1927 Estate valgte for tre år siden aktivt at kaste sig ind i arbejdet med bæredygtighed ved at DGNB-certificere sine ejendomsudviklingsprojekter. DGNB-certificeringer har imidlertid sine begrænsninger, så vicedirektør Bünyamin Simsek ser frem til implementeringen af den nye EU-taksonomi, der forventes at sætte barren højt på flere parametre – hvilket 1927 Estate forsøger at tage højde for allerede nu.
Hos ejendomsselskabet 1927 Estate er bæredygtighed en grundlæggende forudsætning i alle ejendomsudviklingsprojekter. Det blev besluttet allerede for tre år siden, påpeger Bünyamin Simsek, der er vicedirektør i virksomheden.
”Der var ikke den samme fokus på bæredygtighed for bare få år siden i ejendomsbranchen. Vi besluttede imidlertid for knapt 3 år siden, at DGNB-certificere alle vores ejendomsprojekter. Vi så det som første skridt i vores bestræbelser på at bidrage positivt til den grønne omstilling. En omstilling, ikke mindst ejendomsbranchen, kan få et stort impact på, hvis vi samlet får taget de rigtige og nødvendige skridt”.
1927 Estate har, siden ”DGNB-beslutningen”, fået ekstern assistance til udarbejdelse af en omfattende bæredygtighedsstrategi, der skal sikre selskabets positive bidrag og gøre dem klar til fremtidens udfordringer og lovkrav.
”Vi har stort fokus på, hvad vi kan bidrage med til den grønne omstilling, og til at hjælpe os med det har vi lavet et samarbejde med konsulentvirksomheden The Footprint Firm, som hjælper os med at afdække relevante forhold og sørge for, at vi er på forkant med de lovkrav, der kommer i forbindelse med EU-taksonomien,” siger Bünyamin Simsek.
EU’s taksonomi giver klarhed
EU’s klimastrategi, med målsætningen om at EU skal være klimaneutral senest i 2050, udmøntes i et klassificeringssystem – EU-taksonomien – der entydigt definerer, hvilke aktiviteter, der kan anses som ”bæredygtige aktiviteter”. Det vil kræve store investeringer at indfri målsætningen, hvilket EU-taksonomiens ensartning på tværs af landegrænser gør lettere, da det bliver klart for alle investorer og finansieringskilder, hvilke aktiviteter der reelt er bæredygtige, hvorved ”green-washing” kan undgås. Den nye EU-taksonomi træder i kraft d. 1. januar 2023.
”Vi er allerede i gang med at se på hele vores indledende projektering samt dokumentationsgrundlag. Vi vil modvirke, at det bliver et væsentligt fordyrende led ved at sørge for, at vi fra start indarbejder bæredygtighed og sikrer dokumentationen. Dette gør vi helt fra markedsafdækningen til dialogen med interessenterne i lokalområdet samt i alle øvrige forberedelsesfaser, da det er i de tidligere stadier alle væsentlige beslutninger tages, og vi dermed sikrer et bæredygtigt ejendomsprojekt. Vi tror, taksonomien bliver en væsentlig konkurrenceparameter, fordi EU kommer til at regulere hvad, der kan kaldes bæredygtigt.”
Bünyamin Simsek ser frem til EU taksonomien, for selv DGNB-certificeringen har sine svage punkter.
”DGNB er udmærket, men i forhold til de kriterier, man lægger til grund for certificeringen, kan man f.eks. bonne højt ud på det sociale område i et projekt men lavt på materialer og stadig lande på en Guld-certificering. Det bliver altså bæredygtigt byggeri på sociale kriterier, men man leverer ikke bæredygtigt på materialerne. Men her vil taksonomien så lægge klima- og miljømæssige mål ind, som har konsekvenser for materialevalget. Så når taksonomien falder på plads, vil det forpligte branchen til at levere på materialerne.”
Taksonomien stiller krav til producenter af materialer
Og netop materialer giver en anden udfordring.
”Det handler om producenternes evne til at kende deres materialer, så de kan levere dokumentationen for materialernes bæredygtighed og dermed gør det muligt at bruge den som reference i taksonomien. På nuværende tidspunkt oplever vi udfordringer i forhold til producenternes kendskab til materialer og aftryk på klimaet. Nogen laver de nødvendige beregninger, men der er stadig mange produkter på markedet, hvor det ikke er sket. Det næste, der opstår er, om den øgede efterspørgsel, på den korte bane, gør det svært for leverandørerne at følge med. Og har vi nok velafprøvede byggematerialer, som vi ved er levedygtige og dermed kan anvendes? Hele fødekæden skal følge med for, at vi kan sikre den grønne omstilling, og det vil tage tid,” siger Bünyamin Simsek.
Han nævner et eksempel med en kommune, der i en administrationsbygning valgte at bruge knuste ølflasker samlet i plader som facadebeklædning med genbrug som argument. Men det viste sig, at materialet ikke kunne holde til formålet og fungere som klimaafskærmning.
”Pointen er, at materialet skal være både bæredygtigt men det skal også kunne holde til og udføre det formål, som det er tiltænkt. Vi skal alle have arbejdshandskerne på og samtidigt passe på ikke at løbe så stærkt, at vi ender med utilsigtede løsninger. Med andre ord, hele værdikæden fra rådgivere, materialeleverandører til entreprenører og bygherrer skal kunne dokumentere både bæredygtigheden og funktionsholdbarheden. Det er jo ikke bæredygtigt eller omkostningsmæssigt forsvarligt, hvis vi skal til at lave tingene om.”
Microliving
1927 Estate har introduceret et nyt koncept i Danmark med Microliving, hvor bæredygtighed også handler om at man ikke bygger overflødige kvadratmeter.
”I mange år har det været populært i større universitetsbyer at bygge rigtig mange delevenlige 2-værelses lejligheder. Men rigtig mange af de unge i dag vil gerne have deres eget. Til gengæld vil de gerne nøjes med færre m2 og samtidig have sociale fællesskaber i form af, fællesspisning, fitness, et fælles arbejdsrum til studier og sparring med andre. Så de lever på færre m2 men har adgang til fællesfaciliteter, hvor de kan dyrke fællesskabet på deres egne præmisser,” siger Bünyamin Simsek.
Boligerne er på 20 m2, og 1927 Estate har bygget 119 i Tilst ved Aarhus. Boligerne indgår i en større udviklingssag på ca. 1.000 boliger, hvor microboligerne således kun udgør en mindre del af den samlede beboersammensætning, da det vurderes, at det egner sig rigtig godt til blandede boligområder, påpeger Bünyamin Simsek.
Boligerne har 4 meter til loftet, bad m. vaskemaskine og tørretumbler samt køkken m. opvaskemaskine og ovn, samt et pulterrum og altan. Der er en kogeplade, men den er ikke stationær. Der er et areal til en lille sofa eller spiseplads, og en hems – en indskudt etage, som loftshøjden muliggør, hvor der er plads til en dobbeltseng.
”Vi kan holde et prisniveau på omkring 4.000 kr. Lejlighederne blev udlejet på to måneder, og vi har overdraget projektet til investor, der har ventelister på lejlighederne. Så der er stor efterspørgsel, selv om de ikke ligger centralt i Aarhus centrum – en kontrast til, at der har været udfordringer med at udleje kollegieværelser på kanten af ringvejen i Aarhus. Det er et koncept, vi gerne vil bruge i større udviklingsområder i Storkøbenhavn samt eksempelvis ved Viby J i Aarhus, hvor vi gerne vil lave familieboliger og seniorboliger men også microboliger. Vores data viser i øvrigt, at det ikke kun er studerende, der bor der, men også folk der lige er blevet færdige med deres uddannelser og er kommet i arbejde. De tjener penge men har ikke råd til at flytte i noget større og er samtidig tiltrukket af det mindre klima fodaftryk samt det sociale liv omkring boligerne,” siger Bünyamin Simsek.
