De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen fra Københavns Universitet. Prodekan Trine Winterø fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og prodekan Jesper Thagaard Wengel fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet stiller skarpt på, hvordan Københavns Universitet bidrager til at styrke Danmarks position inden for Life Science, og hvor udfordringerne er.
Forskning, uddannelse, udvikling, nyskabende ideer og samarbejde er afgørende elementer for, at Danmark kan holde fast i sin førerposition på Life Science-området og leve op til Life Science Rådets vision om, at innovation skal være en kerneopgave i sundhedsvæsenet for at frigøre ressourcer og give patienter bedre adgang til innovative sundhedsløsninger og nye behandlingsformer. Den konkrete målsætning er, at innovation og nye behandlingsformer skal frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet, der svarer til 10.000 årsværk i 2030.
En anden central målsætning er, at den offentlige sektor skal videreudvikle sin evne til at være innovativ for på den måde at blive et springbræt for vækst og eksport af danske sundhedsløsninger.
Life Science er et af Danmarks største eksporterhverv, og eksporten er siden 2008 mere end tredoblet. Tal fra Erhvervsministeriet viser, at i 2022 eksporterede Life Science-industrien for 175 mia. kr., hvilket svarer til 20 procent af den samlede danske vareeksport. Det kræver en fødekæde af innovative kandidater fra universiteterne, nye videnskabelige opdagelse og en klar bro mellem universitet, sundhedsvæsen og industri. Og de studerende er en central del af det.
”Der ligger en stor samfundsopgave i at klæde de studerende på til at kunne løfte dansk Life Science. Innovation er et grundvilkår for at være med til at skabe og drive forandringer. De studerende skal trænes i innovation og entrepreneurship, så kandidaterne har innovationskraft med ud i samfundet,” fortæller Trine Winterø, prodekan for innovation og samfundsrelationer, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og hun uddyber:
”Innovation er et fag, som kan læres på lige fod med kemi og anatomi. De studerende skal have redskaber og et fælles sprog, når de skal udvikle nye ideer, indgå i teams og producere tests og metoder, der skal løfte fremtidens Life Science. Derfor har vi blandt andet indført innovation, som et obligatorisk fag på medicinuddannelsen.”
Strategi skal sikre førerposition
For at blive endnu bedre til at omsætte ny viden og forskningsbaserede idéer til bæredygtige løsninger vil Københavns Universitet i deres 2030-strategi understøtte innovativ undervisningsudvikling og -praksis. Visionen er – i fællesskab med samarbejdspartnere – at bidrage til, at fremragende forskning og dygtige studerende danner basis for innovation, der udvikler nye løsninger, som svarer på samfundsudfordringer og skaber nye arbejdspladser.
Strategien fra universitetet skal bl.a. bidrage til, at Danmark bevarer sin førerposition inden for Life Science. Københavns Universitet har derfor fokus på at styrke samarbejdet gennem hele økosystemet, så de værdiskabende ideer og den banebrydende nytænkning i højere grad kan udvikles sammen med industrien – til gavn for bedre behandlinger i det danske sundhedsvæsen – ligesom innovative løsninger kan danne grobund for eksport og fremgang i industrien.
Gode samarbejder skal styrkes
Universiteterne har en lang tradition for det tætte samarbejde med hospitalerne og den store samarbejdsflade med hele sundhedssektoren og industrien. Det er en position, der skal styrkes yderligere, så Danmark kan videreudvikle sit gode internationale image og fortsat være i stand til at konkurrere med resten af verden om at tilbyde de mest attraktive vilkår.
”Jeg tror aldrig, jeg har mødt en forsker, som ikke ønskede at få sin forskning anvendt i praksis. Den fri forskning er fundamentet hos os på universitetet, men vi arbejder målrettet med at blive bedre til at styrke det kommercielle aspekt, så forskningen kommer ud at arbejde i industrien og i startups,” forklarer Jesper Thagaard Wengel, prodekan for innovation og samfundsrelationer, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Han uddyber:
”Der skal være plads til at gå mange veje på universitetet, nogle forskere foretrækker at være dybt engageret i grundlagsskabende arbejde i laboratoriet, mens andre er klar til at kombinere dette med patentering og industrisamarbejder. Andre igen ønsker at indgå licensaftaler med virksomheder eller gå startup-vejen. Derfor arbejder vi med at skabe fleksible rammer og en mere samarbejdsorienteret kultur, så vi kan modne ideer og projekter. På den måde kan vi skabe sammenhæng og kvalitet i hvert led, så løsningerne kan komme mange i samfundet til gavn. Det er en hårfin balancegang, hvor vi skal have forskerne med på rejsen uden at kompromittere deres mulighed for at lave den grundlagsskabende forskning. Vi skal have en tæt kontakt med forskermiljøerne, for det er der, at de rigtig interessante ting bliver skabt.”
På begge fakulteter har de allerede med succes fået studerende til at deltage i undervisningsforløb med fokus på innovation, ligesom Ph.d.-studerende, postdocs og mere erfarne forskere har mulighed for at tilegne sig kompetencer inden for entrepreneurship og innovation.
”Vi skal give studerende og forskerne mulighed for at opdage, når de har noget kommercielt interessant. Det kræver, at vi investerer, tilskynder, anerkender og tilbyder interessante karriereveje og vilkår,” supplerer Trine Winterø.
Der skal mere sammenhæng i finansieringen – og tænkes langsigtet
Det kræver stabilitet at få den sammenhængskraft som Life Science har brug for. Derfor er det en udfordring for universiteterne, når innovationsprojekter og programmer har en tidsbegrænset og nogle gange kortvarige finansiering. Det betyder, at der ofte skal startes forfra.
”Vi har brug for stabile og langsigtede investeringer, så vi kan uddanne vores råstof – de studerende – og fastholde at viden og kompetencerne bliver i økosystemet,” siger Trine Winterø og uddyber: ”Vi vil gerne kvittere for, at der politisk arbejdes for at sikre flere midler til innovationsområdet, blandt andet via forskningsreserven, ligesom mange af både de offentlige og private fonde gør et virkeligt stort arbejde for støtte og udvikle modeller for innovation og entrepreneurship. Det er dog stadig sådan, at mange puljer skal fornys og genforhandles med jævne mellemrum, og det er en udfordring, som vi håber, der kommer en samlet strategi for på tværs af uddannelsesinstitutioner, så Danmark kan levere et konkurrencestærkt og robust økosystem, der kan konkurrere internationalt og levere løsninger på sundhedsområdet, der er til gavn for flere.”
Derfor er der stadig brug for at arbejde med de danske strategier for Life Science. Det kræver langsigtet tænkning og planlægning at skabe de bedste økosystemer og samarbejde mellem universiteterne og industrien, når fremtidens løsninger skal være til gavn for flere i samfundet. Begge prodekaner rækker ud til omverdenen og understreger, at universitetets dør altid er åben for fonde, politikere eller virksomheder, der vil samarbejde, vende en idé eller har konkrete ønsker til uddannelsestiltag eller innovationsprojekter.