelig. Et valg betyder også fravalg, som kan medføre interessekonflikter, modstand og kritiske spørgsmål.
”Ledere både påvirker og påvirkes af verdenen. Dygtige ledere er dem, som formår at opfange samfundstendenser i den ydre verden og omsætte dem konstruktivt i udviklingen af deres indre verden – og omvendt,” siger Chris Shern.
Ledelsesdilemmaer findes ifølge Chris Shern i mange afskygninger. Men der er særligt tre dilemmaer, som er aktuelle.
Micro og makro perspektiv
Mennesker håndterer typisk kompleksitet ved at bryde tingene ned i mindre dele og fokusere på enkeltdetaljer. FNs bæredygtighedsmål illustrerer, at komplekse problemstillinger sjældent er simple. Et snævert fokus på enkelte mål kan sikre kontinuitet og dybde i arbejdet med målene, men hvis ikke de sættes ind i en større sammenhæng, risikerer suboptimering indenfor de enkelte områder at gøre skade et andet sted. Systemisk tænkning er derfor nødvendigt for, at ledere kan træffe gode valg.
Handling og omtanke
Organisationer udvikler sig, når nogen reflekterer over tingene. Og refleksion kræver stilhed. Det står i kontrast til det arbejdsliv mange ledere har. Ofte er hverdagen præget af møder, e-mails og akutte brandslukningsopgaver. Det efterlader ikke megen tid til at løfte snuden fra sporet og orientere sig i landskabet. Konsekvensen er, at ledere sjældent har tid til at reflektere over, om de beskæftiger sig med de rette ting. At finde den rette balance er primært et individuelt ansvar, men det påvirkes i høj grad af kulturen i en virksomhed.
Kortsigtet og langsigtet fokus
Ledere bliver nødt til at forstå den rolle og indflydelse, deres virksomhed har i folks liv og samfundet som helhed. Presset vokser for at fokusere på andet end kortsigtet profitoptimering og bundlinjeresultater. Sidste efterår meldte topcheferne for USA’s største virksomheder eksempelvis ud, at det er på tide at gøre op med tanken om, at private virksomheders formål alene handler om at skabe værdi for aktionærerne.
Ledere skaber sig selv gennem valg og handlinger – nøjagtig som Stanislav Petrov. Derfor kan ledelse ikke koges ned til fem universielle snuptag.
“Det kræver mental robusthed og fleksibilitet at tackle dilemmaer. Og de er altid kontekstbestemte. Hvad der virker i en situation, virker ikke i en anden. Ledere må derfor være afklaret omkring egne værdier og grundtone som menneske for at kunne integrere kontraster succesfuldt” afslutter Chris Shern.
Med en MBA fra Henley Business School får du en triple akkrediteret og internationalt anerkendt lederuddannelse baseret på mere end 70 års erfaring. En Henley Executive MBA er et fagligt og personligt skridt mod nye horisonter – som leder og som menneske.
For nogle er en MBA vejen mod en international karriere, større ansvar og højere løn. For andre handler det om nye kompetencer, større netværk og redskaber til det job, man har.Læs mere på