Vores tese er, at der
opstår såkaldt usynligt arbejde, når det offentlige digitaliserer.
Forventningerne til, hvad automatiseringen skaber af resultater, er for overooptimistiske
Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen giver store gevinster. Samtidig vil mange ledere i den offentlige sektor nikke genkendende til, hvor besværlig digitaliseringen kan være, når nye teknologier skal implementeres, og gamle vaner brydes. De mange usynlige opgaver, som automatiseringen afføder, lægger pres på medarbejderne. Og det er ikke usædvanligt, at staben er skåret med tre procent, allerede inden et digitaliseringsprojekt bliver realiseret.
– Vores tese er, at der opstår såkaldt usynligt arbejde, når det offentlige digitaliserer. Forventningerne til, hvad automatiseringen skaber af resultater, er for overoptimistiske. Virkeligheden er, at medarbejderne kommer til at løbe stærkere og løse opgaver, som de måske slet ikke bliver anerkendt for, fordi organisationerne endnu ikke har et sprog for de nye opgaver, siger Lise Justesen, der leder forskningsprojektet Valuing invisible work: efficiency ambitions and digitalization projects in practice sammen med Ursula Plesner.
De er begge lektorer på Institut for Organisation på CBS, hvor de også underviser på Master of Public Governance, MPG.
– Vi ved fra andre af vores forskningsprojekter, at mange offentlige ledere bruger udtryk som: ”Vi skal håndbrodere og vaske data”, hvilket vidner om, at arbejdet med data ikke går helt gnidningsfrit, siger Ursula Plesner.
Digitaliseringens usynlige opgaver
For hvad sker der reelt, når det nye system, som skal håndtere data, bryder sammen? Hvad med de 100.000 breve, som rummer en fejl på grund af mangelfulde data? Er der sat arbejdstid af til, at telefonerne begynder at kime? Og hvad med de borgere, der ikke passer ned i en digital skabelon?
Ifølge de to forskere løser ledere og medarbejdere problemerne, men risikoen er, at det merarbejde ikke bliver tilstrækkeligt værdsat, fordi det er usynligt, og derfor er det vigtigt at få afdækket med forskningsprojektet.
Resultaterne skal blandt andet præsenteres på MPG, hvis mål er at styrke den offentlige leders professionelle og personlige udvikling. Det sker gennem en tæt kobling mellem lederens egen praksis og forskningsbaseret undervisning.
Uddannelsen til de offentlige ledere
Hvert år optager CBS omkring 170 offentlige ledere på MPG; 500 deltagere er lige nu i gang med uddannelsen, og 750 ledere har allerede en master i offentlig ledelse.
– Vi har lavet flere forskningsprojekter, som vi bruger i undervisningen på MPG. Lederne er glade for at få et rum, hvor de kan få indblik i for eksempel digitaliseringens dynamikker, og hvilke krav der følger med lederens rolle i digitaliseringen, forklarer Ursula Plesner.
Et nyt forskningsprojekt Valuing invisible work: efficiency ambitions and digitalization projects in practice skal med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøge, hvordan digitaliseringen skaber merarbejde i den offentlige sektor.
Forskere fra CBS samarbejder med Royal Holloway University of London og Juridisk Institut på Københavns Universitet. Projektet strækker sig over tre et halvt år, og resultaterne skal blandt andet bruges på efteruddannelsen Master of Public Governance, MPG, på CBS.
Læs mere om MPG på
