De voldsomme skybrud som i de senere år har ramt danskerne, sætter den eksisterende infrastruktur til vand under hårdt pres. Hvert år investerer samfundet milliarder i vedligehold og udbygning af infrastrukturen. Den usynlige verden med de mange kloakledninger under byens gader har en værdi på omkring 350 milliarder kroner.
En mulighed for at imødekomme klimaændringerne er naturligvis at udvide kapaciteten af rør og bassiner i byerne. Løsningen er både kostbar, tidskrævende og til gene for byens brugere, når vejene skal brydes op. I stedet bør byerne i højere grad udnytte teknologien, og monitorere infrastrukturen med prisbillige sensorer, integreret databehandling, og dermed mulighed for aktiv styring af vandet i oplandene – hvilket vil revolutionere måden at tænke spildevandsvandforsyning på.
“De færreste tænker på regnvand, kloakrør og spildevand, indtil der er toiletpapir i baghaven, kloakvand i kælderen, eller havnebadet lukkes, når det løber over. Mange af de kedelige oplevelser kunne undgås, hvis der skabes et samlet overblik over vandkredsløbet med selv simple målinger fx vandstand. Derved kan vi aktivt forudsige, hvordan vandet bevæger sig gennem rørene under byen,” fortæller Peter Rasch, der er adm. direktør i det nyligt etablerede offentligt og privat ejede selskab, Dryp.
Sensorer skal afdække mønstre
Aarhus Vand har sammen med MONTEM og InforMetics dannet firmaet Dryp, som skal producere, servicere og udbrede de intelligente løsninger, der udvikles i DONUT-projektet støttet af Innovationsfonden og i samarbejde mellem offentlige, private, myndighed og universitet. Udover Dryp ejerne er det Aalborg Universitet, VandCenter Syd og Aarhus Kommune.
Dryp udvikler smarte sensorer i integrerede løsninger, der gør det nemt at installere, kvalitetssikre, vedligeholde og integrere, og som dermed kan hjælpe vandselskaber med at danne overblik over vandets komplekse samspil med vandledning, kloakker og vandløb. Visionen med løsningerne er at gøre det det økonomisk muligt at overvåge hele vandkredsløbet proaktivt og i realtid med hundredvis af sensorer og samtidig gøre dem anvendelige i praksis i det udfordrende miljø, som kloaksystemer er.
“Sensorer er blevet meget billigere i de senere år, og vi har fået et gennembrud på teknologifronten med IoT og maskinlæring, så vi i dag kan analysere meget store mængder data. Tilgangen til data er også åbnet op, så data fra satellitdata og meteorologiske institutter frit kan integreres, ligesom Dryp data er åbne til anvendelse i andre applikationer,” fortæller Peter Rasch.
Intelligent styring af vandet
Når skybrud hærger, så rammer den voldsomme regn ofte afgrænsede bydele. Ved at bruge en integreret datatilgang er det muligt at forudsige, hvor regnen skaber spidsbelastning og skaber oversvømmelser eller forurener miljøet.
– Når sensorerne giver os den viden, kan man proaktivt lukke af for spildevandet i en del af kloaksystemet, så kapaciteten i de skybrudsramte områder bliver meget højere, og vandet bliver afledt og renset forsvarligt.
I dag er presset i kloaksystemerne skyld i, at storbyer mange gange om året udleder delvist urenset spildevand direkte i havnebassinet, hvilket ikke harmonerer med byens mange initiativer omkring havnebassinerne for at tiltrække badende.
En anden fordel ved at bruge sensorerne er, at det bliver tydeligt at finde afvigelserne i infrastrukturen. Det kan være, at rørene har skubbet sig, og det har skabt en utæthed, eller en trærod har lavet et hul i ledningen.
En dansk tilgang til løsningsorienteret samarbejde
Udviklingsarbejdet med inddragelse af både forskning, myndigheder og slutbrugere har sørget for, at fokus for løsningerne er forankret i virkeligheden med fokus på at udvikle de nye teknologiske muligheder på den mest effektive og resultatorienterede måde.
Danmark er allerede et foregangsland i vandsektoren, og vores tilgang til samarbejde på tværs giver os mulighed for at udvikle og teste løsninger hurtigt og effektivt, og dermed bidrager vi til, vi sammen kan nå Verdensmålene.
Hos Dryp har man store forventninger til, at de integrerede løsninger bliver en del af byen, samt teknologien kan eksporteres ud til verden, hvor kun 80 procent af spildevandet i dag bliver renset.
