Kom til fødselsdag hos Guldsmed Milas

Af:

Milas Jewellery fejrer 24 års fødselsdag lørdag den 11. maj med bobler, chokolade og masser af festivitas. Du kan også opleve den splinternye smykkekollektion, der er en flyvende hyldest til naturen.

Man kan blive i helt godt humør af at stikke hovedet indenfor hos Guldsmed Milas i Kompagnistræde. Ikke blot fordi de glimtende og farverige smykker er en fryd for øjet, men også fordi der altid hersker en god og glad stemning hos guldsmed og indehaver Minna Lund og hendes lille team af guldsmede.

De elsker deres fag og dyrker håndværket ned i mindste detalje, til glæde for bl.a. nyforlovede, kommende brudepar og alle de andre, der er på jagt efter et helt unikt smykke.

Lørdag den 11. maj er der endnu større chance for at komme i godt humør, for her fejrer teamet hos Milas nemlig fødselsdagsfest, og det skal ikke gå stille af.

“Jeg har den holdning, at man skal fejre det, der er at fejre her i livet. Derfor holder vi traditionen tro fødselsdagsfest med chokolade og bobler”, siger Minna Lund, der åbnede sin guldbutik og værksted for 24 år siden.

Man skal
fejre det, der er at
fejre her i livet

Oplev den nye smykkekollektion
Selvom en stor del af Milas’ produktion er specialopgaver og bestillinger af unikke vielsesringe, designer og fremstiller guldsmedene hos Milas også egne smykkekollektioner. Blandt de mest populære er bl.a. Boble-ringene og Snirklerne samt den relativt nye Pocahontas-kollektion. I forbindelse med fødselsdagen løftes sløret for en helt ny kollektion.

“Vi har skabt en serie nye smykker, som er en flyvende hyldest til naturen – udført med klassisk guldsmedehåndværk. Ligesom alle vores andre smykker bliver de fremstillet i hånden i det åbne værksted i selve butikken”, forklarer Minna Lund.

Vælg med hjertet
De mange år i smykkernes verden har givet Minna Lund masser af erfaringer, og hun deler gerne ud af dem til kunderne – både de mange stamkunder og de nye, der stopper op og bliver tiltrukket af smykkerne i vinduet.

”Man skal vælge med hjertet – lige som når man bliver forelsket. Mærk efter, hvad der trækker i dig, kig flere gange, se hvad der vender tilbage til dig i drømme eller i dine tanker. Det gælder især et område som vielsesringe, som vi laver rigtig mange af. Når jeg taler med et par første gang , giver jeg dem ofte en faglig rundvisning, fortæller om guld, karater, stene, faconer osv. Så lytter jeg til deres tanker, ønsker og drømme, og derefter sender jeg dem ud i verden igen, så de kan drømme lidt videre og lade fakta og indtryk bundfælde sig. Det giver dem ro til at mærke, hvad de kunne tænke sig. Det gør også vielsesringene til en proces, noget man kan følge med i skridt for skridt og nyde. Derfor er det også vigtigt at være i god tid. Vi ser tit et brudepar fire-fem gange eller mere i hele forløbet”, siger en smilende Minna Lund.

Se mere på
www.milasjewellery.dk eller på www.Facebook.com/MilasJewellery, hvor du kan læse kundernes egne oplevelser med Milas’ smykker.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
Gennem 25 år har indretningsarkitekt og køkkendesigner Lene Halse tegnet personlige køkkener til luksusboliger i ind- og udland – ofte...
_GR87683
VI EJER 5 FANTASTISKE FERIEBOLIGER RUNDT OMKRING I EUROPA
21-5 er et ferieboligkoncept, hvor 21 familier sammen ejer 5 unikke ferieboliger. Ved at være flere ejere sammen får I mere for pengene....
Folkemødet 2019
Demokratiet hyldes i fire dage
Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.  ”Vi er utroligt...