Autavia nu som pilotur

Jack Dempsey er både TAG Heuer-ambassadør og en erfaren racerkører ved siden af skuespillerkarrieren.

Af:

TAG Heuers Autavia-serie har siden 1960erne været synonym med sporty kronografure, men i år har man valgt at kigge op mod skyerne efter inspiration og skabt en serie piloture med et råt og maskulint udtryk.

Det er egentlig ikke så mærkeligt, at TAG Heuer i år har valgt at udvide Autavia-serien, for der har været voldsomt stigende interesse for vintagemodellerne fra 1960erne og 1970erne, og sidste års heritage-udgaver var også et pænt hit.

Det overraskende i den nye stribe Autaviaer er, at det ikke er kronografer. Man har i stedet valgt en helt ny vej og hentet inspirationen fra de klassiske piloture.

Og dét giver faktisk meget god mening, for navnet Autavia blev netop skabt som en sammentrækning af automobile og aviation – så det ligger i seriens DNA, at den både er inspireret af bilens og flyets verden. Traditionelt set har TAG Heuer bare favoriseret de firhjuledes perspektiv.

Inspireret af instrumentbrættet
Det hele startede i perioden 1933 til 1957, hvor TAG Heuer producerede et element ved navn Autavia til instrumentbrættet i racerbiler.

Da man indstillede produktionen, så den legendariske leder Jack Heuer sit snit til at genbruge navnet til det kronografur, der blev lanceret i 1962. Siden kom et hav af varianter i den populære serie frem til 1985.

Den nyfødte Autavia fremstår med et robust og enkelt udtryk. Kassen måler 42 mm og er forsynet med en stor krone, ligesom piloture traditionelt er.

Skiverne er smukt udført med et lidt vintage look, hvor farverne toner ud. Kigger man ind i uret, vil man se TAG Heuers kaliber 5, der er chronometercertificeret og som noget helt nyt er blevet forsynet med en spiralfjeder af kulfiber.

Det gør den upåvirkelig af magnetiske felter, hvilket skal sikre en konstant præcision. Det er netop derfor, man har tilføjet termen ‘Isograf’ på skiven (efter græsk iso der betyder ‘samme’ eller ‘ens’ og graf, der betyder ‘skrive’).

Autavia kommer i fem varianter i stål og to i bronze.

Spiralfjederen er for første gang nogensinde blevet fremstillet i en form for kulfiber, hvilket gør den upåvirkelig af magnetiske felter.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
Gennem 25 år har indretningsarkitekt og køkkendesigner Lene Halse tegnet personlige køkkener til luksusboliger i ind- og udland – ofte...
_GR87683
VI EJER 5 FANTASTISKE FERIEBOLIGER RUNDT OMKRING I EUROPA
21-5 er et ferieboligkoncept, hvor 21 familier sammen ejer 5 unikke ferieboliger. Ved at være flere ejere sammen får I mere for pengene....
Folkemødet 2019
Demokratiet hyldes i fire dage
Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.  ”Vi er utroligt...