Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler

Af:

Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over 11.000 ledere fra 113 lande fast i ny rapport.

Skrevet af: IT-Branchen


Misinformation, AI og cybersikkerhed er hurtigt ved at blive de mest alvorlige globale risikoer, der bl.a. kan true med at forstyrre valgprocesser, forværre samfundsmæssige polariseringer og undergrave demokratiske institutioner.

Sådan lyder nogle af hovedkonklusionerne i The Global Risks Report 2024, der netop er offentliggjort af World Economic Forum. Her er ”Misinformation og desinformation” gået fra en 15. plads sidste år og strøget direkte ind på førstepladsen i år. Cybersikkerhed ligger med en 4. plads også bekymrende højt.

Der er da heller ingen tvivl om, at efterhånden som kunstig intelligens bliver mere tilgængelig for alle, risikerer vi også, at mængden af misinformation og antallet af sofistikerede cyberangreb stiger markant. For pludselig bliver det nemt for alle at bruge AI til at generere falske nyheder, billeder og avanceret stemmekloning. Og det kan have en stor global betydning for vores generelle tillid til samfundet.

Fremtidens teknologi kan true den globale stabilitet
World Economic Forum nævner i rapporten, at der i løbet af de næste to år vil være næsten tre milliarder mennesker, der skal stemme i flere lande, herunder USA, Indien, Storbritannien, Mexico og Indonesien. Her vurderer de adspurgte 11.000 ledere fra 113 lande, at misinformation kan være med til at destabilisere den reelle og opfattede legitimitet af nyvalgte regeringer, hvilket risikerer at øge den politiske uro, vold og terrorisme.

”Vi skal tage truslen om misinformation meget alvorligt, da den kan være med til at forværre den samfundsmæssige polarisering og erodere tilliden til f.eks. regeringer og medier. Det kan føre til en ond cirkel, idet vi alle er mere tilbøjelige til at tro på noget, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger og dermed kan sprede falsk information,” udtaler Bent Dalager, partner for NewTech i KPMG og forperson for IT-Branchens policy board for NewTech. Derfor er det også vigtigt, at vi både globalt, nationalt og som enkeltpersoner bliver mere bevidste om risikoen og aktivt modarbejder falske nyheder. Bl.a. ved at få tydeligt markeret, når noget f.eks. er en deepfake.

Anbefalinger fra World Economic Forum
For at imødegå den voksende trussel mod misinformation anbefaler World Economic Forum følgende:

  • Invester i forskning og udvikling for bedre at kunne opfange og flage falsk information.
  • Udvikling af klare retningslinjer for sociale medier og andre platforme om, hvordan man håndterer misinformation.
  • Uddanne borgere om, hvordan man identificerer og undgår falske oplysninger.
  • Beskyt ytringsfrihed og borgerlige friheder, samtidig med at der også tages skridt til at bekæmpe spredning af skadelig misinformation.

Cybersikkerhed er en global agenda 
Nye AI-baserede værktøjer vil åbne op for nye trusler fra cyberkriminelle, ligesom den stigende automatisering og effektivisering vil gøre it-kriminalitet til en lavrisiko og -investeringsaktivitet.

”Man behøver ikke længere at have tekniske kompetencer for at gå på det mørke internet, og bestille et hacker- eller ransomwareangreb. Alt er professionaliseret med både færdige hackerpakker, succesgaranti, hvidvaskningsløsninger samt 24/7 kundeservice. Den udvikling gør, at vi vil se en fortsat stigning i antallet af cyberangreb,” udtaler Jan B. Lillelund, CTO i IBM Denmark og medlem af IT-Branchens policy board for NewTech. Og med AI som værktøj, kan man hurtigt oversætte phisingangreb til alle sprog samt målrette dem efter helt specifikke personer, på baggrund af personlighedsanalyser. F.eks. kan kriminelle finde ud af, hvornår chefen er på ferie, hvor denne tager hen, og hvordan han/hun normalt kommunikerer, hvorefter de kan skræddersy en mail, hvor de udgiver sig for at være netop chefen, der beder en medarbejder om at overføre penge. Senest har man også. set eksempler på, hvordan it-kriminelle har klonet en datters stemme, og forsøgt at afpresse moderen via en virtuel og falsk kidnapning i håbet om, at datterens desperate (men falske) stemme ville få moderen til at betale en løsesum med det samme.

Cybertruslen er stigende i Danmark 
Antallet af cyberangreb mod danske virksomheder steg i 2023 med hele 49% sammenlignet med 2022, og virksomhederne oplever nu i gennemsnit at blive ramt af 2.521 cyberangreb om ugen. På samme tid steg antallet af cyberangreb rettet mod virksomheder blot med 1% globalt, hvilket viser, at cybertruslen mod digitaliserede lande som Danmark er ekstra høj. Det er derfor heller ingen overraskelse, når PwC i deres årlige Cybercrime Survey rapporterer, at 54% da de danske virksomheder bekymrer sig mere for cybertruslen i dag end for 12 måneder siden og at 67% forventer, at deres cyber- og informationssikkerhedsbudget vil vokse inden for de næste 12 måneder.

SYV GODE SIKKERHEDSRÅD FRA SIKKERDIGITAL.DK

1. Få overblik over vigtige data og systemer Få overblik over de mest kritiske data og systemer i virksomheden, som bør beskyttes.

2. Opdater programmer løbende Opdatering af programmer og styresystemer hjælper med at lukke flere huller i virksomhedens sikkerhed.

3. Køb antivirus og firewall Antivirus og firewall er to basale sikkerhedsforanstaltninger, som beskytter virksomhedens systemer og data mod angreb.

4. Tag backup af data Mangelfuld eller ingen backup er en af de mest almindelige årsager til, at virksomheder mister deres data.

5. Lær at spotte mistænkelige mails Phishingmails sendt til virksomheder er en udbredt trussel. Klæd virksomheden på til at spotte dem.

6. Lav stærke adgangskoder Stærke adgangskoder har stor betydning for sikkerheden i virksomheden, og gør livet sværere for hackerne.

7. Stil sikkerhedskrav til IT-leverandøren Få hjælp til at stille de rigtige spørgsmål og få bedre styr på sikkerheden i jeres outsourcede IT-løsninger.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...
DNV. Portr¾tter
Sådan sætter ledelsen standarden for cybersikkerhed
Når EU’s NIS2-direktivt bliver implementeret i Danmark i efteråret 2024, betyder det skærpede sikkerhedskrav til en bred skare af virksomheder. Med...