Uddannelse, forskning og iværksætteri fylder i den højtuddannede by. Men den udvikling skal have mere fart på, for ambitionerne er høje i kommunen lidt nord for København. Det forklarer CEO for Lyngby-Taarbæk Vidensby, Marianna Lubanski.
”Lyngby-Taarbæk Vidensby vil være en af Europas førende universitetsbyer,” siger hun og fortsætter: ’og vores nye strategi fokuserer på at fortsætte den gode udvikling med at udvikle et innovationsdistrikt i byen.’
”Det betyder i praksis, at vi skal have endnu mere fart på og få sat yderligere skub i sammensmeltningen mellem DTU og Lyngbys by- og handelsområde. Det betyder fx, at vi arbejder på en fortætning i innovationsdistriktet både i byen og nær campus, et større mix af boliger, kontorer og detailhandel blandet med inkubatorer, labs og iværksætter miljøer, så vidensproduktionen bliver mere synlig alle steder i byen. Byen skal rykke op til Campus, og Campus skal rykke ned i byen – mentalt og konkret.”
Lyngby-Taarbæk Vidensby er en privat forening med indtil videre 85 private virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommune og boligorganisationer som medlemmer. Visionen er at udvikle Lyngby-Taarbæk til toneangivende videns- og universitetsby med de bedste vilkår for uddannelse, forskning, erhverv og entreprenørskab. Dette med DTU som ’driver’ – i et såkaldt ’Innovation District’ – som ikke tidligere er set i Danmark.
Den åbne by
Innovationsdistriktstankegangen handler ikke kun om at forbedre vilkår og muligheder for forskningsvirksomheder og undervisning, men også i dagliglivet og livet efter arbejde.
”En moderne universitetsby har et stort udbud af cafeer, spisesteder og andre kulturelle tilbud, der rammer de studerende og iværksættere især på et niveau, hvor de kan være med økonomisk. Så hvis butikkerne nede i byen, ærgrer sig over, at de studerende ikke bruger nok penge hos dem, så må de lave en pop up-butik på Campus, der rammer de studerende i øjenhøjde,” siger Marianna Lubanski.
”Innovationsdistrikt handler det også om, at byen skal tænke smart. Microsoft har f.eks. åbnet deres stueetage, så man kan komme ind fra gaden og enten gå på café eller følge med i deres seneste arbejde med at udvikle verdens første kvantecomputer, og efter fyraften, er deres p-pladser tilgængelige for borgerne. Det handler om at tænke sammen og åbne sig for hinanden og udvikler en fælles stolthed over byen,” understreger Marianna Lubanski.
Hollandsk forbillede
Vidensbyen er inspireret af mange hollandske universitetsbyer som fx Eindhoven mens der også samarbejdes med de Nordiske byer som fx Lund, der har de samme udfordringer som os, fortæller Marianna Lubanski om visionerne for en by, hvor lyset ikke skal slukkes, bare fordi klokken viser fyraften.
Størsteparten af de arbejdspladser man finder her, hverken støjer, lugter eller larmer. Det skulle da lige være, hvis der bliver tænkt, så det knager. Og den udvikling som Vidensby skal gerne underbygges med forbedret bæredygtig mobilitet, og derfor bliver den kommende Letbane, der forbinder Lyngby-området med den københavnske Vestegn et stort plus, når den står klar om fem år.
”Det er ikke alt, der skal handle om labs, co-working spaces, og åbne kontorer Det er også spørgsmål om lavpraktik, og fx boliger, transport, engelsksprogede børnehaver og skoler, og mulighed for et rigt fritidsliv. Moderne Vidensproduktion kræver at vi kan tilbyde det hele liv til nationale og internationale talenter, så de har lyst til at bo og arbejde i Vidensbyen og bidrage til udvikling af nye spændende teknologier og løsninger,” slutter Marianna Lubanski.
