Når du efterisolerer, lægger du enten ekstra isolering i konstruktioner i dit hus, som allerede er isoleret, eller du isolerer, hvor der ikke tidligere har været isoleret. Begge dele er noget, du gør, efter at huset er bygget.
Det betyder, at det ikke kun er ældre og meget gamle huse, der kan og bør efterisoleres. Også huse, som bare er få år gamle, kan have gavn af at blive efterisoleret.
Hvor i huset bliver der typisk efterisoleret?
Der kan stort set efterisoleres overalt i husets klimaskærm. Klimaskærmen er den del af huset, som skærmer boligen af mod vejr og vind, dvs. vinduer, tag og vægge.
Man bør altid starte med at efterisolere loftet. Op til 30 procent af varmetabet sker igennem taget til dels pga. manglende eller utilstrækkeligt isolering og dels pga. at der er et større varmetab, 15% større, pga. udstråling til det fri. Der er ingen bygninger eller bevoksninger til at ”stoppe” varmen.
Hvilke fordele giver efterisolering?
Du vil med det samme kunne mærke en forskel på komfortsiden. Boliger og rum, som tidligere var svære at varme ordentligt op, kan nu varmes op til en behagelig rumtemperatur.
Luftstrømme i boligen, der kan føles som træk, bliver også et mindre problem, da luften langs ydervægge og vinduer (hvis disse udskiftes) ikke nedkøles i samme grad som tidligere.
Indeklimaet vil desuden blive sundere, da det bliver nemmere at holde temperaturen i boligen på et konstant niveau i stedet for, at den følger temperaturen udenfor. Ved en efterisolering og tætning af husets klimaskærm, skal man påregne hyppigere udluftning for at bevare et godt indeklima.
Det anbefales at udlufte hjemmet 3 gange om dagen 10-15 minutter ad gangen med gennemtræk.
Temperaturen på den indvendige side af ydervægge og lofter vil også stige, og det medfører, at eventuel fugt i luften ikke i samme grad vil kondensere og øge til skimmelvækst i boligen.
En anden fordel er, at dit energiforbrug bliver lavere, og at du dermed reducerer dine varmeudgifter. Besparelsen kan mærkes fra den dag, du får efterisoleret din bolig. Det skal naturligvis holdes op mod de udgifter, som du har til efterisolering.
Boligens værdi vil stige, da en velisoleret bolig er betydeligt mere attraktiv end en dårligt isoleret. Den energimærkning, der er krav om ved salg af boligen, vil klart og tydeligt gøre opmærksom på, hvor godt eller dårligt boligen er isoleret. Af den fremgår det, hvor stort varmeforbruget er, beregnet ud fra, hvor godt huset er isoleret.
På den måde er det ikke kun en oversigt over, hvor meget varme den tidligere ejer har brugt, og det er en fordel, da han måske har sparet kraftigt på varmen det forgangne år. Et godt energimærke betyder meget for dit hus, når du skal sælge det en dag.
Hvordan finder du ud af, hvilke former for efterisolering der kan betale sig?
Det er altid en god ide at efterisolere og specielt, hvis det drejer sig om at lægge et ekstra lag isolering ud på loftet eller fylde hulmuren med isolering. Det er nemme indgreb, hvor omkostningerne stort set kun begrænser sig til materialeprisen og udførelsen.
Står du over for en ombygning eller renovering, så skal du opgradere bygningsdele rent energimæssigt for at overholde bygningsreglementets krav.
Hvilke isoleringsmaterialer kan du anvende?
Der findes flere forskellige isoleringsmaterialer. Det mest anvendte er mineraluld, som fås som glasuld eller stenuld. Mineraluld kan anvendes i alle bygningsdele. Derudover anvendes polystyren (flamingo) til isolering af terrændæk og fundamenter.
Til hulmursisolering anvendes både mineraluld som granulat, papiruld, polystyren som små kugler. Her kan Perlite også bruges, som er fremstillet af vulkansk sten og har meget gode isolerende egenskaber, fordi det indeholder meget luft.
Ud over de mere traditionelle findes der flere alternative isoleringsmaterialer:
- Træfibre, der i små stykker blæses ind i uudnyttede loftrum eller i træskeletkonstruktioner (typisk i vægge).
- Hørfibre, der fremstilles som måtter eller ruller og anvendes til isolering af lofter, i tagkassetter (præfabrikerede tagelementer) samt i træskeletkonstruktioner.
- Hampefibre, der fremstilles som måtter eller ruller og anvendes til isolering af lofter, i tagkassetter (præfabrikerede tagelementer), i træskeletkonstruktioner samt til hulrumsisolering.
Er der risici ved efterisolering?
Hvis efterisoleringen ikke udføres byggeteknisk korrekt, kan der opstå problemer med fugt og kuldebroer, dvs. steder, der bliver kolde, fordi isoleringen ikke slutter tæt, eller der ingen isolering er.
Uanset om du isolerer loftet, ydervæggene, kælderydervæggene (udefra) eller krybekælderen, så skal du bl.a. være påpasselig med fugt. Fugt kan både på kort og lang sigt gøre stor skade på dit hus, og yderligere forværre dit indeklima i form af skimmelsvamp, hvis det ikke er udført korrekt.
Hvad skal du ellers overveje, inden du efterisolerer?
Inden du går i gang med at efterisolere, er det en god idé at kontakte dit forsikringsselskab. De vil være interesseret i at høre, hvor og hvordan du har tænkt dig at efterisolere.
Det skyldes bl.a., at hvis efterisolering udføres forkert, så kan det øge risikoen for råd og svamp og dermed ændre forsikringsvilkårene.
Hvilke love og regler gælder for efterisolering?
I bygningsreglementet er der bestemmelser om, hvor god isoleringsevne de enkelte bygningsdele skal have. Det betyder, at der stilles krav om, hvor meget isolering der mindst skal være i konstruktioner. Du skal dog ikke for enhver pris forsøge at opfylde kravene, når du efterisolerer.
Hvis det vil koste uforholdsmæssigt meget at opfylde isoleringskravene, kan du nøjes med at isolere med mindre end det krævede, men det skal du til gengæld også gøre. For eksempel vil en hulmursisolering af et gammelt hus ikke være tilstrækkelig i forhold til kravene til ydervæggenes isoleringsevne.
Men den optimale efterisolering med ny beklædning på udvendige og indvendige vægge vil koste uforholdsmæssigt meget, og du kan derfor nøjes med hulmursisoleringen.
Der findes ingen egentlig lov eller regel om, at du skal efterisolere din bolig. Men skal du bygge om, eller hvis du af egen interesse vælger at efterisolere, kræves det, at du samtidig efterisolerer de bygningsdele, ombygningen berører, og her skal konstruktionen have den isoleringsevne, som fremgår af bygningsreglementet.
