Det er en mindre revolution, når et system til at opnå et europæisk enhedspatent omsider træder i kraft senere på året eller senest i starten af 2023. Det vil lette virksomhedernes omkostninger, men rummer også kimen til mere konkurrence fra udlandet.
Endelig. Et europæisk enhedspatent har faktisk været undervejs helt tilbage fra 70’erne. Og nu sker der noget, når et system til at opnå et europæisk enhedspatent og en fælles europæisk patentdomstol omsider bliver en realitet. Den egentlige ikrafttræden vil efter planen ske et sted mellem efteråret 2022 og starten af 2023, men de praktiske forberedelser er i fuld gang.
Man vil måske svagt erindre, at vi sammen med valget til Europa-parlamentet i 2014 også stemte om Danmarks tilslutning til den fælles europæiske patentdomstol. Det skulle vi, fordi Danmark i Grundlovens forstand afgav suverænitet. På daværende tidspunkt var patentdomstolen ikke et spørgsmål af stor folkelig interesse, men den nye retlige instans kan få ganske stor betydning for alle virksomheder, der er afhængige af patenter og beskyttelse af innovation, ikke mindst biotekvirksomheder.
Fordele ved det europæiske enhedspatent og den fælles patentdomstol
I dag skal man efter patentudstedelse sætte et europæisk patent i kraft i hvert enkelt land, for de fleste landes vedkommende ved at oversætte hele eller dele af patentet til det pågældende lands sprog. Man skal også håndhæve sit patent og angribe gyldigheden af andres patenter i hvert enkelt land for sig.
”Det nuværende system er voldsomt dyrt for virksomhederne, men med enhedspatentet og den fælles europæiske patentdomstol bliver livet en hel del nemmere,” siger Ulla Klinge, PhD (jur), European Patent Attorney og partner ved patentrådgivningsvirksomheden Inspicos.
Oversættelseskravet bliver lempet, så enhedspatenter kun skal foreligge på engelsk og et yderligere sprog. I takt med at kunstig intelligens vinder mere og mere indpas, er det forventningen, at maskinoversættelser med tiden vil kunne løse de minimerede oversættelsesudfordringer.
I dag skal virksomheden betale en årlig afgift i hvert land for at holde et givent patent i live. Levetiden kan være op til 20 år, og afgiften bliver typisk dyrere og dyrere år for år, fordi der er en indbygget antagelse om, at et patent generer større indtægtsstrømme mod slutningen af et patents levetid. Fremover kan virksomheden ved at opnå et enhedspatent nøjes med at betale én årsafgift, der prismæssigt ikke overstiger summen af fire landes årsafgifter. Derfor bliver enhedspatentet alt andet lige billigere end de hidtidige patenter, der skal opretholdes nationalt. En anden fordel ved det nye system er, at virksomhederne fremover kan nøjes med at anlægge sag et sted, nemlig ved den nye europæiske patentdomstol, og det vil spare udgifter til en stribe parallelle retssager i flere EU-lande.
Spænding om retspraksis fra ny domstol
På papiret er alting rigtig godt, men som med alle domstole, så er det retspraksis, og dermed fortolkningen af reglerne, der bliver afgørende for de virksomheder, der kommer til at gøre brug af den fælles europæiske patentdomstol.
”Vi skal være opmærksomme på, at der er tale om en helt ny domstol, og derfor kender vi af gode grunde ikke retspraksis fra domstolen. Der bliver nu rekrutteret dommere fra hele Europa, hvor der naturligvis vil være forskelle i kultur og traditioner, og det bliver meget spændende at se, hvilken linje den nye europæiske domstol vil anlægge,” siger Ulla Klinge. Der forventes dog en høj kvalitet i dommene, idet patentdomstolen overtager de danske principper med teknisk uddannede meddommere.
Den fælles europæiske patentdomstol vil få to hovedsæder; en i Frankrig og en anden i Tyskland. Dertil kommer en række lokale og regionale afdelinger. Sverige og de baltiske lande er eksempelvis gået sammen om en regional afdeling. I Danmark er vi så heldige at få en lokal afdeling af den fælles europæiske patentdomstol, lokaliseret ved Sø- og Handelsretten i København.
Patentagenter får møderet
En anden interessant nyskabelse er, at patentagenter får møderet, såfremt de har bestået et særligt kursus. Det har allerede 11 af Inspicos’ patentagenter gennemført. Det betyder, at retten kan drage nytte af at høre naturvidenskabeligt og patentteknisk uddannede rådgivere – og ikke ”bare” advokater. Forventningen er generelt et endnu tættere samspil mellem advokater og patentrådgivere.
”Denne opkvalificering vil både sætte os i stand til at føre sager ved patentdomstolen og at yde rådgivning på højeste niveau i relation til patentkonflikter i Europa,” siger Ulla Klinge.
Det betyder også, at virksomhederne kan bruge deres faste rådgivere til at køre sagerne og ikke længere vil være nødt til at gå til eksempelvis tyske og franske advokater for at håndhæve deres rettigheder på de udenlandske markeder. Hidtil er der årligt blevet sat omkring 10.000 europæiske patenter i kraft i Danmark, mens der i alt udstedes mere end 130.000 europæiske patenter om året. Ifølge Ulla Klinge må man derfor dels forvente at flere patenter også kommer til at gælde i Danmark, dels at der på sigt vil blive anlagt flere sager med virkning her i landet.
Mere konkurrence fra udlandet
Det betyder samtidig, at det bliver endnu vigtigere at afsøge, hvilke patentansøgninger, der er på vej, og i givet fald også kommer til at gælde for Danmark. Freedom to operate-analyser bliver derfor endnu vigtigere at udarbejde, påpeger Ulla Klinge. Også for biotekkunder udfører Inspicos løbende overvågning, også i relation til optakt til tildeling af patent, herunder om et givent patent har et bredere eller mere snævert sigte.
”Det nye system med et enhedspatent indebærer mange fordele for virksomhederne, men vil ikke nødvendigvis medføre lavere efterspørgsel på bistand i forbindelse med ugyldigheds- og krænkelsessager. Virksomhederne kommer til at opleve større konkurrence fra udlandet, fordi nogle udenlandske virksomheder under det tidligere system, på grund af omkostningerne, har været tilbageholdende med at få patenter, der dækker Danmark. Det vil formentligt ændre sig,” siger Ulla Klinge.
En anden grund til, at Ulla Klinge forudser øget efterspørgsel på bistand ved patentsager er, at den europæiske patentdomstol forventer overraskende korte sagsbehandlingstider på blot ca. et år, og der vil næppe være mulighed for fristforlængelse. Det betyder, at en virksomhed skal være parat til at svare for sig ret hurtigt, hvis der bliver anlagt sag ved domstolen.
Mulighed for opt-out
Den nye fælles patentdomstol vil skulle håndtere alle sager vedrørende de fremtidige enhedspatenter. Den fælles patentdomstol vil også – efter en overgangsperiode – skulle høre alle sager vedrørende de nuværende europæiske patenter, der er sat i kraft i de enkelte lande. I overgangsperioden, som varer mindst syv år, kan virksomhederne dog vælge ikke at benytte den fælles patentdomstol til håndhævelse og via en såkaldt ”opt-out” fortsat føre sagerne ved de nationale domstole.
”Pointen er, at hvis en virksomhed skønner, at den europæiske patentdomstol indebærer større procesrisiko, fordi man endnu ikke kender retspraksis fra den, da kan virksomheden vælge at begrænse domsbehandlingen til de nationale domstole, hvis virksomheden er mere tryg ved det og skønner, at udfaldet af en national domstolsbehandling vil være mere fordelagtig end i det fælles europæiske system,” siger Ulla Klinge.
Det er kun ret og rimeligt – og noget, der batter!
