Regeringen har meldt historisk store ambitioner ud ift. reduktion af Danmarks CO2 forbrug. Intelligente bygninger kan give de nødvendige store CO2 reduktioner, men der mangler viden hos brugerne, og bygningsreglementet bør være skrappere, da fordelene ved ny teknologi ellers aldrig kommer i spil.
CO2 reduktion som følge af lavere energiforbrug i bygninger bør fylde meget mere i samfundets fokus på grøn omstilling. Det mener Schneider Electric, som er markedsledende inden for systemer til intelligent bygningsstyring, der hjælper bygningsejere med at styre bygningens tekniske anlæg fra en central brugerflade.
”Da bygninger står for 40 procent af energiforbruget og 36 procent af CO2-udledningen i EU, er det et oplagt sted at sætte ind. Cirka 35 procent af bygningerne i EU er over 50 år gamle, og 75 procent er energiineffektive. Alligevel er det kun cirka 0,5-1 procent, der energirenoveres om året,” siger Mads Aulby Mather, Key Account Manager hos Schneider Electric.
”Der er da kommet større opmærksomhed på energirenovering, men det er stadig mest i forbindelse med den traditionelle løsning, hvor klimaskærmen får nye vinduer eller ny isolering. Det bliver lidt glemt, at 85 procent af bygningers energiforbrug faktisk er knyttet til tekniske anlæg i form af opvarmning, køling, ventilation og belysning.”
Ønsker mere ambitiøse regler
Som entreprenør opfordrer Schneider til tydeligere regler. Som høringspart argumenterer Schneider således for, at det nye danske bygningsreglement, som kommer i begyndelsen af 2020, i modsætning til i dag skal indeholde stringente lovkrav og håndgribelige standarder for installation af bygningsstyring i overensstemmelse med de direktiver og standarder, EU har bedt sine medlemslande om at implementere.
”Dem ser vi gerne reflekteret i bygningsreglementet så ambitiøst som muligt, men desværre ser det umiddelbart ud til, at man i Danmark – trods klimalov og nedsatte arbejdsgrupper med specifik fokus på energieffektivisering i bygninger – fortsat vælger at sætte barren lavt i det nye bygningsreglement ift. konkrete krav til bygningsstyring.”
”I EU findes der standarder, hvor du allerede i dag som ejer eller administrator af en bygning direkte kan aflæse, hvilken effekt forskellige niveauer af styring har på bygningens forventede energiforbrug. Dette kan bruges som udgangspunkt for at sætte et højt dansk minimumskrav til installeret bygningsstyring, der direkte læner sig op ad en etableret EU-norm, men som udkastet ser ud nu, bliver kravene begrænsede og åbne for fortolkning. Det er virkelig et paradoks, at man på dette område har så lave ambitioner, når potentialet er så håndgribeligt, og de tekniske løsninger er klar. Det må vi kunne gøre bedre.” siger Mads Aulby Mather.
Teknik kan ikke stå alene
Intelligent bygningsstyring udnytter moderne teknologi til at regulere og styre indeklimaet og kan give store besparelser på bygningens energiforbrug.
Alle bygningens anlæg, der styrer ventilation, varme, køling, solafskærmning, lys mv., er således udstyret med sensorer og koblet op på et teknisk netværk, så de kan samkøres fra en central hovedstation.
Ifølge Mads Aulby Mather bliver alt for mange af de styringsløsninger, der er installeret i Danmark, imidlertid ikke udnyttet fuldt ud, fordi der mangler teknisk viden hos dem, der skal bruge dem.
”Selv om flere og flere bygninger i de senere år er blevet udstyret med anlæg til bygningsstyring i forbindelse med renovering eller nybyggeri, er der et stort og ofte overset behov for uddannelse i at håndtere anlæggene. Jeg har for eksempel været i en større bygning, hvor der var installeret et spritnyt CTS-anlæg, men hvor ingen i driftsorganisationen kendte passwordet eller havde modtaget den nødvendige uddannelse i brugen af systemet. Det er et godt eksempel på, at teknikken ikke kan stå alene. Du kan koble alle dine anlæg op og bruge en masse penge på software, men hvis ikke kompetencerne følger med, er du kun halvvejs, og energiforbruget vil igen gå den forkerte vej.”
Ny teknologi introducerer den virtuelle vicevært
Schneider sætter derfor massivt ind på uddannelse og samarbejder blandt andet med kommuner og undervisningsinstitutioner om at højne og ensarte den tekniske viden i de relevante serviceteams.
Da mange bygningsejere har begrænsede muligheder for selv at håndtere driften af tekniske anlæg, har Schneider samtidig udviklet en unik digital IoT-løsning kaldet Building Advisor; en virtuel vicevært, som via automatiseret analyse og diagnosticering identificerer og rapporterer afvigelser og uhensigtsmæssigheder i forhold til energiforbrug, indeklima og slitage på tekniske anlæg.
”Denne nye teknologi udnytter den eksisterende data i BMS-anlægget og hjælper de bygningsansvarlige med at optimere driften og dermed nedbringe unødvendigt energiforbrug. Det klassiske eksempel er et kontor, hvor der køles og varmes samtidig. Dette er en fejl, der sjældent opdages, fordi temperaturen jo er tilpas, men det afsløres takket være den algoritmebaserede analyse af data. Udfordringen er dog, at nye smarte løsninger som Building Advisor koster penge at implementere. Og så længe kravene ikke er højere og mere konkrete i bygningsreglementet, vil den billigst mulige løsning ofte være den foretrukne i implementeringsfasen – på bekostning af det langsigtede energiforbrug. Der er i den grad brug for, at vi gentænker den rolle smarte bygninger kan og bør spille i vores grønne omstilling, og at fokus går fra byggeomkostninger til driftsomkostninger,” slutter Mads Aulby Mather.