Nu skal den grønne teknologi implementeres

Med Bornholm som testområde har IBM Research været med til udvikle Energy Flex Platform, der med brug af blockchain, AI og IoT kan matche energiproduktion med efterspørgsel

Af:

Intelligent brug af data er omdrejningspunkt for mange af de nye teknologiske løsninger, der nu slippes løs for at bringe os tættere på klimamålene.

”Når det gælder implementering, har vi allerede udviklet den nødvendige teknologi. Den er klar til at blive taget i brug i stor skala,” siger Anders Quitzau, IBM Research.

Vi starter langt fra på bar bund i det store arbejde med at gennemføre en grøn omstilling af vores samfund.

”Som Klimarådet siger i deres nye rapport med anbefalinger, skal vi både arbejde med et implementeringsspor og et udviklingsspor, og når det gælder implementering, har vi allerede udviklet den nødvendige teknologi. Den er klar til at blive taget i brug i stor skala og kan bringe os de første store skridt tættere på klimamålene. Vi må håbe, at vi kommer hurtigt igennem Covid-19-krisen, så vi igen kan fokusere på klimaudfordringen, der jo ikke forsvinder. Klimatiltag haster desværre, hvis vi skal nå vores 2030- eller 2050-mål,” siger Anders Quitzau, Innovation Executive i IBM Research i Danmark.

Klima driver udviklingen
IBM har arbejdet med klima og miljø – i egne rækker og for kunder – siden 1960’erne. I det sidste tiår er antallet af eksperimenter og pilotprojekter med miljøfokus steget voldsomt.

”Det afgørende element i mange nye, grønne teknologier er, at vi nu både har data, indsigt i data og metoderne til at træffe gode beslutninger på baggrund af disse data. Samtidig oplever vi og andre virksomheder i stigende grad, at vores kunder er optaget af klimaet, og det er også med til at drive udviklingen,” siger Anders Quitzau,
Ifølge en undersøgelse foretaget af IBM’s eget Institute for Business Value svarer 32 procent af erhvervslederne i Norden, at deres kunder er optaget af klimaspørgsmålet, og at det har indvirkning på forretningen.

Intelligent energi-platform
I 10 år har IBM Research samarbejdet med centrale aktører som Energinet, Dong, Energi Danmark m.fl. i den danske energiforsyning om at skabe en ny model for et mere fleksibelt og intelligent styret energimarked, der kan muliggøre udfasningen af de fossile brændstoffer.

”Bornholm har været et godt testområde, fordi øen har en stor andel af vindenergi og faktisk i perioder er i stand til helt at afbryde den reserveforsyning, som via kabler fra Sverige kommer med el fra traditionelle kulfyrede kraftværker. I projektet er vi lykkedes med at skabe et intelligent system, som minimerer brugen af fossil el, selv om vindenergien pr. definition er, ”som vinden blæser.”

Resultatet er en platform, Energy Flex Platform, der med brug af nye teknologier som blockchain, AI og IoT er i stand til at matche energiproduktion med efterspørgsel på en automatiseret måde i realtid.

Det afgørende element i mange nye, grønne teknologier er, at vi nu både har data, indsigt i data og metoderne til at træffe gode beslutninger på baggrund af disse data

Fleksibilitet har værdi
”Det er dyrt, for det kræver ofte nyt udstyr, når virksomheders anlæg og forbrugernes el-apparater skal kunne kommunikere i energisystemet. Men den fleksibilitet, det giver, når grupper af borgere og virksomheder tilbyder at justere deres forbrug til el-produktionen via såkaldte aggregatorer, kan prissættes. Projektet har vist, at det er muligt at lave en ny markedsmodel, der udnytter værdien i mere fleksible energiforsyninger til at finansiere en stor del af de nødvendige investeringer i nyt udstyr.”

Flex-platformen kan ifølge Anders Quitzau skaleres og bruges til at regulere hele energimarkedet på nye, intelligente måder.

”Projektet viser, at vi i endnu højere grad kan få elmarkedet til at spille sammen med kunderne og skabe et nyt økosystem til gavn for el-kunder, energisektoren og miljøet. Samtidig kan man drage nytte af alle de data, et intelligent energisystem kan bidrage med til nye løsninger og services, der effektiviserer vores energiforbrug endnu mere.”

Datademokrati med blockchain
Blockchain er også en vigtig ingrediens i et projekt, IBM gennemfører i samarbejde med Dansk Industri og fem andre virksomheder.
Målet er gennem digitalisering at gøre den samlede byggeproces mere effektiv for både miljø og pengepung.

”I fremtiden vil vi se anvendelse af cirkulære produkter indgå i ligningen i udformningen af mange flere byggerier. Jo mere vi ved om de materialer, vi benytter gennem byggefasen, jo bedre kan vi planlægge og styre byggeprojekter, men også sikre den højeste grad af bæredygtighed. Digitalisering bliver på den måde et godt værktøj til at opnå cirkulær økonomi og cradle to cradle-byggeri af materialer, der kan genanvendes.”

Blockchain er nyttigt, når mange partnere skal levere data fra forskellige systemer. Deling af data i et konkurrencepræget marked er et problem, som byggeriet, såvel som andre brancher, har forsøgt at løse i mange år.

”Med blockchain kan vi skabe et demokratisereret system, hvor man selv er ejer af egne data, og hvor det kan styres meget nøje, hvem der har adgang til hvad. En sådan platform kan for eksempel være ejet af en brancheforening, så medlemmer, der benytter den, har medejerskab.”

Ifølge Anders Quitzau er container-shipping platformen TradeLens, som er udviklet i samarbejde af Maersk og IBM, et godt eksempel på en blockchain-baseret platform, der samler mange konkurrenter i tillid til, at systemet ikke spreder markedsrivalers data.

”Det er ikke teknologier eller løsninger, vi mangler, de er her. Det er beslutsomhed og handling til at tage dem i brug over en bred kam, der nu skal til,” afslutter Anders Quitzau.

Med mere end 3.000 forskere i 12 labs på seks kontinenter er IBM Research en af verdens største og mest indflydelsesrige private forskningsinstitutioner.

De største forskningsområder i IBM Research: Healthcare & Life Sciences, Artificial Intelligence, Blockchain, Quantum Computing & Internet of Things

Se mere på

www.ibm.com

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...