Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom
Arbireo Capital AG, som er specialiseret i ejendomsinvesteringer, har købt en 45.000 kvm. stor lagerhal af DSV, beliggende i Business Park Ringsted. Den danske logistikgigant, der selv har opført ejendommen, som blev taget i brug i december, fortsætter som lejer. Det oplyser den tyske kapitalforvalter i en pressemeddelelse.
Mere præcist kommer ejerskabet af ejendommen til at ligge i fonden ”Arbireo Special-AIF: European Consumer Logistics”. ”Købet tilbyder vores institutionelle investorer øjeblikkelig cashflow med en kreditstærk lejer til indekserede betingelser. Denne planlægningssikkerhed er særdeles vigtig i den aktuelle makroøkonomiske situation. Samtidig er der yderligere potentiale for værdiforøgelse – ikke kun på grund af den lokale mangel på arealer, men også med henblik på færdiggørelsen af Fehmernbælt-tunnelen, som forventes at give yderligere vækstimpulser til logistikregionen,” udtaler Christoph Flügel, bestyrelsesmedlem i Arbireo Capital, der i forbindelse med handlen er blevet rådgivet af advokatfirmaet Lundgrens.
”Naturligvis drager logistikregionen København også fordel af den globale tendens mod reshoring (hjemtagning af produktion, red.). På tværs af Europa er lager- og distributionsarealer derfor efterspurgte, specielt inden for forbrugsgodslogistik, hvilket vi specialiserer os i med fonden. Placeringen midt i den moderne logistikpark med sin internationale lejerskare sikrer desuden arealernes anvendelighed for tredjepart,” tilføjer et andet bestyrelsesmedlem, Dr. Martin Leinemann.
Som omtalt i forrige udgivelse af EJENDOMME er det langt fra kun Arbireo Capital, der har set mulighederne i Ringsted. Kommunen får hver uge henvendelser fra danske og udenlandske virksomheder og investorer, der gerne vil købe en byggegrund til logistik eller industri. Den store efterspørgsel er imidlertid kommet bag på kommunen, der må melde udsolgt i denne omgang.
Overraskende prisstigninger på ejerlejligheder i storbyer i februar
Priserne på ejerlejligheder steg med 0,1 pct. i februar. Det syner ikke af meget, men der var udbredte forventninger om, at udviklingen skulle være negativ, og endnu mere overraskende var det ejerlejligheder i København (inkl. Frederiksberg) og Aarhus, der trak det samlede tal over nul.
Det bliver således stadigt mere sikkert, at ejerlejlighedsmarkedet undgår den meget store nedtur, man kunne frygte, efter at de nye ejendomsskatter trådte i kraft ved årsskiftet. En sådan nedtur kunne også have sendt dønninger ind over markedet for boligudlejningsejendomme.
Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, er blandt de overraskede. I en kommentar advarer hun også om at tro, at tallene er udtryk for, at markedet allerede har rettet sig igen.
”Man skal aldrig lægge alt for meget i en enkelt måneds tal, men det er altså noget overraskende at se prisstigninger på ejerlejligheder i februar. Vi har en klar forventning om, at priserne på netop de boliger skal længere ned som følge af, at boligskatten er øget markant på ejerlejligheder efter årsskiftet. At det så ovenikøbet er prisen på ejerlejligheder i Københavnsområdet og Aarhus, som trækker fremgangen i februar, er om end mere overraskende, da ejerlejlighedsmarkedet dér normalt er mest prisfølsomt overfor ændringer i udgifterne ved boligkøb,” skriver Mira Lie Nielsen.
”Vi ved ikke, hvad der helt præcist ligger bag prisstigningen i februar, men vi ved, at der for tiden er få handler, hvilket gør de enkelte månedstal mere usikre end normalt. Når der kun er få handler, så skal der ikke ske så meget i sammensætningen af dem, før end det forandrer den gennemsnitlige salgspris. Hvis dyrere boliger fylder mere, fordi de, der rent faktisk handler, i større grad er dem, som har råd til at købe nu, så trækker det gennemsnitsprisen på handlerne op. Ikke desto mindre er dagens tal indikation på, at der ikke er noget blodbad på vej på ejerlejlighedsmarkedet og at priskorrektionen, som følge af de højere boligskatter, ikke kommer til at forløbe, som da renterne steg voldsomt i efteråret 2022. Dengang faldt priserne hurtigt og massivt på få måneder,” fortsætter hun.
Minister afviser af lade andelsforeninger i nyere ejendomme bruge anskaffelsespris
Snart får andelsboligforeninger mulighed for at lade en valuarvurdering gælde i 3,5 år, mod i dag 1,5 år, ligesom de kan vælge at bruge den seneste ejendomsvurdering fra 2012, korrigeret for den inflation, der har været i mellemtiden.
I hvert fald synes der at være opbakning fra alle partier i Folketinget til et lovforslag med dette indhold. Forslaget var første gang fremsat i 2022, men bortfaldt dengang på grund af folketingsvalget.
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) havde ønsket en tredje mulighed angående værdiansættelserne: Nemlig at foreninger, der flytter ind i en nyere ejendom, kan bruge anskaffelsesprisen, og så korrigere den for inflationen.
Det siger boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (billedet) dog nej til: ”Jeg er enig i, at også disse foreninger kan have et behov for et alternativ til at benytte anskaffelsesprisen eller en valuarvurdering som værdiansættelsesprincip, men jeg mener, at en eventuel yderligere ændring af andelsboliglovens værdiansættelsesprincipper, f.eks. sådan, at der også indføres en mulighed for at nettoprisindeksere anskaffelsesprisen, skal baseres på en analyse af mulige problemstillinger,” skriver hun i et svar til Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen.
”Analyserne vil tage tid, og jeg synes ikke, det er hensigtsmæssigt, hvis de ændringer, der allerede er lagt op til i lovforslaget, skal udskydes yderligere. Umiddelbart ser jeg heller ikke et stort akut problem, da de berørte ejendomme er opført for relativt nyligt, hvorfor det må formodes, at der på nuværende tidspunkt har været en relativt beskeden prisudvikling, og derfor ikke er et stort behov for at regulere værdien,” uddyber ministeren.
Et problem ved at bruge anskaffelsesværdien er, at handelsværdien af ejendomme godt kan vise sig at have en lavere handelsværdi end det beløb, der kort forinden er betalt for grunden og byggearbejdet.
