Med BLANCOs nye ETAGON-serie kan du udnytte din vask til alt fra at skylle kartofler og snitte grøntsager, til at vaske bradepander af og tørre karkluden. Vælg mellem keramisk porcelæn, rustfrit stål og SILGRANIT®.
Køkkenvasken er lidt en overset størrelse, når køkkenet skal renoveres, men det giver faktisk god mening at bruge lidt ekstra tid på at finde den mest optimale løsning. Vi bruger nemlig i gennemsnit op til 60 % af tiden i køkkenet foran vasken.
Med det rette valg kan du både optimere bordpladsen og arbejdsgangene, samtidig med at du får en hjælpende hånd i hverdagen i form af en række praktiske former for køkkenudstyr, der knytter sig direkte til vasken.
ETAGON – køkkenets hjerte
andersen & nielsen er en af landets førende leverandører af køkkentilbehør, og her ved man om nogen, at køkkenvasken er meget mere end blot parkeringsplads for opvaskebaljen.
“Køkkenvasken bør faktisk være køkkenets hjerte og en hel central arbejdsstation, og det kan den blive med vores nye ETAGON-serie fra BLANCO. Serien er blevet utrolig populær hos danskerne og fås nu i to størrelser og i tre forskellige materialer. Det smarte er, at den kan indrettes efter behov med masser af ekstraudstyr”, forklarer adm. direktør i andersen & nielsen, Marianne Z. Blicher.
ETAGON passer til både 60 og 80 cm underskabe og fås både i rustfrit stål, keramisk porcelæn og 10 moderne farvenuancer i SILGRANIT®. Så uanset hvilken type køkken du har, vil du altid kunne finde den helt rette farvekombination.
Funktionelt tilbehør
Det virkelig nyskabende ved ETAGON er, at den har en afsætningskant fræset ind i siden nede i vaskekummen. Det gør, at du kan udnytte den funktionalitet, man kender fra traditionelle funktionsvaske, på hele tre niveauer. Du kan fx lægge kartoflerne i blød i bunden af vasken, have gryden sat klar på de medfølgende skinner på det midterste niveau, mens du tilbereder de andre grøntsager på et skærebræt på det øverste niveau.
Med de to medfølgende ETAGON-funktionsskinner får du utallige anvendelsesmuligheder; brug dem fx som bordskånere, eller sæt en gryde fra dig i vasken. Det er også her, du kan opbevare karkluden og grydesvampen efter oprydningen.
Nem tilberedning og opvask
Du kan selv vælge mellem en stribe af ekstra tilbehør, fx de elegante skylleskåle til at skylle grøntsager, frugt eller fisk. En kurveventil i bunden af vasken aktiveres med et enkelt tryk på en knap på vasken, så du slipper for at få våde og snavsede hænder, når vandet skal løbe ud. Og skylleskålene kan også anvendes som dørslag, når vandet skal hældes fra pastaen.
Et andet smart redskab er de perfekt designede skærebrætter, der passer oven på vasken, så du kan spare på bordpladsen. Ved at bruge skærebrættet over køkkenvasken, skal du ikke bekymre dig om at tørre bordpladen af bagefter – og så ligger brættet jo allerede klar til opvask. Skærebrætterne fås i både træ, glas, kunststof og trækomposit og kan såmænd også fint bruges på vanlig vis på selve køkkenbordet, hvis du foretrækker det.
Bruger du tit vasken til at vaske små eller store mængder op i, er en afdrypningsbakke en stor hjælp, så dit køkkenbord ikke bliver forvandlet til en sø af vand. Bakken er af rustfrit stål og kan også anvendes som bordskåner til varme gryder og pander – eller blot stille dine varme gryder til afkøling, mens du udnytter tiden på at gøre andre ting færdige i køkkenet.
Se mere på